ReklamebeskyttelseReklamebeskyttelse

Reklamebeskyttelse

 

Hvad er reklamebeskyttelse?

Det er muligt for selskaber at blive registreret for reklamebeskyttelse, således at man som virksomhed ikke modtager reklamehenvendelser. Alle brugere af CVR-registret skal respektere denne registrering.

Når tredjemand ønsker at hente enheder fra CVR-registret, beder Erhvervsstyrelsens dem udfylde en erklæring om overholdelse af reglerne for reklamebeskyttelse. Hvis tredjemand overtræder reglerne, kan Erhvervsstyrelsen tilbageholde fremtidige leveringer af data til vedkommende.

 

Hvordan gør man?

Når du reklamebeskytter din virksomhed, må de registrerede oplysninger fra Det Centrale Virksomhedsregister (CVR på Virk) ikke anvendes af andre til uopfordrede henvendelser.

Hvis din virksomhed har flere p-enheder, men du blot ønsker enkelte af disse reklamebeskyttet, skal ændringen foretages på den enkelte p-enheds stamdata. Hvis du ønsker hele virksomheden reklamebeskyttet, skal dette registreres på CVR-nummer niveau. Derved nedarves reklamebeskyttelsen til de underliggende p-enheder.

Du har mulighed for at reklamebeskytte din virksomhed fra start af, men også efterfølgende.

 

Jeg modtager reklamehenvendelser på trods af at jeg er reklamebeskyttet – hvorfor?

Reklamebeskyttelse er kun omfattet af de oplysninger, som er i CVR-registret. Dermed gælder beskyttelsen ikke oplysninger fra andre steder. Der kan i nogle tilfælde være en kort overgang efter, at du har tilmeldt dig reklamebeskyttelse, hvor din virksomhed vil blive kontaktet uopfordret. Dette skyldes, at reklamebeskyttelsen kun omfatter de oplysninger, der videregives efter, at virksomheden er blevet reklamebeskyttet.

Hvis du fortsætter med at modtage reklamehenvendelser, bør du melde det til politiet, da det er ulovligt og derfor kan medføre bøder til dem, der overtræder loven om reklamebeskyttelse.