Kapitalselskab

Kapitalselskab

Et kapitalselskab er en selskabsform med begrænset hæftelse. Til gengæld skal du indskyde en startkapital, når virksomheden stiftes. Du løber dermed en lavere risiko, når du stifter et kapitalselskab i forhold til en personlig virksomhed. I denne artikel kan du læse mere om, hvad der karakteriserer kapitalselskaber.

 

 

Kapitalselskab er en overordnet betegnelse for selskabsformer, hvor du kun hæfter med den indskudte kapital. Hvor meget, du skal indskyde ved stiftelsen, afhænger af, hvilken virksomhedsform du vælger. I Danmark findes der primært to forskellige former for kapitalselskaber:

Den helt klare fordel ved et kapitalselskab er, at du kun hæfter begrænset. Du risikerer således ikke at gå fra hus og hjem, hvis virksomheden ender i gæld. Herunder kan du læse mere om, hvor meget du skal indskyde i de to former for kapitalselskaber, ligesom du bliver klogere på både fordele og ulemper herved.

 

Hvad er et kapitalselskab?

Et kapitalselskab er en selskabsform, hvor du som ejer skal indskyde en startkapital til gengæld for begrænset hæftelse. Du hæfter således udelukkende for de penge, du indskyder i virksomheden. Din personlige privatøkonomi er ikke i fare, da den er adskilt fra virksomhedens økonomi.

Det betyder, at eventuelle kreditorer ikke kan gøre krav på udlæg i din personlige formue eller ejendele, hvis virksomheden gældsætter sig. Der er forskel på, hvor meget du skal indskyde, afhængigt af, om du stifter et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).

Den begrænsede hæftelse skyldes, at et kapitalselskab betragtes som værende en selvstændig juridisk person og økonomisk enhed. Derfor er der også pligt til at betale selskabsskat i et kapitalselskab.

I modsætning til en enkeltmandsvirksomhed eller en personligt ejet mindre virksomhed (PMV) kan et kapitalselskab have flere ejere. Derfor er det oplagt at stifte et kapitalselskab, hvis du planlægger at drive virksomheden sammen med en partner.

 

Hvor meget skal der indskydes i et kapitalselskab?

Når du stifter et kapitalselskab, skal du indskyde en startkapital, som du betaler af egen lomme. Det er et krav, da eventuelle kreditorer som minimum skal kunne kræve at få dækket gælden via indskudskapitalen. Risikoen for, at de ikke får deres penge tilbage, bliver derfor mindsket.

Når du driver en virksomhed, betyder det derfor, at du mister den kapital, du har indskudt, hvis kapitalselskabet går konkurs. Det er dog en risiko, som mange er villige til at løbe, hvis man sammenligner med den risiko, der er ved at drive en personlig virksomhed, hvor der hæftes personligt og ubegrænset.

Hvor meget, du skal indskyde i selskabskapital, afhænger af, hvilket type selskab du stifter. Indskudskapitalen for de to selskabsformer er følgende:

  • Anpartsselskab (ApS): 40.000 kr.
  • Aktieselskab (A/S): 400.000 kr.

Læs mere om oprettelse af ApS her.

Stift et kapitalselskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Øget risiko ved at yde kredit til et kapitalselskab

Når du stifter et kapitalselskab, skal du indskyde penge; selskabskapitalen. Hvis selskabet kommer i økonomiske vanskeligheder, er det nødvendigt, at kreditorerne kan betales tilbage. Dog er det ikke muligt at gøre krav på andet end de værdier, der er i virksomheden, når virksomheden går konkurs.

En kreditor kan eksempelvis ikke gøre krav på, at ejerkredsen betaler gælden af med deres egen formue. Det er derfor ikke altid, at en kreditor får alle deres penge tilbage, når et kapitalselskab går konkurs.

En leverandør, samarbejdspartner eller anden kreditor løber derfor en større risiko ved at yde kredit til et kapitalselskab grundet den begrænsede hæftelse. Som ejer af et kapitalselskab er det dog en klar fordel, da du ikke kan ende med at skulle pantsætte dine personlige ejendomme eller betale med din personlige formue, hvis en virksomhed går konkurs.

 

Hvem kan stifte et kapitalselskab?

Et kapitalselskab kan stiftes af en eller flere på samme tid. Der er dog visse krav, som skal opfyldes, før du kan stifte et kapitalselskab. Disse er følgende:

Der er imidlertid ingen krav til din nationalitet, ligesom det heller ikke er et krav, at du har fast bopæl i Danmark for at stifte et kapitalselskab. Ejeren af et kapitalselskab behøver heller ikke at være en fysisk person, men kan være en offentlig myndighed eller en juridisk person, som udgøres af et andet selskab.

Stiftes selskabet af en fysisk person, er det et krav, at denne skal have retsevne. Det skyldes, at selskabet skal kunne indgå i retsforhold – altså forhold, hvor selskabet kan erhverve rettigheder, indgå forpligtelser og være part i retssager.

Hvis et kapitalselskab skal opnå retsevne, er det nødvendigt, at det er registreret via Erhvervsstyrelsen.

 

Der stilles særlige krav til kapitalselskaber

I modsætning til personlige virksomheder stilles der særlige krav til kapitalselskaber. Når du stifter et kapitalselskab, er det, som det blev beskrevet tidligere, et krav, at du indskyder en vis sum penge ved stiftelsen. Herudover skal der udarbejdes en ejerbog, der beskriver ejerne i selskabet.

Derudover har du pligt til at udarbejde en årsrapport, som indsendes til Erhvervsstyrelsen hvert år. Desuden forpligter du dig til at bogføre i henhold til bogføringsloven, når du stifter og driver et kapitalselskab.

Du er desuden underlagt de gældende love, som beskrives i årsregnskabsloven, bogføringsloven og selskabsskatteloven, når du driver et kapitalselskab. Det gælder, uanset om der er tale om et anpartsselskab eller et aktieselskab.

 

Har du brug for hjælp til at stifte et kapitalselskab?

Hos NEMADVOKAT hjælper vi hver dag kunder med at stifte selskaber gennem et simpelt og gennemsigtigt forløb. Vi sikrer, at din kapital godkendes, og står samtidig for at registrere de reelle ejere.

Du får rådgivning gennem hele processen fra vores erfarne selskabsadvokater, der gennem tiden har hjulpet med mere end 17.000 selskabsstiftelser. Ligegyldigt, om du planlægger at stifte et anpartsselskab eller et aktieselskab, kan vi hjælpe dig med at komme godt fra start.

Vi står klar til at rådgive dig gennem hele processen, så du er sikker på, at du vælger den selskabsform, der giver bedst mening i netop din situation. Hvis der er faldgruber, du bør navigere udenom, sørger vi for, at du får besked, før du starter dit selskab.

Stift et kapitalselskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere
Læs også