X Covid-19: Vi holder åben som normalt, og ser frem til at hjælpe dig.
Artikel af NEMADVOKATArtikel af NEMADVOKAT

Køb og salg af virksomhed

Det er nu officielt, at Danmark befinder sig i en højkonjunktur. Flere end nogensinde er i job, arbejdsstyrken har sat rekord, og velstanden har aldrig været større ifølge regeringen. Det betyder også, at flere og flere køber og sælger virksomheder. Læs her, hvordan du sikrer dig selv bedst muligt, når du køber eller sælger en virksomhed.

 

Salg af virksomhed

Der kan være adskillelige grunde til at sælge sin virksomhed. Nogle gange skyldes et virksomhedssalg alderdom eller manglende motivation, og andre gange skyldes det en lyst til at gå nye veje i sit liv. Ved at sælge din virksomhed kan du frigøre penge til din pension. Dermed sikrer du dig, at dine hårdtjente penge kommer dig til gavn, når du engang bliver ældre. Samtidig kan du sikre arvefølgen ved eksempelvis at sælge til din søn eller datter. Dermed kan familien fortsætte virksomheden, hvilket spiller en stor rolle i nogle omgangskredse. Endeligt kan du tjene mange penge, hvis du sælger mens det går godt for virksomheden. Sælger du på toppen, har du penge til at investere i nye forretningsidéer.

 

Køb af virksomhed

Det kan nogle gange være fornuftigt at købe en virksomhed i stedet for at starte fra bunden af. Dermed kan du fra start af have eksempelvis en kundegruppe, indtjening, leverandørnet, oplært personale, lokaler og produktionsapparater. Ting som tager både tid og ressourcer at opnå. Derefter kan du forme og videreudvikle på en allerede eksisterende virksomhed. Du kommer dermed hurtigere i gang med din drøm, og har rig mulighed for at øge indtjeningen henover de kommende år. Derefter kan du vælge at sælge virksomheden, så du enten har penge til dig selv eller til fremtidige investeringer.     

 

Råd 1: Få papirerne på plads

Det kan være en rigtig god idé at få en advokat til at stå for papirarbejdet. Dermed er både køber og sælger sikret et klart overblik over de mange forhold ved køb af virksomhed og salg af virksomhed. Samtidig undgår begge parter at skulle bruge tid og ressourcer på at diskutere og fortolke aftalegrundlaget.

 

Råd 2: Få vurderet aktiverne

Det anbefales at få en vurderingsmand til at vurdere aktiverne i forbindelse med køb af virksomhed og salg af virksomhed. Dermed opnår begge parter klarhed omkring værdien af aktiverne, som kan have en stor indflydelse på købsprisen.

 

Råd 3: Kend de skattemæssige forhold

Når man står over for at skulle sælge/købe en virksomhed, skelnes der principielt mellem aktivoverdragelse og aktieoverdragelse. Ved en aktivoverdragelse sælges virksomhedens aktiver inkl. driftsmidler, varelager, fast ejendom, goodwill mm. Ved aktieoverdragelse overdrages virksomhedens kapitalandele, oftest anparter eller aktier, hvorefter den nye ejerkreds fortsætter driften i virksomheden. I mange tilfælde vil aktieoverdragelse resultere i den mest fordelagtige og dermed laveste beskatning sammenlignet med aktieoverdragelse. Du bør dog søge professionel rådgivning, inden du beslutter dig for en beskatningsmetode, da den mest fordelagtige metode afhænger af en række forskellige faktorer.

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig

NEMADVOKATs erhvervsadvokater står klar til at rådgive dig omkring både salg af virksomhed og køb af virksomhed. Du sikrer dig selv den bedst mulige handel, og et komplet overblik over den fulde handel. Kontakt os i dag på tlf. 70 20 41 61, og få en uforpligtende samtale om lige netop din situation.

Du kan også læse mere om Køb af virksomhed HER samt finde mere om salg af virksomhed HER