X Vores telefoner er lukket fra den 28. marts til og med d. 1 april. Vi besvarer nye henvendelser på e-mail. God påske.
Hvad er et etableringsbudget?

Etableringsbudget

Et etableringsbudget er en oversigt over de forventede udgifter, der er i forbindelse med opstarten af en virksomhed. I denne artikel følger en oversigt over de økonomiske forhold, du bør have med i dit etableringsbudget.

 

 

Når du skal starte en virksomhed, er det vigtigt, at du ved, hvor meget det vil koste at stifte den. Det gælder således ikke udelukkende udgifter i forhold til den juridiske stiftelse, men også hvor meget kapital, der skal til for at indkøbe de ting og driftsmidler, der er nødvendige i forhold til virksomhedens opstart.

Det beløb, der fremgår af etableringsbudgettet, er altså kapital, du skal have til rådighed, når du skal starte virksomheden. Hvor stort et etableringsbudget, der skal til for at starte din virksomhed, afhænger af mange forskellige faktorer.

Der er eksempelvis forskel på, om du vil starte en fysisk butik med lokale, lager og personale, eller om du vil starte en konsulentvirksomhed, hvor du blot skal bruge en bærbar computer og en telefon.

 

Hvad er et etableringsbudget?

Hvis du har planer om at starte en virksomhed, er det afgørende, at du ved, hvor meget selve opstarten kommer til at koste dig. Etableringsbudgettet dækker over de samlede udgifter, der er i forbindelse med opstarten.

Det er nødvendigt med et retvisende etableringsbudget, da det giver dig indsigt i, om du har penge nok til at etablere din virksomhed, samt om du kan indkøbe de ting, der gør opstarten mulig.

Etableringsbudgettet kaldes også for et startbudget, og det skal du eksempelvis bruge, hvis du skal hente finansiering via eksempelvis et lån i banken. Det beløb, der kommer til at fremgå af dit etableringsbudget, er de penge, det kræver at starte din virksomhed.

Det skelnes mellem et stort og et lille etableringsbudget:

  • Stort etableringsbudget: Det er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvor meget der er behov for i startkapital. Hvis du har planer om at starte en fysisk butik eller en restaurant, skal der eksempelvis mange penge til for at finansiere opstarten.
  • Lille etableringsbudget: Planlægger du at starte op som selvstændig konsulent, tekstforfatter eller lignende, kræves der ikke noget stort etableringsbudget. I langt de fleste tilfælde kan du bruge din nuværende computer og telefon, hvorfor der er tale om et lille etableringsbudget, som ikke indeholder mange poster.

 

Hvad indeholder et etableringsbudget?

Det er en god idé at udarbejde et etableringsbudget for din virksomhed, før du stifter den. Med etableringsbudgettet får du et nødvendigt overblik over de udgifter, der er forbundet med opstarten. Typisk vil der være større engangsposter, som er nødvendige i starten.

Når du udarbejder dit etableringsbudget, er det essentielt, at du tager højde for alle udgifter, da det er etableringsbudgettet, der definerer, hvorvidt du har råd til at starte din virksomhed eller ej. Herunder følger en gennemgang af de udgifter, som du som minimum bør tænke ind i dit etableringsbudget.

 

Stiftelse

Afhængigt af den virksomhedsform, du vælger, kan det være nødvendigt at afsætte udgifter til selskabsstiftelse. Når du opretter et selskab, kræver det, at du har de rigtige dokumenter, før du kan blive registreret og modtage et CVR-nr.

Du kan enten gør det selv, eller du kan få en advokat til at hjælpe dig med at stifte virksomheden. Hvis du vælger en advokat, skal du medregne advokatens salær i etableringsbudgettet.

Vær opmærksom på, at du også skal medregne den kapital, der indskydes i forbindelse med selskabsstiftelsen.

 

Udstyr til produktion

Afhængigt af, hvilken virksomhed du ønsker at starte, kan det være nødvendigt, at du indregner udgifter til indkøb af maskiner, værktøj og andet produktionsudstyr, der er nødvendigt for at kunne sælge de produkter eller ydelser, du planlægger.

 

Lokaler

Hvis du starter som selvstændig konsulent, har du typisk ikke behov for lokaler i starten. Dog vil de fleste større virksomheder have brug for lokaler, hvor det er muligt at drive virksomheden fra.

Denne post indgår som en væsentlig del af etableringsbudgettet, da den både inkluderer husleje, depositum, indretning, istandsættelse og lignende. Det er vigtigt, at der er styr på alle de udgifter, der kan være forbundet med virksomhedens lokaler.

 

Kontorinventar

Hvis det er nødvendigt, at der er kontorlokaler til rådighed, når virksomheden starter, skal du indregne udgifter til møbler og inventar i dit etableringsbudget. Disse udgifter omhandler indkøb af skriveborde, kontorstole, printere, kontorartikler og lignende.

