Likviditetsbudget

Et likviditetsbudget har til formål at danne overblik over, om virksomheden har penge til løbende at betale for de udgifter, der er forbundet med driften. Det viser altså, om virksomhedens likviditet er tilstrækkelig i forhold til omkostningerne. I denne artikel får du mere at vide om, hvorfor du bør lægge et likviditetsbudget, samt hvilke punkter dette indeholder.

 

 

Et likviditetsbudget er ikke en nødvendighed, men det er et effektivt værktøj, når du skal vurdere, hvorvidt der er tale om en bæredygtig virksomhed rent økonomisk. Det er tidskrævende og kan være vanskeligt at lægge, hvorfor mange iværksættere og selvstændige dropper det.

Står du i en situation, hvor du skal starte en ny virksomhed, vil det dog være en god idé at lægge et likviditetsbudget. Det giver dig et overblik over økonomien i virksomheden, så du undgår eventuelle vanskeligheder i forbindelse med økonomien.

Samtidig kan du bruge likviditetsbudgettet til at skabe et overblik over, hvilke udgifter og indtægter der er i virksomheden. Det giver et godt indblik i, hvor du har mulighed for at optimere, hvis der er behov for besparelser.

Det er altså en god idé at udarbejde et realistisk likviditetsbudget. Dermed kan du se, hvorvidt virksomheden er i stand til at leve op til de løbende udgifter eller ej. I sidste ende kan likviditetsbudgettet være med til at forhindre en konkurs.

 

Hvad er et likviditetsbudget?

Formålet med at lave et likviditetsbudget er at danne overblik over, om der er nok likviditet til at dække de udgifter, der er i forbindelse med virksomhedens drift fremadrettet. Der medregnes ikke uforudsete udgifter i et likviditetsbudget. Det skyldes, at der udelukkende bliver taget udgangspunkt i de indtægter og udgifter, der forventes.

Dit likviditetsbudget giver dig overblik over:

• Hvor mange penge får du ind på din konto hver måned?
• Hvor mange penge skal du betale til andre hver måned?
• Er der over- eller underskud, når udgifterne er trukket fra indtægterne?

Det er vigtigt, at du har et overblik over likviditeten, så du ved, hvor meget du har råd til at købe. Hvis ikke du har lagt et likviditetsbudget, kan det give virksomheden vanskeligheder rent økonomisk, som i sidste ende kan risikere at ende med en konkurs.

Likviditetsbudgettet danner således et overblik over virksomhedens økonomi måned for måned. Dermed er du sikker på, at der rent faktisk er råd til at betale udgifter i fremtiden. Det giver dig ligeledes mulighed for at undgå at oprette økonomiske forpligtelser, du i sidste ende ikke har råd til.

Likviditetsbudgettet bliver lagt på baggrund af en estimering af fremtidige indtægter og udgifter ligesom driftsbudgettet. Det adskiller sig dog på mange punkter fra et driftsbudget, hvorfor disse ikke kan sidestilles.

 

Hvad er forskellen på et likviditetsbudget og et driftsbudget?

Et driftsbudget kan defineres som værende virksomhedens “hovedbudget”, hvis primære formål er at fortælle noget om overskuddet i virksomheden. Eksempelvis vil banken bruge driftsbudgettet til at vurdere, om virksomheden er bæredygtig eller ej rent økonomisk – eksempelvis hvis der skal bevilliges et lån.

Likviditetsbudgettet tager udgangspunkt i driftsbudgettet. Dog er formålet at skabe et overblik over, hvor meget der står på bankkontoen ved slutningen af hver måned. Dermed er det altså en opgørelse over ind- og udbetalinger, der foretages til og fra bankkontoen.

Dette kan bruges til at vurdere, om der vil være perioder, hvor der er likviditetsproblemer. Drift- og likviditetsbudgettet hænger derfor sammen, men den væsentligste forskel er, at likviditetsbudgettet danner overblik over de enkelte måneder for at vurdere likviditeten i disse.

Eksempelvis kan det være en god idé at vide, hvad likviditeten er i en enkelt måned, hvis du skal investere i aktiver, som ikke straksafskrives. Det kan også være, hvis dine kunder betaler en faktura for sent, da der skal være likviditet til at dække driftsomkostningerne.

Læs mere om driftsbudget her.

 

Hvad indeholder et likviditetsbudget?

Dit likviditetsbudget skal indeholde alle de fremtidige ind- og udbetalinger, der foretages fra virksomhedens bankkonto. På den måde kan det synliggøres, om der er risiko for, at virksomheden kommer ind i en periode, hvor der er likviditetsmæssige udfordringer.

Helt konkret skal likviditetsbudgettet indeholde estimater for, hvad du forventer at betale i husleje, moms og fakturaer fra leverandører. Dertil kommer også hvilke indbetalinger, du forventer at få fra dine kunder.

På den måde kan likviditetsbudgettet sammenlignes med en estimering af din bankkonto i fremtiden. Det har til formål at skabe et overblik over, hvilke transaktioner du forventer, der løber ind og ud af de forskellige måneder i løbet af året.

 

Hvordan lægger jeg et likviditetsbudget?

Dit likviditetsbudget bliver udarbejdet på baggrund af de tidligere regnskaber i virksomheden. Disse skal bruges til at estimere forventningerne til ind- og udbetalinger, så disse er realistiske. Hvis du ved, at der opstår ændringer i forhold til tidligere regnskaber, er det også en god idé at regne disse ind.

