Hvad er rekonstruktion?

Rekonstruktion

En rekonstruktion har til formål at rette op på økonomien i et kriseramt selskab i samarbejde med skifteretten og kreditorerne. Hensigten er at genoprette selskabets sundhed, så det igen bliver solvent. Hvis ikke det lykkes, tages selskabet under konkursbehandling.

Såfremt der er udsigt til, at et selskab, som er insolvent, igen kan blive solvent, vil skifteretten i visse tilfælde indlede en rekonstruktion af selskabet. Rekonstruktionen sker eksempelvis ved, at kreditorerne går med til, at gælden udsættes eller nedsættes, og/eller at dele af selskabet sælges.

 

Hvad er en rekonstruktion?

En rekonstruktion blev tidligere kaldt for en ‘betalingsstandsning’, men er siden blevet fornyet, hvorfor det nu hedder rekonstruktion eller rekonstruktionsbehandling. En rekonstruktion kan komme på tale, når en af virksomhedens kreditorer eller skyldner selv begærer dette.

Når en insolvent virksomhed tages under rekonstruktion, betyder det, at der dannes et nyt grundlag for at kunne fortsætte dennes aktivitet. Dette vil oftest ske ved at afvikle dele af virksomheden, som ikke er bæredygtige.

Når et selskab bliver underlagt rekonstruktion, foregår det i praksis ved, at skifteretten beskikker en eller flere rekonstruktører samt en regnskabskyndig tillidsmand. En advokat vil varetage jobbet som rekonstruktør, mens en revisor vil varetage jobbet som regnskabskyndig tillidsmand.

Hvis rekonstruktionens udfald resulterer i, at virksomheden igen bliver solvent og derfor kan fortsætte sin drift, vil selskabets ledelse i de fleste tilfælde kunne fortsætte den daglige drift – dog på den betingelse, at rekonstruktøren og tillidsmanden skal godkende større beslutninger, der kan påvirke selskabets økonomi.

 

Hvordan foregår en rekonstruktion?

Når skifteretten indleder en rekonstruktion af et selskab, vil der blive beskikket en eller flere rekonstruktører samt en regnskabskyndig tillidsmand. Herudover fastsættes et tidspunkt for et møde med kreditorerne, ligesom der indrykkes en annonce i Statstidende.

Denne gør opmærksom på, at alle kreditorer bør anmelde deres krav og deltage i det planmøde, som skifteretten afholder indenfor de kommende fire uger. På planmødet vil rekonstruktøren fremlægge en overordnet plan, hvor kreditorerne efterfølgende skal beslutte, om planen skal vedtages eller ej. Dette foregår ved en traditionel afstemning. Hvis ikke planen bliver vedtaget, vil skifteretten indlede en konkursbehandling.

Vedtages planen derimod af kreditorerne, iværksættes denne. Rekonstruktøren har nu op til seks måneder til at udarbejde et decideret rekonstruktionsforslag, som efterfølgende skal vedtages ved en afstemning blandt kreditorerne i skifteretten. Afstemningen kan udsættes i op til fire måneder, såfremt dette vedtages i samråd med retten og kreditorerne.

Hvis forslaget ikke kan stadfæstes i skifteretten, eller flertallet af kreditorerne ikke stemmer for, vil der blive indledt en konkursbehandling af selskabet. Bliver forslaget for rekonstruktionens forløb vedtaget, får det retsvirkning, såfremt skifteretten stadfæster det. Det betyder, at forslaget iværksættes og er gældende – også for de kreditorer, som stemte imod.

 

Hvordan anmoder man om rekonstruktion af et selskab?

Ønsker du, at skifteretten indleder en rekonstruktion af et selskab, som er insolvent, er det din opgave at anmode skifteretten herom. Dette skal gøres i den retskreds, som selskabet tilhører. Der findes ikke nogen blanket til formålet, hvorfor din anmodning skal sendes som enten brev eller i en mail.