Det kan være vanskeligt at vurdere, præcist hvad der er nødvendigt at investere i forbindelse med opstarten, men forsøg at få så meget som muligt med, så etableringsbudgettet bliver realistisk.

 

Butiksinventar

Planlægger du at starte en fysisk butik, hvor der kommer kunder, er det nødvendigt, at du indregner udgifter til butiksinventar. Dette tæller blandt andet kasseapparat, disk, reoler, tilslutning af betalingskort og lignende udgifter.

 

Vareindkøb

De fleste virksomheder har behov for at indkøbe varer løbende. Det gør sig gældende, stort set ligegyldigt hvilken virksomhed du starter. Selv, hvis du ikke planlægger at foretage indkøb, bør du indregne uforudsete udgifter og mindre udgifter, så der er taget højde for dem, og de ikke pludselig dukker op uventet.

 

Markedsføring

Langt de fleste virksomheder har behov for markedsføring, hvorfor der er tale om en ikke uvæsentlig post. Her bør du overveje, hvor mange udgifter der er forbundet med design og udvikling af hjemmeside, webshop, visitkort, flyers, tryksager, online markedsføring og lignende.

 

Rådgivning

Det kan være praktisk at hente hjælp fra eksterne konsulenter, advokater, revisorer og lignende, når du stifter en virksomhed. Hvis du planlægger at få hjælp, bør du indregne dette i dit etableringsbudget, så der er taget højde for det.

 

Bil

Hvis der er behov for en bil eller et andet køretøj i forbindelse med din virksomhed, skal udgifterne, der er forbundet hermed, indregnes i dit selskab. Det kan eksempelvis være udgifter til at erhverve bilen, men også forsikring og vægtafgift.

 

Bankkonto

Det koster penge at have en firmakonto, og hos nogle banker koster det også penge at oprette en. Det er nødvendigt, at du tænker dette ind i dit etableringsbudget, hvis du vil have et retvisende billede af de omkostninger, der er forbundet med opstarten.

Hvis du ikke på forhånd har lavet en aftale med en bank, bør du sætte udgifterne højere end gennemsnittet, så du har taget højde for det hele.

 

Medarbejdere

Hvis du planlægger at ansætte medarbejdere fra virksomhedens opstart, skal du tage højde for det i dit etableringsbudget. Her skal du medregne løn, pension, feriepenge, personalegoder, frokost og alle andre udgifter, der er forbundet med at have en medarbejder ansat.

 

Andre udgifter

Hvis der er andre udgifter, der er forbundet med opstart af din virksomhed, skal disse også indregnes i etableringsbudgettet. Udgifterne varierer fra virksomhed til virksomhed, hvorfor ovenstående liste ikke nødvendigvis dækker alle udgifter, der er forbundet med etablering af netop din virksomhed.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Hvordan laver jeg et etableringsbudget?

Hvis du vil sikre dig, at din virksomhed har de bedste forudsætninger for at lykkes, er det nødvendigt, at du lægger et realistisk og fyldestgørende etableringsbudget. Etableringsbudgettet skal tage højde for alle udgifter, der er forbundet med opstart, drift og den generelle økonomiske tilstand i virksomheden.

Selvom det lyder som en stor mundfuld at udarbejde et etableringsbudget, kan du sagtens gøre det på egen hånd. Erhvervsstyrelsen har lavet et en budgetskabelon, som du kan tage udgangspunkt i, hvis du selv ønsker at udarbejde etableringsbudgettet.

Du bør overveje, hvor stort et budget du har, før du stifter din virksomhed. Der er eksempelvis forskellige krav forbundet med selskabskapital, afhængigt af hvilken form for virksomhed du stifter. Du skal indskyde penge i kapitalselskaber, mens der ikke er nogle krav til kapitalindskud i en personlig virksomhed.

 

Du skal bruge etableringsbudgettet, hvis du vil låne penge

Hvis du planlægger at låne penge til at finansiere etableringen af din virksomhed, er det nødvendigt, at du har udarbejdet et detaljeret og retvisende etableringsbudget. Det skal du bruge, når du skal låne penge i banken, da banken blandt andet vurderer, om du kan låne penge på baggrund af dit etableringsbudget.

Samtidig skal du bruge dit etableringsbudget til at regne ud, hvor meget du skal låne. Udover etableringsbudgettet, skal du udarbejde en forretningsplan, som har til formål at definere, hvordan du vil tjene penge, når virksomheden er stiftet.

Vurderer banken, at dit etableringsbudget er for højt i forhold til risikoen ved at låne dig pengene, vil de enten afslå din anmodning eller bede dig genoverveje væsentlige poster i etableringsbudgettet. I visse tilfælde vil det være muligt at starte med et lavere budget.

 

Hvad er forskellen på etableringsbudget og driftsbudget?

