Hvad er en forretningside?

Forretningsidé

En forretningsidé er essentiel, hvis du vil have succes med din virksomhed. Uanset, om du planlægger at din forretning skal beskæftige dig på fuld tid eller blot fungere som bibeskæftigelse, er det vigtigt, at du har en god forretningsidé – en idé, der er et marked for, og som du kan tjene penge på. Herunder bliver du klogere på, hvordan den gode forretningsidé opstår, samt hvordan du tester den i praksis.

 

Hvad er en forretningsidé?

En forretningsidé er, som navnet indikerer, en idé, der beskriver, hvordan du vil tjene penge på et produkt eller en virksomhed. Hvis du vil skabe en succesfuld forretning, er det vigtigt, at du har en klart defineret forretningsidé – især hvis du skal pitche den for andre.

Din forretningsidé er således væsentlig, når du skal lægge en forretningsplan, når du skal hente samarbejdspartnere, få et banklån eller pitche din idé for investorer, som skal overbevises om, at din forretningsidé rent faktisk holder.

Forretningsidéen kan både være en simpel idé, som ikke er videre defineret. Hvis du vil have noget ud af din forretningsidé, er det dog en god idé at udarbejde en struktureret beskrivelse af den. På den måde bliver du tvunget til at gennemtænke den, så du rent faktisk kan vurdere, hvorvidt den vil fungere på markedet eller ej.

 

Hvordan udarbejder jeg en forretningsidé?

Den bedste måde at beskrive din forretningsidé er gennem en value proposition, der på dansk går under navnet værditilbud. Værditilbuddet er en simpel beskrivelse af din forretningsidé i forhold til de kommende kunder.

Når du beskriver din idé som et værditilbud, skal du komme ind på forskellige punkter omkring, hvilken værdi dit produkt skaber for hvilket segment, og hvordan det bliver gjort i praksis. Herunder følger en kort beskrivelse af de enkelte punkter.

 

Hvilken værdi skaber din forretningsidé?

Det første, du skal beskrive, er, hvilken værdi du forventer, din forretningsidé vil skabe. Det mest væsentlige er, at du finder frem til, hvilket problem din forretningsidé løser for de potentielle kunder.

 

Hvem er målgruppen?

Det næste, du skal gøre er at beskrive, hvilket segment din forretningsidé er målrettet. Beskriv dem så præcist som muligt. På den måde er det muligt at vurdere, om forretningspotentialet er bæredygtigt i praksis.

 

Hvordan kan du skabe værdien?

Det sidste punkt, der bør indgå i dit værditilbud, er, hvordan du vil være i stand til at føre din forretningsidé ud i livet. Hvad er det, der gør, at du vil være i stand til at erobre markedet frem for eksempelvis en konkurrent?

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Hvordan tester jeg min forretningsidé?

Det er en god idé at teste din forretningsidé så tidligt i fasen som muligt. Det kan du enten gøre ved at foretage en markedsanalyse, hvor du tester, om den holder stik. Hvis der er tale om en forretningsidé, der befinder sig på et tidligt stadie, behøver du ikke at udarbejde en særligt avanceret markedsanalyse.

Overvej blandt andet følgende punkter:

  • Løser din forretningsidé et reelt problem?
  • Er din forretningsidé forståelig overfor en kunde, investor eller banken?
  • Er det nødvendigt, at der bliver lavet forbedringer?

Når du tester din idé af på et tidligt stadie, vil du hurtigt finde ud af, hvorvidt den rent faktisk er værd at bygge videre på. Det kan være, at du finder ud af, der er behov for justeringer, hvis den  skal kunne fungere i praksis.

Du sparer dig selv for både penge, ressourcer og tid, selvom du finder ud af, at din forretningsidé måske ikke fungerer alligevel. Det er altså vigtigt, at du tester den af, før du beslutter dig for at gå videre med at realisere den.

Læs mere om markedsanalyse her.

 

Hvordan udarbejder jeg en forretningsmodel?

Når du har udarbejdet og formuleret din forretningsidé, skal du formulere en forretningsmodel, der beskriver, hvordan du tjener penge på din forretningsidé. Forretningsmodellen har blandt andet til formål at danne overblik over potentielle kunder, salgskanaler og din økonomi.

Din forretningsmodel indeholder helt konkret en specifik beskrivelse af din forretning. Den bør som minimum indeholde følgende punkter:

  • Dit værditilbud: Dit værditilbud er en simpel, men konkret beskrivelse af din forretningsidé, som skal være let forståelig for kommende kunder.
  • Din målgruppe: Beskriv, hvem de potentielle kunder er.
  • Dine salgskanaler: Beskriv, hvordan du vil nå ud til dine potentielle kunder.
  • Dine partnere: Hvilke samarbejds- og forretningspartnere skal hjælpe med hvad?
  • Forventet omsætning: Udarbejd et detaljeret budget over dine forventede indtægter og udgifter.

Formålet med forretningsmodellen er at finde frem til en løsning, der øger sandsynligheden for overskud i forretningen. Det handler om at vælge en forretningsmodel, hvor risiko og indtjeningspotentiale er balanceret.

 

Hvordan kommer jeg på en bæredygtig forretningsidé?

Der findes mange måder at generere idéer på, og det handler i bund og grund om at finde et problem, som der er behov for en løsning til. Hvis du er på bar bund og mangler inspiration til, hvordan du kommer på en forretningsidé, kan det hjælpe dig at stille dig selv nedenstående spørgsmål.

 

#1: Hvilke produkter og ydelser betaler jeg i forvejen for?

Overvej, hvilke produkter du på nuværende tidspunkt er villig til at betale for. Formålet med dette trin er at få dig i ind i det rigtige tankemønster. Når du er opmærksom på, hvad du allerede på nuværende tidspunkt betaler andre virksomheder for, er det nemmere at sætte dig ind i, hvad din forretningsidé kræver, før den kan klare sig på markedet.

Skriv ned, hvad du på nuværende tidspunkt betaler andre virksomheder for. Det kan være alt fra at lufte hunden og gøre rent til løsningen på mere komplekse problemer.

 

#2: Hvad er du god til, og hvad interesserer du dig for?

Udarbejd en liste med de ting, du er god til, og som du interesserer dig for. Det handler om at udvælge de punkter, hvor du kan gøre en forskel, og som du har en passion for. Hvis du ikke er god til matematik, kan det være vanskeligt at føre en forretningsidé, der kræver avanceret matematik, ud i livet.

Ingen idéer er ubrugelige, og langt hen ad vejen gælder det bare om at skrive alt det ned, du kan komme i tanke om. Husk på, at en forretningsidé ikke behøver at være banebrydende, før du kan omsætte den til en bæredygtig forretning. Det handler i stedet om at finde ind til kernen i det, du kan udvikle en forretning ud fra.

 

#3: Skriv alle dine idéer ned

Ud fra ovenstående bør du kunne udarbejde en liste med forskellige idéer, som du kan arbejde videre på. Hvis du vil sikre dig, at din idé rent faktisk kan udvikle sig til en forretning, kan du spørge dig selv om følgende:

  • Kan du tjene penge på din idé?
  • Interesserer du dig for din idé?

Det er essentielt, at du kan tjene penge på din idé, hvis den skal kunne udvikles til en bæredygtig forretning. Herudover er det væsentligt, at den interesserer dig, så du har en passion for at føre den ud i verden. Det må gerne være sjovt, selvom det er en forretning, du skal tjene penge på.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser
Læs også