Hvis du skal lægge dit likviditetsbudget for første gang og derfor ikke kan basere det på tidligere regnskaber, kan det være en god idé at tage udgangspunkt i driftsbudgettet, såfremt du har lagt sådan et. Det giver dig en god idé om, hvilke udgifter og indtægter du får i forbindelse med opstarten af virksomheden.

Du skal være opmærksom på, at du bør være meget præcis, når du lægger dit likviditetsbudget. Du skal både tage højde for små og store udgifter, også selvom de kan virke ligegyldige. Mange små udgifter kan sagtens løbe op i et stort beløb over et år. Herudover skal du også være klar over, at momsen skal medregnes, så du får et nuanceret og retvisende likviditetsbudget.

 

Hvordan kan likviditeten forbedres?

Formålet med likviditetsbudgettet er, at din konto aldrig må gå i minus. Selvom uforudsete udgifter ikke medregnes i likviditetsbudgettet, er det en god idé at sørge for, at der altid er råd til at betale dem alligevel. Du bør derfor så vidt muligt forsøge at skabe et likviditetsbudget, der er i plus hver måned, så det kan dække uforudsete udgifter.

Hvis du ender med minus på kontoen, når måneden er gået, er det afgørende, at der bliver rettet op på det. Det kan du gøre på flere forskellige måder, da det i bund og grund handler om, at du skal maksimere dine indtægter og minimere dine udgifter.

Samtidig kan det være en fordel at give dine kunder kortere tid til at betale deres fakturaer, så du hurtigere får penge ind på virksomhedskontoen. Det er en fordel i forhold til likviditeten, da du løbende har udgifter, der skal dækkes.

Har du ikke mulighed for at øge din indtjening, eller sikre at fakturaerne bliver betalt hurtigere, kan du i stedet se på, om der er nogle udgifter, du kan skære fra. Kig på dit likviditetsbudget – er der nogle udgifter, du har mulighed for at skære fra eller reducere?

Hvis ikke det er muligt, kan du som en sidste udvej høre, om banken kan give dig en større kassekredit. Dette bør udelukkende være en nødløsning, da det på sigt ikke er en holdbar løsning.

 

Hvilke fordele er der ved et likviditetsbudget?

Et likviditetsbudget giver dig en lang række fordele, som du ikke ville have, hvis du ikke lavet det. Det giver dig et detaljeret overblik over likviditeten i din virksomhed, samt hvorvidt der vil være over- eller underskud de enkelte måneder.

Det gør, at du får mulighed for at rette op på eventuelle likviditetsproblemer i god tid, så de ikke når at udvikle sig til større problemer. Hvis du i en lang periode har problemer med likviditeten, kan det ende med, at dine kreditorer anmoder om en konkursbegæring. Dermed kan likviditeten blive enden på din virksomhed.

Selvom der skal afsættes ressourcer til at skabe et fornuftigt retvisende og realistisk likviditetsbudget, bør du ikke underkende, hvor effektivt det er. Det kan ende med at redde din virksomhed, da du får mulighed for at undgå måneder med minus på kontoen.

 

Få early warnings med likviditetsbudgettet

Det, der er det primære formål med et likviditetsbudget, er at give dig en indsigt i, om virksomheden har evne til at betale de udgifter, der er i det kommende år. Det giver altså indblik i, om der vil opstå likviditetsproblemer i de enkelte måneder.

Likviditetsbudgettet bliver lagt ud fra estimater omkring de forventede betalinger fra kunder. Dertil vil faste udgifter til vareindkøb, moms og husleje også fremgår heraf.

Vigtige, strategiske beslutninger, der har indflydelse på virksomhedens fremtid, bør altid baseres på både drift- og likviditetsbudgettet. Dette er især, hvis de rent faktisk skal træffes på et velovervejet grundlag.

 

Likviditetsbudgettet baseres på likvide midler

Likviditetsbudgettet kan på mange måder sammenlignes med de oplysninger, der fremgår af din bankkonto. Den primære forskel er, at likviditetsbudgettet er fremadskuende, mens bankkontoen forholder sig til de ind- og udbetalinger, der er sket historisk.

Alle beløb anføres med moms, da likviditetsbudgettet udelukkende baseres på likvide midler. Samtidig skal de udgifter og indtægter, der indgår i likviditetsbudgettet, anføres fra den dag, de er sat til at blive betalt eller modtaget.

 

Husk moms og små udgifter i likviditetsbudgettet

Det kan være vanskeligt at udarbejde et likviditetsbudget, hvis ikke du har prøvet det før. Der er stor sandsynlighed for, at du kommer til at overse noget, når det er første gang man laver et. Derfor kan det være en god idé at få hjælp af en revisor eller bogholder, når det skal udarbejdes.

Hvis du selv stå for at udarbejde det, bør du være opmærksom på, at der er forskellige poster, hvor der ofte bliver begået fejl. Det gælder moms og små udgifter. Disse kan ved første øjekast virke ligegyldige, men de kan hurtigt kan vokse sig til en stor post.

Moms: Du skal altid indregne momsen i dit likviditetsbudget, da det er en udgift, der er her og nu. Dette gælder, også selvom den kan trækkes fra på et senere tidspunkt. Den har derfor en direkte indflydelse på likviditeten i din virksomhed.

Mindre udgifter: En lille udgift kan virke ligegyldig, men hvis der er flere, små udgifter, vil de hurtigt vokse sig til en stor post i løbet af et år.