Lukke firma med gæld

Lukke firma med eller uden gæld

Har du besluttet dig for at lukke dit firma, er der flere juridiske aspekter, du bør være opmærksom på. Det er først og fremmest vigtigt, at du vælger den rigtige måde at lukke virksomheden på, så du ikke ender med juridiske eller økonomiske udfordringer. Der er desuden forskel på, om du vil lukke et firma med eller uden gæld.

 

 

Lukning af selskab vs personlig virksomhed

Der er forskel på, hvordan du juridisk lukker et selskab og en personlig virksomhed. Fælles for alle er dog, at lukningen skal registreres via Virk.dk. I denne artikel får du mere at vide om, hvilke muligheder de forskellige virksomhedstyper har, når de skal lukkes, samt hvordan du forholder dig, hvis du skal:

  • Lukke et firma med gæld
  • Lukke et firma uden gæld

Fælles for alle typer af virksomheder er, uanset om der er tale om et kapitalselskab eller en personlig virksomhed, at alle forpligtelser skal være afviklet forud for lukningen. Sørg for at kontrakter og forpligtelser er opsagt, eventuelle ansatte er opsagt korrekt, samt at der udarbejdes et skatteregnskab.

Skal vi hjælpe dig med at lukke dit firma?
Gratis vurdering
Læs mere

 

Kapitalselskaber

Kapitalselskaber dækker blandt andet over:

 

Personlige virksomheder

Personlige virksomheder dækker blandt andet over:

Hvis du driver en personlig virksomhed, stilles der ingen krav til lukningen af firmaet, udover at du skal have afviklet alle forpligtelser, før det lukkes. Når du ejer en personlig virksomhed, hæfter du personligt, hvorfor der ikke stilles krav til hverken likvidator, revisor eller kurator.

 

Hvordan lukker man en virksomhed?

Der er forskellige måder, hvorpå man kan lukke en virksomhed, og i sidste ende handler det om, hvorvidt virksomheden er solvent eller insolvent. Hvis din virksomhed er solvent, betyder det, at den er i stand til at opfylde dens løbende forpligtelser. Her kan du lukke virksomheden via opløsning ved betalingserklæring eller frivillig likvidation.

Er virksomheden ikke i stand til at opfylde de løbende forpligtelser, skal den i stedet lukkes via tvangsopløsning eller konkurs. Vi anbefaler altid, at du søger rådgivning, når du skal lukke dit firma, så lukningen forløber på den måde, der er mest optimal. Rådgiveren sørger desuden for at håndtere de praktiske aspekter af lukningen.

 

Hvordan lukker man et firma med gæld?

Hvis du ønsker at lukke et firma med gæld, betyder det, at selskabet er insolvent. Her skal der typisk indledes en konkursbehandling, men det kan også blive tvangsopløst.

 

Konkurs

Hvis et selskab er insolvent, betyder det, at det ikke er i stand til at betale sine forpligtelser, i takt med at de forfalder. Værdien af aktiver overstiger altså ikke gælden, hvorfor selskabet typisk vil blive lukket via konkurs. Formålet med en konkurs er at danne et overblik over aktiver, afhænde dem og fordele værdien ligeligt mellem de kreditorer, der har tilgodehavende hos selskabet.

En konkursbegæring kan enten indgives af dig selv, hvilket kaldes for egenbegæring, eller den kan indgives af en kreditor, som har penge til gode hos selskabet. Personen, der indgiver konkursbegæring, skal betale 750 kr. i retsafgift, ligesom vedkommende typisk skal stille sikkerhed for de omkostninger, der er til behandling af konkursboet. Dette vil typisk være mellem 30-40.000 kr.

Skifteretten udpeger en kurator, som har til opgave at varetage konkursboets interesser. Selskabet mister retten til at bestemme over aktiverne i selskabet, imens konkursboet behandles. Hvis der ikke reageres på en konkursbegæring, kan selskabets ejere blive pålagt konkurskarantæne. Konsekvensen herved er, at ejerne ikke kan deltage i ledelsen af et kapitalselskab i en periode på typisk 3 år.

Læs mere om konkurs her.

 

Tvangsopløsning

Når et selskab tvangsopløses, er der, som navnet indikerer, tale om en tvungen afvikling af et selskab – eksempelvis et A/S eller ApS. Dette sker typisk, fordi selskabet ikke har overholdt de forpligtelser, der fremgår af selskabsloven. Det behøver derfor ikke at være fordi selskabet er insolvent.

Det er Erhvervsstyrelsen, som træffer beslutningen om tvangsopløsningen. De sender sagen til Skifteretten, som tager stilling til, om selskabet skal opløses formløst, ved konkursbehandling eller ved likvidation.

Såfremt ejerkredsen ønsker at genoptage selskabet, så det bringes ud af tvangsopløsningen, er det typisk muligt. Dette kræver dog, at der reageres rettidigt, og i de fleste tilfælde, før Skifteretten begynder at behandle sagen.

Læs mere om tvangsopløsning her.

Skal vi hjælpe dig med at lukke dit firma?
Gratis vurdering
Læs mere

 

Hvordan lukker man et firma uden gæld?

Hvis du driver en solvent virksomhed, kan du benytte dig af en af nedenstående muligheder for at lukke en virksomhed uden gæld.

 

Opløsning ved betalingserklæring

Når et selskab lukkes ved betalingserklæring, erklærer kapitalejerne, at al gæld er afviklet, samt at det er blevet besluttet at opløse selskabet. Viser det sig, at der alligevel er gæld, som ikke er afviklet, er det kapitalejerne, der hæfter personligt, solidarisk og ubegrænset.

Man skal derfor udelukkende lukke sit selskab ved betalingserklæring, hvis man er sikker på, det er uden gæld. Hvis man har overblik over selskabets forpligtelser, er det en populær løsning, da det er den billigste og mest simple måde hvorpå en virksomhed uden gæld kan lukkes.

Især hvis der ingen aktivitet har været i selskabet, er det oplagt at vælge denne løsning. Når et selskab lukkes via opløsning ved betalingserklæring, er vi forpligtet til at hente en erklæring fra SKAT på, at der ikke er skatte- eller afgiftskrav i selskabet.

Behandlingstiden herpå vil være omkring 3-6 måneder, og det må forventes, at det tager 1-2 uger, efter vi har modtaget erklæringen, før selskabet er opløst.

Læs mere om opløsning ved betalingserklæring her.

 

Frivillig likvidation

Et selskab kan udelukkende opløses via frivillig likvidation, hvis det er solvent – altså, hvis værdien af aktiver i selskabet overstiger gælden. Beslutningen om, at virksomheden opløses via frivillig likvidation, vedtages på en generalforsamling.

Det er selskabets ejerkreds, der udpeger en likvidator, der skal stå for at afhænde aktiver og passiver. Når beslutningen offentliggøres, har kreditorer 3 måneder til at anmelde eventuelle krav. Efterfølgende optager likvidator selskabet til endelig likvidation.

I forbindelse med likvidationen, skal der indhentes en skattekvittance hos SKAT. I praksis betyder det, at processen med at likvidere selskabet minimum tager omkring 6 måneder. Herudover skal der udarbejdes et endeligt likvidationsregnskab.

Læs mere om likvidation her.

 

Skal vi hjælpe dig med at lukke dit firma?
Gratis vurdering
Læs mere

 

Læs også