Hvad er et bankforbehold?

Bankforbehold

Du bør altid huske at få indskrevet et bankforbehold i købsaftalen, når du har fundet en bolig, du planlægger at købe. Bankforbeholdet sikrer dig, så købsaftalen kun er bindende, hvis din bank godkender finansieringen. Bliv klogere på, hvordan et bankforbehold fungerer, herunder.

Når du skriver under på en købsaftale, vil du typisk skulle stille en bankgaranti. Det betyder, at sælger kan være sikker på, at købesummen bliver overført senest på dagen for overtagelse. Som køber er det dit ansvar at sikre dig, at banken vil godkende finansieringen af boligkøbet.

Hvis du skriver under, men banken eller realkreditinstitut alligevel ikke vil godkende dit lån, er du i princippet forpligtet til at skulle betale, uanset om du har pengene eller ej. Hvis du ikke er sikker på, om du kan låne pengene, er det derfor vigtigt, at du får indskrevet et bankforbehold i købsaftalen.

Når købsaftalen indeholder et bankforbehold, er du først forpligtet til at betale, når banken har godkendt og bevilliget dig lånet. Typisk ved du først senere i forløbet, om du rent faktisk kan låne pengene, hvorfor det er vigtigt at få indskrevet et bankforbehold, hvis du endnu ikke har fået en garanti hos din bank.

 

Hvad er et bankforbehold?

I forbindelse med en bolighandel bliver der udarbejdet en købsaftale, som fungerer som den endelige kontrakt for dit køb. Vilkårene for handlen fremgår af købsaftalen, og det er i disse, bankforbeholdet skal indskrives.

Et bankforbehold sikrer, at du altid kan annullere handlen, selvom begge parter har underskrevet den, hvis ikke du kan få godkendt dit bolig- eller realkreditlån. Det er ikke noget krav, at der bliver indsat et bankforbehold, men det er en god idé, hvis du vil sikre dig de bedst mulige vilkår for handlen.

Hvis ikke du får indsat et bankforbehold i købsaftalen, kan du ikke bare annullere kontrakten uden konsekvenser. Det er muligt at annullere aftalen inden for en frist på seks hverdage fra den dag, du underskriver. Dog skal du i den forbindelse betale sælger en godtgørelse på 1 % af den samlede købssum.

Det kan altså ende med at blive en dyr fornøjelse, hvis du ender med ikke at få bevilliget dit lån, når først du har underskrevet en købsaftale uden bankforbehold. Det kan eksempelvis ske, hvis banken ikke vurderer, at aftalen er økonomisk forsvarlig for dig.

Bankforbeholdet er som udgangspunkt relevant, når du endnu ikke har talt med din bank. Det kan også være relevant, hvis du blot ønsker at sikre dig boligen, før banken kan nå at gennemgå handlen og på baggrund heraf foretage en vurdering af denne.

 

Hvordan vurderer banken min økonomiske situation?

Når banken skal vurdere om din økonomiske situation gør det forsvarligt at låne dig til finansieringen af boligen, kigger de på, hvorvidt du har tilstrækkeligt med frie midler og en fast indkomst. Herudover tages boligens generelle stand i forhold til den aftalte købesum i betragtning. Dertil skal du fremlægge et realistisk budget, som skal kunne bære låneomkostninger og ejerudgifter.

Hvis handlen bliver godkendt af banken, vil købsaftalen være gyldig, såfremt der er indskrevet et bankforbehold. Det er dog en god idé, at du undersøger, om du har råd til at låne til finansieringen af boligen, før du skriver under på boligen. Hvis ikke det er tilfældet, besværliggør det processen for både dig og sælger.

Brug for hjælp til bolighandlen?
Fra DKK 2.295
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvad koster det at annullere en købsaftale uden bankforbehold?

Hvis du har underskrevet en købsaftale, men ønsker at annullere den, skal du som udgangspunkt betale 1 % af købesummen. Det koster dig altså 25.000 kr. at annullere en underskrevet købsaftale, hvis købesummen for ejendommen er på 2.500.000 kr.

Sørger du for at få indskrevet et bankforbehold i købsaftalen, før du underskriver, kan du se bort fra dette. Bankforbeholdet sikrer, at du omkostningsfrit kan udtræde fra en købsaftale, da den ikke er bindende, såfremt banken ikke vil bevilge dig et lån efter at have gennemgået købsaftalen.

Bankforbeholdet kan derfor potentielt spare dig for mange penge. Du bør dog være opmærksom på, at bankforbeholdet udelukkende er gældende, hvis banken ikke vil acceptere aftalen. Bankforbeholdet gælder altså ikke, hvis du blot fortryder dit køb. Samtidig vil der i købsaftalen være angivet en frist for, hvor lang tid bankforbeholdet gælder.

Generelt bør du sørge for at kontakte din bank, før du indleder din boligsøgning, så du kan danne dig et overblik over dine lånemuligheder. Det giver dig langt bedre forudsætninger for at få succes med din boligsøgning. Derudover kan du rykke hurtigere, hvis du falder over en interessant bolig, der lever op til dine krav og ønsker.

Læs mere om købsaftalen her.

 

Sørg også for at få indskrevet et advokatforbehold

Bankforbeholdet er en god idé, hvis du vil sikre dig, at du rent faktisk kan få bevilget et lån. Det er dog ikke det eneste forbehold, der er relevant at få indskrevet i din købsaftale. Hvis du vil have endnu bedre forudsætninger for at indgå en fair og fornuftig aftale, bør du også få indskrevet et advokatforbehold i købsaftalen.

Bankforbeholdet dækker udelukkende, hvis banken ikke finder det ansvarligt at låne dig pengene af den ene eller anden årsag. Advokatforbeholdet dækker dig, hvis din boligadvokat ikke vil godkende at underskrive købsaftalen.

Det er altså en god idé at få indskrevet begge forbehold. Dermed kan du være sikker på, at du både har råd til at finansiere boligen, samt at der ikke er fejl eller mangler i købsaftalen. Er dette tilfældet, kan det betyde, at du ender med at være bundet af en købsaftale, der er mangelfuld eller som ikke er optimal i forhold til dine interesser.

Læs mere om advokatforbehold her.

 

Tag en boligadvokat med på råd

Hvis du vil være sikret de bedste vilkår i forbindelse med dit boligkøb, er det fornuftigt at have en boligadvokat ved din side gennem hele processen. Ejendomsmægleren varetager udelukkende sælgers interesser, hvorfor han eller hun som udgangspunkt ikke er forpligtet til at videregive alle informationer, der kan have betydning for, om handlen er fair.

En boligadvokat vil gennemgå købsaftalen med henblik på at vurdere, om den er mangelfuld, eller der er forbehold, du bør få indskrevet. Samtidig kan du få hjælp til at forhandle prisen på boligen ned. Dertil vil din boligadvokat kunne varetage al korrespondance med bank og mægler gennem hele processen.

Brug for hjælp til bolighandlen?
Fra DKK 2.295
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift