Hvad er et varemærke?

Varemærke

Et varemærke er et særligt kendetegn eller navn, hvis primære formål er at gøre din virksomhed, service eller dit produkt genkendelig hos forbrugeren. Der er særlige regler, der gør sig gældende i forhold til registrering og beskyttelse af varemærker. I denne artikel kan du læse mere om, hvordan du registrerer et varemærke – og hvorfor du bør gøre det.

 

Hvad er et varemærke?

Et varemærke defineres som værende et navn, logo eller slogan, der er genkendeligt og gør det muligt at adskille din virksomhed, dit produkt eller tjeneste fra konkurrenternes. Varemærket bliver brugt for at skabe en identitet, som kan anvendes i forbindelse med markedsføring af din virksomhed.

Dit varemærke gør det således let at skelne din virksomhed, dit produkt eller din service fra konkurrenternes. Det kan derfor siges, at varemærket giver kunden en information omkring, hvem der står bag en bestemt vare eller ydelse.

Et registreret varemærke kan således være alt fra et firmanavn, slogan, logo eller særlige ord eller vendinger. Varemærket stiller dig stærkt, hvis der skulle opstå sager omkring krænkelse af dit varemærke.

I sådanne sager lægger Patent- og Varemærkestyrelsen i særdeleshed vægt på, hvorvidt varemærket har særpræg, der gør det nemt at skelne det fra andre, samt om det er beskrivende i forhold til det produkt eller den ydelse, det anvendes til at markedsføre.

 

Hvad indebærer et varemærke?

Et varemærke er ikke altid visuelt, selvom det ofte vil være tilfældet. Derfor inddeles varemærker i særlige kategorier, som definerer, hvilken type varemærke der er tale om. Disse kategorier er følgende:

  • Ordmærker: Ordmærket består af bogstaver eller tal.
  • Figurmærker: Figurmærket dækker logoer, symboler, bomærker og lignende.
  • Lydmærker: Lydmærker dækker over eksempelvis en jingle eller signaturlyd.
  • Vareudstyrsmærker: Vareudstyrsmærker udgøres af varens form, udstyr eller emballage, som gør varen karakteristisk.

 

Hvilke fordele er der ved registrering af varemærke?

Der er flere fordele ved varemærkeregistrering. Det gør sig gældende, hvis din virksomhed har et særligt logo, navn, opfindelse eller et unikt design. Der findes forskellige måder, hvorpå et varemærke kan registreres, og hvilken der giver bedst mening i forhold til din situation, afhænger af flere forskellige faktorer.

Når du har registreret dit varemærke, opnår du eneret til at anvende det. Det er dig, der har rettigheden til dit varemærke og goodwill. Du kan anvende dette på flere måder – eksempelvis i forbindelse med markedsføring, at udlicitere det til andre eller sælge det.

En anden fordel ved at lade dit varemærke registrere er, at konkurrenter ikke har mulighed for at bruge det eller et, der ligner. Du kan derfor differentiere dig på markedet, hvilket kan give dig en konkurrencemæssig fordel.

Herudover opnår du en stærk juridisk dokumentation for særlige kendetegn ved din virksomhed. Du kan søge erstatning, hvis du opdager, at dit varemærke er blevet krænket eller direkte kopieret, og du vil stå stærkt i en eventuel retssag.

Registrér og beskyt dit varemærke
Få en gratis forundersøgelse
Læs mere

 

Hvordan beskytter jeg mit varemærke?

I Danmark opnår du varemærkeret, så snart du tager dit varemærke i brug. Dog bør du være opmærksom på, at håndhævelsen af dit varemærke, som udelukkende er etableret i forbindelse med brug, kan være vanskelig, såfremt der skulle opstå konflikter.

Det kan være vanskeligt at dokumentere brugen, hvilket kan føre til udfordringer i forhold til bevisførelsen. Derfor kan det være en god idé at lade dit varemærke registrere hos Patent- og Varemærkestyrelsen.