Forskellen på et etableringsbudget og et driftsbudget er, at etableringsbudgettet udelukkende tager højde for de udgifter, der er forbundet med oprettelse af virksomheden. Driftsbudgettet tager derimod udgangspunkt i de midler, der skal til for at drifte virksomheden.

Driftsbudgettet er således en samlet betegnelse for virksomhedens driftsresultat og inkluderer altså både indtægter og udgifter. Det kan være baseret på månedlig eller årlig basis, afhængigt af hvad der giver mening.

Driftsbudgettet er ligesom etableringsbudgettet med til at give et billede af, om virksomheden vil være bæredygtig på sigt. Hvis du vil lave et realistisk og holdbart driftsbudget, der er nemt at afkode og ændre, er det væsentligt, at det indeholder nogle forskellige nøgletal – også kaldet key performance indicators. Disse har til formål simpelt og præcist at indikere virksomhedens indtægter.

Jo færre nøgletal du udvælger, desto lettere vil det være at udarbejde et retvisende driftsbudget. Her har du eksempelvis mulighed for at vurdere, hvilke konsekvenser der eksempelvis vil være forbundet med at skifte leverandør eller produktionsmateriale.

Når du skal finde de nøgletal, der er vigtige at have med i driftsbudgettet, afhænger det på mange punkter af virksomhedens forretningsmodel samt de forskellige faktorer, der har den største indflydelse på virksomhedens indtægter.

Når du har udvalgt nogle specifikke nøgletal, skal disse danne udgangspunkt for resten af budgettet. Det kan eksempelvis være at lade andre poster i dette budget varierer i forhold til nøgletallene.

I driftsbudgettet kan det – i modsætning til etableringsbudgettet – være en fordel at undlade forskellige ubetydelige poster. Hvis der omsættes for 10 millioner kroner om året, er det eksempelvis ligegyldigt, hvor meget der går til frokostordningen pr. medarbejder, men det kan i stedet være værdifuldt at undersøge de samlede omkostninger, der i gennemsnit er forbundet med én medarbejder.

Læs mere om driftsbudget her.

 

Hvad koster det at stifte en virksomhed?

Etableringsbudgettet er essentielt for at estimere, hvad det vil koste at stifte netop din virksomhed. Det er essentielt, at der er udarbejdet et detaljeret og fyldestgørende etableringsbudget i forbindelse med opstart af din virksomhed.

Det drejer sig primært om etableringsbudgettet, men også drifts- og likviditetsbudgetterne er vigtige, omend det kan være vanskeligt at lægge dem, før du har stiftet din virksomhed. Du kan selv lægge budgettet for alle budgetterne, og Erhvervsstyrelsen har udarbejdet skabeloner, som du kan tage udgangspunkt i.

Du bør overveje, hvor stort et budget du har, før du stifter din virksomhed. Det har en direkte indflydelse på virksomhedens fremtid, da der er forskellige krav til selskabskapital, afhængigt af hvilken virksomhedsform du vælger.

Det er vigtigt, at du er bevidst omkring, hvilke økonomiske krav der stilles til de forskellige virksomhedstyper. Herunder kan du se kravet til selskabskapital for de mest populære virksomheds- og selskabsformer i Danmark:

 

Anpartsselskab (ApS)

Anpartsselskabet, der forkortes ApS, er den mest populære selskabsform i Danmark. Det skyldes det forholdsvist lave krav til selskabskapital, der skal indskydes ved stiftelsen. Kravet er på minimum 40.000 kr., som fordeles mellem anpartshaverne.

Herudover vil der ofte være udgifter til en selskabsadvokat, der kan hjælpe med stiftelsen. Det er vigtigt at have disse udgifter med i etableringsbudgettet, hvis det skal være retvisende.

Læs mere om oprettelse af ApS her.

 

Aktieselskab (A/S)

Aktieselskabet er et kapitalselskab med flere fordele, der minder om anpartsselskabets. Det koster dog væsentligt mere at stifte et aktieselskab, da kravet til selskabskapital er på minimum 400.000 kr.

Igen er det vigtigt at have denne udgift med i etableringsbudgettet, da det har en direkte indflydelse på, hvor meget det vil koste at stifte selskabet. Ofte vil der også være en advokat involveret i forbindelse med stiftelsen.

 

Enkeltmandsvirksomhed (EVS)

Denne virksomhedsform er gratis at stifte, da der ikke er noget krav til kapital i virksomheden. Til gengæld hæfter du som ejer personligt og ubegrænset, hvorfor det ikke altid er en passende virksomhedsform.

Læs mere om oprettelse af enkeltmandsvirksomhed her.

 

Interessentskab (I/S)

Et interessentskab er, ligesom enkeltmandsvirksomheden, gratis at stifte. Forskellen er, at der i et interessentskab kan være to ejere, som til gengæld hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for eventuel gæld, der stiftes i virksomheden.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser
Læs også