Opret CVR nummer

Opret CVR-nummer

Opret CVR-nummer – hvad kræver det, og er det besværligt? Det afhænger af, hvilken virksomheds- eller selskabsform du vælger. Det er nødvendigt, at du opretter et CVR-nummer, når du skal drive virksomhed i Danmark. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du opretter et CVR-nummer, så du kan komme i gang med at drive virksomhed.

Leder du efter hvordan vi kan hjælpe dig med selskabsstiftelse? KLIK HER

 

Der er forskellige ting, du skal tage stilling til, før du opretter et CVR-nummer. Du skal eksempelvis beslutter dig for, om du vil stifte et kapitalselskab eller en personlig virksomhed, da processen for oprettelse af CVR-nummer varierer, afhængigt af hvilken virksomhed du vil starte.

Før du opretter et CVR-nummer, skal du også have valgt et firmanavn, som ikke findes i forvejen. Du kan undersøge, hvorvidt det firmanavn, du har i tankerne, er ledigt eller ej, ved at søge i det centrale virksomhedsregister; CVR.

Når du har gjort dig nogle tanker om virksomhedsform og firmanavn, kan du i de fleste tilfælde komme i gang med at oprette dit CVR-nummer. Bliv klogere på, hvordan du gør, i artiklen herunder.

 

Hvad er et CVR-nummer?

Et CVR-nummer er betegnelsen for det nummer, din virksomhed skal have for at kunne drive virksomhed i Danmark. Det er nødvendigt for at kunne identificere din virksomhed, og du skal bruge CVR-nummeret, når du skal oprette en bankkonto til erhverv, tegne forsikringer og sende fakturaer til dine kunder.

Hvis din virksomhed er momsregistreret, bliver dit CVR-nummer også anvendt som momsnummer. Når du er momsregistreret, kan du få refunderet de udgifter, du har til moms i forbindelse med køb. Samtidig skal du sørge for at tillægge moms, når du sender en faktura til en kunde eller sælger en vare.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Hvordan opretter jeg er CVR-nummer?

Det er ikke særligt kompliceret at registrere din virksomhed og oprette et CVR-nummer. Faktisk er Danmark et af de lande i verden, hvor det er nemmest at registrere sin virksomhed og oprette et CVR-nummer. Desuden koster det ikke noget, medmindre du får ekstern hjælp til at håndtere oprettelsen af din virksomhed.

Dog skal du være opmærksom på, at der er andre krav, som gør sig gældende, hvis du eksempelvis vil starte et kapitalselskab. Her er der juridiske dokumenter, der skal være styr på, ligesom du skal indskyde en startkapital på minimum 40.000 kr. i virksomheden, hvis der er tale om stiftelse af anpartsselskab (ApS).

Til gengæld hæfter du begrænset, hvilket betyder, at du ikke risikerer at skulle gå fra hus og hjem, hvis virksomheden ikke kan leve op til sine gældsforpligtelser. Der er altså både fordele og ulemper forbundet med kapitalselskabet.

Sådan opretter du dit CVR-nummer:

  1. Gå til Virk.dk og vælg Start virksomhed.
  2. Klik på Start selvbetjening og log på med NemID.
  3. Acceptér betingelserne.
  4. Vælg den virksomhedsform, du ønsker at starte.
  5. Udfyld oplysningerne.

De oplysninger, du skal udfylde, varierer, afhængigt af den virksomhedsform du vælger. Vær opmærksom på, at det er nemmere at stifte en personlig virksomhed end eksempelvis et kapitalselskab, da der er færre krav forbundet hermed.

 

Opret CVR-nummer og vælg branchekode

I forbindelse med oprettelsen af dit CVR-nummer, bliver du bedt om at vælge en branchekode. Det er ikke sikkert, at du kender til den i forvejen, men det er typisk nemt at finde frem til den.

En branchekode bliver brugt til at føre statistik over danske virksomheder, og du kan altid ændre den på et senere tidspunkt. Branchekoden beskriver din virksomheds hovedbeskæftigelse, og det gælder om at vælge den, der er mest beskrivende.

Vælg den branchekode, som passer bedst til din virksomheds hovedaktivitet. Dvs. dér, hvor du planlægger at generere den største indkomst. Det gør ikke noget, hvis du ikke er helt sikker, da du altid har mulighed for at ændre den, når du får mere erfaring med at drive virksomhed.

 

Læs mere om branchekoder her.

 

Opret CVR-nummer og bliv momsregistreret

Hvis du planlægger at sælge for mere end 50.000 kr. om året, skal du momsregistreres. Faktisk stilles der slet ikke krav til, at du opretter et CVR-nummer, hvis du ikke tjener mere end 50.000 kr. om året. I så fald vil din virksomhed høre under betegnelsen “hobbyvirksomhed“. Det betyder, at du blot skal angive din indkomst som B-indtægt i din selvangivelse.

Ønsker du at blive momsregistreret, gør du det i forbindelse med, at du opretter dit CVR-nummer. Når du er i gang med at oprette dit CVR-nummer hos Erhvervsstyrelsen, skal du vælge, hvorvidt du vil momsregistreres eller ej.

Samtidig skal du angive, hvad du forventer at omsætte. Det skyldes, at din omsætning har en indflydelse på, hvor ofte du skal indbetale moms til staten. Langt de fleste virksomheder registreres til at betale kvartalsvis moms. Hvis du forventer at have en høj indkomst allerede fra starten, skal du dog typisk betale med andre intervaller.

 

Hvornår skal man momsregistreres?