Ligegyldigt, om du vælger den ene eller anden løsning, opnår du varemærkeret. Det betyder, at du har eneret over dit varemærke, hvorfor andre ikke har tilladelse til at gøre brug af det. Dog er der en række væsentlige fordele ved at registrere dit varemærke frem for udelukkende at tage det i brug:

  1. Når du registrerer dit varemærke, behøver du ikke at tage det i brug med det samme. Du kan vente i helt op til fem år, før du tager det i brug, uden du mister rettigheden over det.
  2. Du behøver ikke at anvende dit varemærke kontinuerligt, når du har registreret det. Det skal du, hvis du ikke registrerer det.
  3. Når du registrerer dit varemærke, har du dokumentation for, at det udelukkende er dig, der må bruge det. Det gør, at du er bedre stillet, når du skal dokumentere brugen af dit varemærke, hvis en anden virksomhed krænker eller kopiere det.
  4. Du kan opnå beskyttelse for produkter eller services, som varemærket ikke har været anvendt i forbindelse med, når du har registreret det. Det kan du ikke, hvis du blot har opnået rettigheden ved ibrugtagning.

 

Bør du registrere dit varemærke?

I sidste ende er det en vurderingssag, hvorvidt du bør lade dit varemærke registrere eller ej. Det afhænger af en lang række forskellige faktorer, men hvis det har en direkte indflydelse på din markedsposition, giver dig en konkurrencemæssig fordel eller er udgør en væsentlig del af din virksomhed, bør du som tommelfingerregel registrere det.

Det kan være vanskeligt at vurdere, hvilken registrering du skal gøre brug af, hvis du vil være så godt sikret som muligt. Samtidig har det en indflydelse, om du udelukkende ønsker at opnå beskyttelse i Danmark, eller om det også skal dække udlandet.

 

Lad NEMADVOKAT registrere dit varemærke

Hos NEMADVOKAT hjælper vi hvert år flere hundrede virksomheder med at registrere deres varemærke. Vi sikrer, at din ansøgning bliver udført korrekt, så du kan fokusere på at drive din virksomhed i stedet.

Du får tildelt din egen rådgiver, som hjælper dig med at vurdere, om der kan opstå eventuelle komplikationer i forbindelse med registrering af dit varemærke. På den måde indleder du udelukkende en sag, hvis der ikke er risici forbundet hermed.

Når dit varemærke er registreret, er din virksomhed beskyttet på bedst mulig vis mod konkurrenter. Du er således godt stillet, hvis der skulle opstå konflikter i forbindelse med kopiering eller krænkelse af dit varemærke.

Ring i dag for at høre mere om, hvordan du får sikret dit varemærke på bedst mulig vis. Hvis du har spørgsmål eller lignende, er vi altid klar til at hjælpe dig med at besvare dem.

 

Få en gratis forundersøgelse

Hos NEMADVOKAT tilbyder vi altid en gratis og uforpligtende forundersøgelse af dine muligheder, før en eventuel sag påbegyndes. Vi undersøger, om der er andre varemærker, som har en lignende identitet eller på andre måder læner sig op af dit varemærke.

Undersøgelsen har til formål at vurdere, hvorvidt der er risiko for, at andre rettighedshavere kan gøre indsigelse mod din varemærkeregistrering. Det er vigtigt, at dit varemærke er unikt, hvis du vil undgå eventuelle konflikter, når du skal registrere dit varemærke.

På baggrund af forundersøgelsen får du vigtige informationer, du kan bruge til at vurdere, hvorvidt vi skal hjælpe dig med at registrere dit varemærke eller ej. Hvis du vælger at gå videre, varetager vi hele processen for dig, så du kan koncentrere dig om din virksomhed.

Registrér og beskyt dit varemærke
Få en gratis forundersøgelse
Læs mere

Læs også