Udgifter ved huskøb

Udgifter ved huskøb

Udgifterne ved huskøb involverer ikke udelukkende købsprisen på selve huset. Der er også en række andre omkostninger forbundet med et huskøb. Som tommelfingerregel bør du gå ud fra, at du skal betale omkring 5-6 % af de samlede omkostninger af husets købspris. Bliv klogere på omkostningerne ved huskøb i denne artikel.

 

 

Hvilke omkostninger er der ved et huskøb?

Udgifterne ved et huskøb varierer, afhængigt af om du optager lån, hvilken bank du har, om du køber ekstern boligrådgivning, om du hyrer et flyttefirma og en lang række andre faktorer. Det kan også være, at perioden for dit huskøb overlapper med din nuværende bolig, hvorfor du i en periode skal betale dobbelt husleje.

Omkostningerne ved et huskøb afhænger derfor af en lang række faktorer. Mens nogle kan spares væk, er der andre omkostninger, der ikke kan undgås. Det gælder eksempelvis tinglysningsafgifter. Andre udgifter afhænger af individuelle forhold samt din bank og realkreditselskab.

 

Regn med omkostninger på 5-6 % af købsprisen ved huskøb

Som tommelfingerregel bør du gå ud fra, at udgifterne ved huskøb vil ligge på omkring 5-6 % af den samlede købspris, hvis der er tale om en standardhandel med traditionel finansiering gennem din bank.

Du har mulighed for at spare nogle af udgifterne ved huskøb væk, hvis du begynder din planlægning i god tid. Hvis du eksempelvis foretager et huskøb med kort overtagelsesfrist, vil du typisk kunne spare udgifterne til en fastkursaftale, ligesom du ikke har udgifter til dobbelt husleje i perioden for overlappet.

Hvis du betaler ejendommen kontant, kan du nøjes med udgifter til stempel og skøde, som typisk vil løbe op i omkring 25.000 kr., hvis der er tale om et hus til 2,5 millioner kr. Det kræver samtidig, at du fravælger alle udgifter, der ikke er obligatoriske.

 

Højere omkostninger ved huskøb, hvis du kun har til udbetalingen

Hvis du udelukkende har nok kontanter til at kunne dække udbetalingen og de direkte omkostninger, der er forbundet med købet, vil yderligere omkostninger være højere. Det vil typisk være det, der gør sig gældende, hvis du er førstegangskøber.

Kan du kun dække udbetalingen og de direkte omkostninger, skal du regne med, at udgifterne ved et huskøb på 2,5 millioner kr. vil være omkring 100.000-150.000 kr., hvis der er tale om en almindelig hushandel, som inkluderer istandsættelse, flytteomkostninger og et overlap mellem den nye og den tidligere bolig.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500,-
Få hjælp af boligadvokat

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvor mange udgifter ved huskøb går til staten?

Den største enkeltstående udgift ved et huskøb er prisen for tinglysning af ejerskiftet og stempling af pantebreve.

  • Tinglysningsafgift af ejerskifte: Prisen for tinglysning af ejerskiftet vil ligge på 0,6 % af købesummen samt et fast gebyr på 1.640 kr. Tidligere var der mulighed for, at denne udgift blev splittet mellem køber og sælger, men i dag er det kun køber, der skal dække udgiften til tinglysning af ejerskifte.
  • Tinglysningsafgift på realkreditlån: Realkreditselskaberne ønsker sikkerhed for sit udlån. Det sker gennem et pantebrev. Tinglysning af pantebrevet koster 1,45 % af lånebeløbet samt et fast gebyr på 1.640 kr.
  • Tinglysningsafgift på boliglån: Hvis du får brug for restfinansiering, vil dette typisk foregå gennem et boliglån i banken. Udgifterne til et boliglån varierer, afhængigt af hvor meget du låner.

 

Hvilke udgifter går til bank og realkreditinstitut ved huskøb?

