Sådan undgår du NemID-svindel

NemID-svindel: Sådan undgår du Netbanksvindel

 

Der blev i første halvår af 2019, konstateret en markant stigning i antallet af NemID svindelsager, hvor henholdsvist kvinder over 60 år, får tømt deres bankkonti af hackere, der snyder brugerne til at videregive personlige oplysninger.

 

misbrug af varemærke på falsk domæne

 

Hackere og svindlere er i omløb og flere borgere bliver udsat for netbanksvindel, ved at dele personlige bankoplysninger, der giver fri adgang til deres konti. En tendens tyder på at svindlerne udser sig ofre, der netop har mistet et familiemedlem, ved blandt andet at gennemgå dødsannoncer eller særlige hjemmesider, der registrere de nyligt afdøde. I flere af de indrapporterede sager, udgiver svindlerne sig for at være fra Skifteretten, der har til formål at vejlede de pårørende om valg af skifteform.

Her opfordrer svindlerne, ofrene til at sende billeder af deres nøglekort, for eksempelvis at kunne udbetale penge fra dødsboet. I stedet skaffer de sig adgang til ofrenes fortrolige informationer og bankkonti. Svindlerne kontakter oftest ofrene via e-mail eller SMS, hvori de tilskynder modtageren til at klikke på et link, der oprindeligt har til formål at aflure adgangskoder og andre personlige oplysninger. Det har tidligere været forholdsvist nemt at gennemskue svindlere, men i takt med udviklingen, tilgår bagmændene opgaven langt mere professionelt og finder konstant nye metoder til, hvordan de bedst muligt kan snyde brugerne.

 

Gratis og uforpligtende tilbud
Lad os hjælpe
Kontakt en rådgiver

 

Håndtering af svindel

Advokatfuldmægtig, Niklas Suhr Lillebæk fra NEMADVOKAT – Danmarks Digitale Advokater, har stor erfaring inden for svindel med NemID. Han gennemgår særligt sager omkring de såkaldte phishing e-mails, der udnytter modtagernes tillid, for at indsamle personlige data. Det vedrører også fupmails fra afsendere, som udgiver sig for at være fra E-boks eller SKAT, hvilket også er et klassisk eksempel på, hvordan svindlernes strategi har udviklet sig.

Advokatfuldmægtig Niklas Suhr Lillebæk udtaler: ”Stigningen af sager sker i takt med at svindlerne bliver dygtigere og dygtigere, og nogle af de phishing e-mails vi ser, er meget avancerede.” Han har tidligere ført en sag, for en kvinde der var offer for netbanksvindel, hvor hendes konti blev lænset og opsparingen tømt. Niklas Suhr Lillebæk, førte kvindens sag og brugte næsten op til et år på, at diskutere med kvindens bank, hvorefter det lykkedes ham at få banken til at dække kvindens tab. Bankerne bærer et stort ansvar og vil ofte være forpligtede til at dække tabet. Her er det essentielt at inddrage en advokat, der kan indgå i en dialog med din bank og sikre, at processen foregår gnidningsfrit. ­­

 

5 punkter du skal være opmærksom på: 

  1. Undgå at dele dine fortrolige oplysninger på mail og SMS

Offentlige myndigheder og private virksomheder vil aldrig bede dig om at udlevere dine personlige oplysninger såsom NemID, CPR-nummer eller adgangskoder. Det er højst sandsynligt en svindler, når du modtager en reprimande omkring deling af personlige oplysninger – selv hvis afsender udgiver sig for at være fra eksempelvis: Politiet, SKAT eller NemID.

 

  1. Aldrig videregiv personlige oplysninger med venner og familie

Du bør heller ikke dele dine NemID-oplysninger, kontooplysninger eller personlige brugernavne og kodeord med, hverken venner eller familie. Det er før set, at eksempelvis ægtefæller har godkendt en skilsmisse med den anden ægtefælles oplysninger og sågar afskrevet forældremyndigheden over deres børn.

Som udgangspunkt hæfter man ikke for en underskrift, hverken digitalt eller fysisk. Videregiver man koder og nøglekort, kan det blive anset som værende groft uagtsomt og dermed gøre underskriften gyldig. 

 

  1. Vær påpasselig med at bruge offentlige computere

Undgå så vidt som muligt, at anvende offentlige computere på eksempelvis biblioteker, skoler, netcaféer og borgerservice, til at logge ind på din netbank, sociale medier eller e-mail. Det ses desværre, at svindlere kan stjæle oplysninger herigennem.  

 

  1. Vær skeptisk overfor hjemmesider

Svindlere kan forholdsvist nemt lave phishing-hjemmesider, som har til formål at franarre dig dine personlige oplysninger, som kan anvendes til at logge ind på eksempelvis din netbank. Det kan være rigtig svært at se forskel på en almindelig og troværdig hjemmeside og en phishing-hjemmeside.

Det bedste råd er derfor at forholde sig skeptisk overfor hjemmesider, der kræver brugernavn og adgangskoder. Vær opmærksom på, at selvom hjemmesiden har en grøn hængelås i adresselinjen, er det ikke ensbetydende, at den er sikker, da svindlere også relativt nemt kan kopiere elementet.

 

  1. Indsæt et kreditvarsel for at øge din sikkerhed 

Du kan indsætte et kreditvarsel på borger.dk, som gør banker og virksomheder opmærksomme på, at de skal være særligt opmærksomme med deres identitetskontrol, før der ydes lån eller kredit til dit CPR-nummer. Dette er særligt relevant, hvis du har mistet dit pas, kørekort eller har mistanke om, at din identitet bliver misbrugt.

 

Hackere er med tiden blevet mere erfarende og bedre til at manipulere, ved hjælp fra falske websites og anmodninger, der opfordrer brugerne til at indtaste sine personlige oplysninger.

Så snart en hacker har fået fingrene i dine NemID-oplysninger, er der stort set ingen grænser for, hvad de kan få adgang til af personlige oplysninger. Her kan hackeren blandt andet tjekke dit sidste besøg på sygehuset eller overføre penge fra din bankkonti, til sin egen.

 

Sårbarheder i NemID-strukturen:

  • Advokatfuldmægtig, Niklas Suhr Lillebæk, anbefaler borgere uden smartphones eller computere ikke at tilgå NemID på offentlige computere. Der hviler sig en stor usikkerhed i at anvende disse computere, da alle kan sætte kompromitterende hardwares op i enhederne.
  • Ved hjælp fra blot et brugernavn og kodeord til NemID, kan svindlere nemt finde frem til, hvilken bank du anvender. Her behøver de ikke nøglekortet for at få adgang, hvilket er et mindre sikkerhedsbrist.
  • Man kan desuden også ringe til den pågældendes bank og oplyse offerets CPR-nummer, der samtidig også er NemID-brugernavnet, og her få tilsendt et nyt nøglekort til offerets adresse, som de herefter kan tilgå ved blot at dirke postkassen op.

 

 Du er altid velkommen til at kontakte NEMADVOKAT, hvis du har mistanke om at være udsat for netbanksvindel på tlf.: 70 20 41 61Her sidder vi klar til ved telefonerne mandag-torsdag kl. 09-17 og fredag kl. 09-16.