Flytte huskeliste

Flytte huskeliste – Hvad skal man huske når man flytter?

Der er mange praktiske ting, du skal huske, når du flytter. Herunder finder du en flytte-huskeliste, som du kan følge, når du skal sikre dig, at du har fået det hele med.

En flytning kræver ikke kun, at du flytter ind i din nye bolig. Der er mange andre ting, du også skal sørge for at have styr på i forbindelse med en flytning. Hvis du er i tvivl om, hvad man skal huske, når man flytter, følger her en liste over de mest væsentlige punkter, du bør have styr på.

 

#1: Ændring af folkeregisteradresse

Det mest væsentlige, du skal huske, når du flytter, er at melde flytningen til folkeregistret. Du skal seneste melde din flytning til folkeregistret fem dage efter, du er flyttet. Du anmelder din flytning på kommunens hjemmeside eller på Borger.dk.

Når du melder din flytning, skal du logge ind med NemID. Du kan melde flytningen for hele husstanden, så alle bliver registreret på samme tid. Når du anmelder flytningen skal du samtidig tage stilling til, om du vil skifte læge eller beholde din nuværende.

 

#2: Hvem skal ellers modtage besked om adresseændringen?

Når du registrerer din nye adresse hos folkeregistret, får alle offentlige instanser automatisk besked herom. Det betyder, at du eksempelvis ikke skal foretage dig noget i forhold til din bil, børnehave, skole, licens eller andre offentlige steder.

Det er også almindeligt, at din bank og forsikringsselskab får besked omkring din flytning automatisk, selvom det ikke altid er tilfældet. Du bør altid forhøre dig hos din bank eller forsikringsselskab, hvis du er i tvivl om, hvorvidt de har fået besked eller ej.

Herudover er der forskellige andre steder, det kan være relevant at anmelde din flytning til. Det kan eksempelvis være en eller flere af følgende:

  • Forsyningsselskaber
  • Blodbank
  • Arbejdspladsen
  • Diverse abonnementer
  • Tandlægen
  • Leverandør af internet
  • Leverandør af tv
  • Olieselskab
  • Fritidsaktiviteter

 

#3: Skal jeg melde flytning til PostNord?

Før i tiden var det et krav, at du meldte din flytning til postvæsenet, men det behøver du ikke længere. Når du anmelder din flytning til folkeregistret, får PostNord automatisk besked herom. Du behøver derfor ikke at foretage dig noget i forhold til PostNord, medmindre der er særlige omstændigheder, der gør sig gældende.

 

Flytter du til en ny adresse i Danmark?

Hvis du flytter til en ny adresse i Danmark, bliver breve, magasiner og blade automatisk omdirigeret, selvom de er sendt til din gamle adresse. Det gør sig imidlertid ikke gældende med pakker, som i stedet returneres til afsenderen, hvis de er adresseret til din gamle adresse.

Omdirigeringen af breve, magasiner og blade bliver automatisk omdirigeret i de første seks måneder efter din flytning.

 

Er der tale om en midlertidig adresseændring?

Før i tiden var det muligt at anmode om en midlertidig adresseændring hos postvæsenet, men det er ikke længere muligt. I stedet er du nødt til at sørge for, at posten bliver adresseret direkte til din midlertidige adresse.

Du skal være sikker på, at dit navn står på postkassen, hvis du vil være sikker på, at den bliver afleveret. Det er alene dit ansvar at sikre, at postvæsenet tydeligt kan se, hvem der bor på adressen, hvorfor du ikke kan gøre indsigelse, såfremt dette ikke er opfyldt.

 

#4: Sørg for, at dit navn fremgår af postkassen

Noget af det, der er vigtigt at huske, når du flytter, er at sikre, dit navn står på postkassen med det samme. Hvis ikke det er tilfældet, kan PostNord i princippet nægte at aflevere post til dig, da de ikke har pligt til at aflevere denne.

Hvis ikke navnet står på postkassen, risikerer du derfor, at dit nye Sundhedskort, NemID, vigtige dokumenter og andet ikke bliver leveret. Du skal samtidig huske at fjerne skiltet fra din gamle postkasse, når du flytter.

Vil du ikke modtage reklamer og gratis aviser, skal du sørge for at få bestilt nye mærkater til postkassen igen – også selvom du var tilmeldt på din gamle adresse. Det er ikke længere PostNord, men derimod FK Distribution, der står administrationen af Nej tak-ordningerne.

 

#5: Vedrører flytningen SKAT?

Hvis din flytning betyder, at du skal ændre noget i forhold til SKAT, er det vigtigt, at du får det gjort rettidigt. Det kan eksempelvis gælde, hvis du har haft kontor i din tidligere bolig, du er flyttet efter en skilsmisse eller noget tredje.