I din anmodning skal du angive skyldnerens fulde navn og adresse samt CVR-nummer. Herudover skal du angive, hvorfor du ønsker, at selskabet bliver rekonstrueret, ligesom du skal skrive, hvem du foreslår, der skal være rekonstruktør og tillidsmand. Hver især skal de erklære skriftligt, at de ønsker at påtage sig ansvaret for rekonstruktionen.

Udover selve anmodningen skal du vedhæfte en udskrift over de personer, der har ansvaret for selskabets ledelse. Dette kaldes for en tegningsudskrift, og denne kan findes på Virk.dk. Udskriften må maksimalt være tre måneder gammel, hvis den skal være gældende.

Såfremt det er dit eget selskab, du ønsker bliver rekonstrueret, skal du vedlægge en oversigt over alle kreditorer, uanset om der er tale om privatpersoner, virksomheder eller myndigheder. Denne skal også indeholde en oversigt over værdier og gæld i selskabet.

 

Hvis ikke skyldner samtykker, skal kreditor stille sikkerhed

Påbegyndes rekonstruktionsbehandlingen uden samtykke fra skyldner, er det dig, der skal stille sikkerhed for omkostningerne, hvis rekonstruktionen ikke lykkes, og selskabet på baggrund heraf begæres konkurs. Det beløb, du stiller som sikkerhed, vil udelukkende blive brugt, hvis ikke rekonstruktionen kan inddrive nok penge til at dække konkursen.

Typisk vil sikkerheden blive fastsat til mellem 30.000-40.000 kr. Indledes der en rekonstruktionsbehandling, uden skyldner har givet samtykke hertil, er det ligeledes din pligt at stille sikkerhed for, at både rekonstruktør og tillidsmand får løn for det arbejde, de lægger i rekonstruktionen.

Herudover skal der betales 750 kr. i retsafgift.

 

Kan et selskab, der er under rekonstruktion erklæres konkurs?

Et selskab, som er under rekonstruktion, kan ikke erklæres konkurs. Dog er det muligt at indgive både konkurs- og rekonstruktionsbegæring samtidig. Her vil konkursbegæringen først blive behandlet, når en eventuel rekonstruktion er ophørt.

Såfremt skifteretten stadfæster rekonstruktionsforslaget, vil konkursbegæringen bortfalde. Lykkes det ikke at få vendt selskabets økonomi, så forretningen igen bliver bæredygtig, vil selskabet automatisk blive begæret konkurs.

 

Forskellige omstændigheder for rekonstruktion

Såfremt det er skyldner, der indgiver en begæring omkring rekonstruktion, vil skifteretten med det samme indlede rekonstruktionsbehandlingen, så snart begæringen modtages – dog udelukkende, hvis de betingelser, der gør sig gældende for rekonstruktionen, er opfyldt.

Det samme gør sig gældende, hvis det er kreditor, der anmoder om rekonstruktion, såfremt skyldner har givet samtykke hertil. Både fysiske og juridiske personer kan undergå en rekonstruktion, omend der er væsentlige forskelle:

  • Fysisk person: Er skyldner en fysisk person, og vælger vedkommende ikke at give samtykke til begæringen, konverteres rekonstruktionsbegæringen til en konkursbegæring, som behandles med det samme.
  • Juridisk person: Er skyldner en juridisk person, og vælger vedkommende ikke at give samtykke til begæringen, kan skifteretten iværksætte rekonstruktionsforslaget mod ledelsens vilje. I tilfælde heraf vil det være rekonstruktøren, som overtager ledelsen af selskabet.

 

Skifterettens pligter ved rekonstruktion

Når der indledes en rekonstruktionsbehandling, er det skifterettens opgave at beskikke en eller flere rekonstruktører samt en regnskabskyndig tillidsmand for skyldneren. Skifteretten er imidlertid ikke nødsaget til at vælge den rekonstruktør eller tillidsmand, som er angivet i begæringens forslag. Skifteretten bestemmer selv, hvem der beskikkes, omend det ofte vil være de personer, som er angivet i forslaget, der bliver valgt.