Du skal betale gebyrer til både bank og realkreditinstitut, når du låner penge. Typisk vil gebyret dække ekspedition, kurtage, etablering og kurssikring. De vil i de fleste tilfælde blive fordelt på følgende måde:

  • Ekspeditionsgebyr: Du skal betale banken en række gebyrer for tinglysning, sagsbehandling og muligvis også, hvis der stilles en garanti over for sælger. Gebyrerne varierer fra bank til bank, ligesom nogle banker tilbyder rabat til nye kunder.
  • Kurtage og kursskæring: Du skal typisk betale en kurtagesats på omkring 0,15 % og en kursskæring på 0,20 %. Kursskæring er betegnelsen for et fradrag i kursen, før lånebeløbet afregnes med dig. Kurtagen er prisen for at købe eller sælge obligationer.
  • Etablering: Nogle banker tager en provision for boliglånet, der udregnes på baggrund af en procentsats af det samlede lån, mens andre tager et fast gebyr. Hvilken fremgangsmåde, der gør sig gældende, afhænger af den enkelte bank.
  • Kurssikring: Hvis du vil finansiere dit huskøb med et fastforrentet lån, kan det være væsentligt at overveje en kurssikring. Her kender du den månedlige ydelse på forhånd. Nogle banker beregner gebyret for kurssikringen ud fra et fast gebyr samt et fradrag i kursen, mens andre udelukkende beregner den ud fra et fradrag i kursen.

 

Hvilke udgifter er der til rådgivning ved huskøb?

Banken tager sig betalt for at yde økonomisk rådgivning til dig. Dette gøres ikke direkte, men gennem gebyrer og rentemarginal. Herudover vil du typisk få behov for både en byggeteknisk rådgiver og en boligadvokat, der sikrer dig en fair og fornuftig handel.

 

Udgift til byggesagkyndig ved huskøb

Selvom sælger står for at udarbejde en tilstandsrapport for huset, er det alligevel en fornuftig idé at få en uvildig byggesagkyndig til at gennemgå ejendommen. Tilstandsrapporten dækker udelukkende synlige skader og baseres på en visuel inspektion.

En byggeteknisk inspektion går mere i dybden og bliver typisk foretaget sammen med dig. Prisen varierer, afhængigt af hvem der står for den byggetekniske inspektion af huset. Du bør regne med, at prisen for en gennemgang af huset koster mellem 5.000-10.000 kr.

 

Udgift til advokatbistand ved huskøb

Ejendomsmægleren varetager udelukkende sælgers interesser, og hensigten med ydelsen er at sikre sælger de bedst mulige vilkår for handlen. Derfor er det en god idé at alliere dig med en boligadvokat eller købermægler, der kan varetage dine interesser.

Der er stor forskel i, hvilke ydelser der er behov for, hvorfor der også er store udsving i prisen. Hvis du blot ønsker en gennemgang af købsaftalen, vil der ikke være de store udgifter forbundet hermed.

Ønsker du derimod, at din boligadvokat rådgiver dig fra start til slut, står for korrespondance med mægler og bank og forhandler på dine vegne, vil prisen være højere, end hvis der blot er tale om en gennemgang af købsaftalen.

Med NEMADVOKATs køberrådgivning får du en komplet pakke, hvor din personlige rådgiver klarer alle de praktiske ting, der er, i forbindelse med et huskøb. Derudover vil din rådgiver rådgive dig, om ting du bør være opmærksom på, eller hvis der er årsag til bekymring.

 

Hvilke udgifter er der til ejerskifteforsikring ved huskøb?

I forbindelse med salget, vil sælger i de fleste tilfælde få udarbejdet en tilstandsrapport, der danner grundlag for prisen på ejerskifteforsikringen. Denne varierer afhængigt af husets alder, størrelse samt varighed på dækningen.

Det er normalt både køber og sælger, der deler omkostningerne til ejerskifteforsikring, da begge er dækket af denne. Prisen varierer fra selskab til selskab, hvorfor det er vanskeligt at give en fast pris på denne. Typisk vil den dog koste mellem 10.000-15.000 kr.

Læs mere om ejerskifteforsikringen, her.

 

Hvilke udgifter er der til istandsættelse ved huskøb?

Du vil som regel skulle istandsætte din nye bolig. Hvor meget der skal istandsættes, afhænger af den enkelte bolig samt dine individuelle ønsker, hvorfor der ikke er nogen tommelfingerregel at følge.

De fleste, der køber bolig, maler som minimum boligen og sliber eventuelt gulvet, hvis der er synlige brugsspor og/eller ridser i gulvet. Der kan også være udgifter til anskaffelse af byggematerialer, skruer, søm, gardiner og en lang række andre materialer, som skal betales i forbindelse med huskøbet.

Få en tryg og sikker bolighandel Brug en forsikret boligadvokat
Fra DKK 2.500,-
Få hjælp af boligadvokat

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

Læs også