Du kan i princippet godt oprette et CVR-nummer, uden du bliver momsregistreret. Hvis du har en omsætning på mindre end 50.000 kr., kan du selv vælge, hvorvidt du vil momsregistreres eller ej.

Hvis du har planer om, at din omsætning på et senere tidspunkt vil overstige 50.000 kr., er det fornuftigt at lade dig momsregistrere i forbindelse med oprettelsen af dit CVR-nummer. Ved du allerede nu, at din omsætning vil stige til mere end 50.000 kr. i løbet af 12 måneder, skal du momsregistrere dig.

Selvom du ikke planlægger at sælge for mere end 50.000 kr., kan det være en god idé at lade sig momsregistrere. Virksomhederne kan trække momsen fra, hvorfor det ikke bliver dyrere for dem, og det sender samtidig et mere professionelt signal.

Læs mere om momsregistrering her.

 

Hvor lang tid tager det at oprette CVR-nummer?

Den virksomhedstype, du ønsker at stifte, har en indflydelse på, hvor langt tid det tager at oprette dit CVR-nummer. Hvis du opretter en enkeltmandsvirksomhed, kan det tage op til to uger, før Erhvervsstyrelsen er færdig med at behandle din ansøgning.

Planlægger du derimod at stifte et kapitalselskab, vil dit CVR-nummer typisk være oprettet inden for 24 timer, efter du har indsendt din registrering. Det kræver naturligvis, at din registrering er udfyldt korrekt, så den ikke bliver afvist.

I mange tilfælde er det en god idé at hyre en selskabsadvokat til at hjælpe med registreringen af et kapitalselskab, hvis du vil sikre dig, at alle juridiske dokumenter er udfyldt korrekt, så du opnår en kort behandlingstid i forbindelse med oprettelse af CVR-nummer.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Vælg virksomhedstype forud for oprettelse af CVR

Før du går i gang med at oprette dit CVR-nummer, er det vigtigt, at du på forhånd har taget stilling til, hvilken virksomhedstype du vil stifte. Der findes flere forskellige virksomhedsformer, men de primære er personlige virksomheder og kapitalselskaber.

De mest populære virksomhedsformer er følgende:

 

Personlige virksomheder

 

Kapitalselskaber

 

Den virksomhedsform, der er bedst i netop dit tilfælde, afhænger af flere forskellige faktorer. Derfor er det vigtigt, at du sætter dig grundigt ind i tingene, før du opretter dit CVR-nummer. Nogle af de forhold, der varierer fra virksomhedstype til virksomhedstype, er følgende:

  • Hæftelse og risiko
  • Ansvar og forpligtelser
  • Krav om indskudskapital
  • Regnskabsregler
  • Juridiske dokumenter

Det er lettere at starte en personlig virksomhed end et kapitalselskab, men til gengæld hæfter du med din personlige formue, hvis der opstår gæld i virksomheden. Selvom det er mere kompliceret at stifte et kapitalselskab, ligesom der stilles krav til indskudskapital, er det i mange tilfælde en fornuftig løsning.

I et kapitalselskab er der kun begrænset hæftelse, hvilket betyder, at du udelukkende hæfter med den indskudte kapital. Du er således beskyttet, hvis virksomheden går konkurs, og du risikerer ikke, at du mister andet end den kapital, du har indskudt.

Læs mere om virksomhedstyper og selskabsformer her.

 

Hvad er formålet med et CVR-nummer?

Formålet med et CVR-nummer er, at en virksomhed skal kunne identificeres. Det er ikke nok, at det blot er firmanavnet, der oplyses, når man handler med andre, da det ikke er identifikation nok i sig selv. Der kan ikke opstå tvivl omkring et CVR-nummer, da det er unikt, mens to firmanavne kan blive forvekslet, hvis de læner sig op ad hinanden.

CVR-nummeret er således til for, at det er nemmere at identificere en virksomhed –præcis på samme måde, som det er tilfældet med et CPR-nummer. CVR-nummeret er en kode på otte cifre, der er unikt for den specifikke virksomhed, det tilhører.

I CVR-registret kan du finde oplysninger omkring alle virksomheder i landet. Hvis der er tale om et kapitalselskab, er det muligt at se regnskab, ejere og andre oplysninger, hvilket ikke er tilfældet med personlige virksomheder.

 

Opret CVR-nummer med advokathjælp?

Der er ingen lovkrav om, at du skal bruge en advokat, når du skal oprette CVR-nummer. Du kan i de fleste tilfælde gøre det selv, men det kan alligevel være en god idé at hyre en advokat til at hjælpe dig med at oprette dit CVR-nummer.

Det gør sig i særdeleshed gældende, hvis du planlægger at stifte et kapitalselskab, hvor der er forskellige juridiske dokumenter, der skal indsendes sammen med registreringen. Disse skal være udfyldt korrekt, da din ansøgning om oprettelse af CVR-nummer ellers vil blive afvist.

 

Få hjælp til at oprette CVR-nummer

Hvis du ikke føler dig tryg ved at oprette dit CVR-nummer på egen hånd, står vi altid klar til at hjælpe dig. Vores selskabsadvokat har hjulpet mere end 18.000 danske virksomheder med at oprette CVR-nummer og komme godt fra start.

Vi kan hjælpe dig med at vurdere, hvilken virksomhedsform du skal vælge, ligesom vi kan stå for alt det praktiske i forbindelse med oprettelse af CVR-nummer og alt andet, der skal til for at stifte din virksomhed.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

Læs også