Du angiver oplysninger til SKAT via din Tast-Selv/Skattemappe på Skat.dk. Her har du mulighed for at ændre din forskudsopgørelse, finde indkomstoplysninger, udskrive årsopgørelsen og stort set alt andet, der relaterer sig til din skat.

 

#6: Skifter du læge?

Det er gratis at skifte læge i forbindelse med din flytning, og du skal derfor tage stilling til, hvorvidt du ønsker det eller ej. Som tommelfingerregel skal du vælge en læge, der befinder sig maksimalt 15 kilometer fra der, hvor du har din folkeregisteradresse.

Du har mulighed for at skifte læge, når du melder flytning via din kommunes hjemmeside eller via Borger.dk. Når du skifter adresse, får du vist en oversigt over de læger, du kan vælge imellem. Du behøver ikke at foretage sig noget, hvis du vil beholde din nuværende læge.

 

#7: Skal du ansøge om boligstøtte?

Hvis du flytter i en lejebolig, kan du søge boligstøtte. Hvor meget du kan få – og om du overhovedet kan få boligstøtte – afhænger af husstandens samlede indkomst. Der er forskellige regler, der gør sig gældende på området, og det kan ofte være svært at vurdere, hvor meget du kan få.

Er du i tvivl, kan du altid forsøge at indsende en ansøgning til Udbetaling Danmark, som efterfølgende vil vurdere, om du opfylder kravene eller ej. Din ansøgning kan først blive behandlet, når du har anmeldt din flytning til folkeregistret.

 

#8: Hvad med dine forsikringer?

Når du flytter, risikerer du, at der skal foretages ændringer i din indboforsikring. Det gør sig eksempelvis gældende, hvis du flytter i en anden form for bolig eller til en anden kommune. Samtidig bør du være opmærksom på, at det ikke er alle forsikringer, der dækker alle typer af boliger.

Flytter du eksempelvis ind i en landejendom med stråtag, kan du risikere, at du skal betale en højere pris, eller at din forsikring slet ikke vil dække dig. Det er derfor en god idé at kontakte dit forsikringsselskab, så du er sikker på, at du er dækket, når du er flyttet ind i din nye bolig.

 

#9: Aflæsning af forbrug

Du skal typisk aflæse dit forbrug, når du flytter fra en bolig. Det gælder eksempelvis for el, vand, varme og gas. Når du har aflæst forbruget, skal du melde det til forsyningsvirksomhederne, medmindre du bor til leje, og det er udlejer, der tager sig af aflæsningen.

Herudover skal du aflæse forbrug i din nye bolig, ligesom du skal tilmelde den nye adresse til forsyningsselskaberne. De fleste forsyningsselskaber skal senest have dine tal indenfor fem hverdage, men nogle kræver, at de får informationerne indenfor tre hverdage.

 

#10: Planlægningen af flytningen

Når du skal flytte, er det en god idé at planlægge flytningen i god tid. Der er mange praktiske aspekter, du skal tage højde for, når du flytter, hvorfor det er dumt at gå i gang i sidste øjeblik. Sørg for at købe flyttekasser og pakke ned i god tid.

Overvej også, om du selv vil stå for hele flytningen, eller om du vil hyre et flyttefirma til at stå for hele eller dele af det praktiske arbejde. Det er ofte en dyr løsning, men det er nemmere end at flytte på egen hånd.

 

#11: Juridiske dokumenter i forbindelse med køb af ejendom

Hvis du har købt en ny bolig, du skal flytte ind i, er det vigtigt, at du har styr på alle de juridiske dokumenter. Det er en god idé at få en boligadvokat til at gennemgå de forskellige papirer, så du er sikker på, at oplysningerne ikke er mangelfulde.

Din boligadvokat vil kunne bistå dig gennem hele boligkøbet, så du udelukkende skal sørge for det praktiske. Når du allierer dig med en boligadvokat, er du sikret, at handlen forløber så fair som muligt, så du ikke ender med at underskrive en købsaftale, der ikke er til din fordel.

 

#12: Refusionsopgørelse i forbindelse med køb af ejendom

Når du har underskrevet købsaftalen, og køber har fået købesummen for handlen, skal der udarbejdes en refusionsopgørelse. Denne har til formål at skabe et overblik over de mellemværender, der eventuelt vil være mellem dig og sælger.

Refusionsopgørelsen dækker eksempelvis:

  • Ejendomsskatter
  • Eventuelle udgifter, sælger har betalt i forbindelse med ejendommen, som rækker forud
  • Eventuelle udgifter, du har betalt i forbindelse med ejendommen, som rækker bagud
  • Grundejerforeningskontingent og øvrige fællesudgifter
  • Betaling af halvdelen af præmien for ejerskifteforsikring
Brug for en boligadvokat?
Fra DKK 2.295
Læs mere

ekskl. moms og gebyrer

Læs også