Artikel af NEMADVOKAT

Udarbejdelse af stævning

Når to parter ikke kan nå til enighed, eller i tilfælde af at den ene part føler sig forurettet eller krænket, er en retssag ofte den sidste udvej.

Den skriftlige og formelle indledning på en retssag sker ved en såkaldt stævning til byretten, i den by hvor den sagsøgte bor, som enten du eller din advokat indgiver. Sagsøgeren er den, der anlægger sagen, hvor sagsøgte er den, sagen anlægges mod.

 

En stævnings forløb

I stævningen forklarer sagsøgeren, hvad sagen drejer sig om, og hvad sagsøgeren ønsker at opnå ved at føre sagen. Her nedlægger sagsøgeren de såkaldte påstande, som personen kræver, at sagsøgte skal følge. Dette kan eksempelvis være en kompensation i form af et specifikt beløb.

Herefter bliver stævningen forkyndt (meddelt) for den sagsøgte. Hvis sagsøgte ønsker at protestere mod sagsøgerens krav, har denne 14 dage til at svare på stævningen, som sker ved et svarskrift. Et svarskrift er sagsøgtes eneste mulighed for at forsvare sig.

Herefter har sagsøger igen mulighed for at svare på svarskriftet indenfor fire uger. Dette andet svar kaldes en replik. Sagsøgte kan videre meddele sin opfattelse i sagen ved at svare på denne ved en duplik. Parterne vælger selv, hvor mange processkrifter, de vil skrive. Herefter vil retten træffe en beslutning om, hvad der videre skal ske i sagen.

Svarer sagsøgte ikke på stævningen, afgives en dom, som giver sagsøgeren ret, og hans eller hendes krav skal fuldbyrdes af sagsøgte.

 

Hjælp til udarbejdelsen af stævningen

En stævning kan udarbejdes på egen hånd eller med hjælp fra en advokat. Der er dog flere risici forbundet ved selv at udarbejde en, hvis man ikke har erfaring med eller praktiserer jura. Det risikeres blandt andet, at påstandene bliver tilsidesat af retten, hvis påstandene bliver formuleret for bredt. Det vil ikke kun betyde, at sagsøger skal starte forfra, hvilket forsinker sagsforløbet, men også at sagsøger højst sandsynligt skulle erstatte eventuelle udgifter, som sagsøgte måtte have haft i forbindelse sagen.

En stævning skal derfor udarbejdes af en erfaren advokat. NEMADVOKAT kan hjælpe dig med alt fra juraen og sagsfremstillingen til andre praktiske elementer i retssagsbehandlingen, hvis du ønsker at stævne en anden part. Vi hjælper med udformningen af stævningen, giver en juridisk vurdering af det forventede udfald af din sag og en vurdering af sagsøgtes eventuelle svar.

Har du brug får hjælp og rådgivning fra erfarne advokater, er du velkommen til at kontakte os her.

Læs også