Skifteretten arrangerer et planmøde med kreditorerne. Fristen for afholdelse af dette møde er senest fire uge efter indledningen af rekonstruktionsbehandlingen. Herudover er det skifterettens opgave at indrykke en annonce i Statstidende, hvor indledningen af rekonstruktionsbehandlingen offentliggøres. Her indkaldes kreditorerne samtidig til planmødet.

Formålet med planmødet er at udarbejde et forslag til en rekonstruktionsplan, og før dette kan vedtages, skal forslaget accepteres af skyldneren. Herudover skal forslaget til rekonstruktionsplanen indeholde følgende punkter:

  • En regnskabsmæssig balance op til indledningen af rekonstruktionsbehandlingen.
  • En redegørelse for, hvorvidt den regnskabskyndige tillidsmand mener, at den seneste årsrapport er mangelfuld.
  • En redegørelse for de vigtigste opgaver i forhold til en succesfuld rekonstruktionsbehandling.

 

Hvad sker der efter planmødet?

Efter planmødet er der typisk tre scenarier, der kan udspille sig. Det hele afhænger af, om rekonstruktionsplanen bliver vedtaget eller ej, samt om der – umiddelbart før rekonstruktionsplanen indledes – sker væsentlige ændringer i forhold til dennes forudsætninger for at kunne afvikles.

Efter planmødet kan følgende scenarier derfor opstå:

  • Hvis ikke der på planmødet vedtages en rekonstruktionsplan af kreditorer, vil rekonstruktionsbehandlingen ophøre. Herefter vil skyldner tages under konkursbehandling, såfremt der er indsendt en begæring herom.
  • Hvis rekonstruktionsplanen vedtages, men der på et senere tidspunkt sker væsentlige ændringer i forhold til planens forudsætninger, vil skifteretten igen indkalde til retsmøde, hvor involverede parter tager stilling til det videre forløb.
  • Hvis planen bliver vedtaget, vil den efterfølgende blive implementeret med henblik på at gøre selskabet insolvent igen, så skyldner har mulighed for at betale sin gæld til kreditorer.

 

Frister for rekonstruktion

Efter planmødet skal der indenfor på en frist på seks måneder afholdes et afstemningsmøde. Formålet med afstemningsmødet er, at kreditorer skal stemme om det rekonstruktionsforslag, rekonstruktøren har udarbejdet.

Det er muligt at udsætte rekonstruktionen, hvis der opstår behov for det. I tilfælde heraf skal rekonstruktøren anmode om udsættelse af afstemningsmødet. Dette sker typisk i samråd med kreditorerne og kan udsættes to måneder ad gangen, men det må aldrig overstige fire måneder samlet set.

Behandlingstiden for rekonstruktionen vil typisk vare i syv måneder, men må maksimalt vare i et år. Hvis skyldner er insolvent ved rekonstruktionsbehandlingens ophør, bliver der indledt en konkursbehandling automatisk.

 

Hvad sker der hvis en rekonstruktion afvises?

Hvis det er selskabet selv, der af egen fri vilje har indsendt en anmodning omkring rekonstruktion, og denne afvises, vil der automatisk blive igangsat en konkursbehandling. Det skyldes, at skyldner har givet sit samtykke, hvis vedkommende selv anmoder om rekonstruktionsbehandling.

Afviser skifteretten derimod en begæring omkring rekonstruktion, som er indsendt af kreditorer, kan der ikke automatisk iværksættes en konkursbehandling. Sagen standser derfor, og der skal efterfølgende indgives en begæring om konkurs på ny – medmindre denne er indsendt samtidig med rekonstruktionsbehandlingen.

Et selskab kan ikke erklæres for konkurs, mens det er under rekonstruktion. Dog er det muligt at indgive konkursbegæring og begæring om rekonstruktion samtidig. I dette tilfælde vil konkursbegæringen først blive behandlet, når rekonstruktionen er ophørt. Stadfæster skifteretten et rekonstruktionsforslag, vil konkursbegæringen bortfalde.