Årsregnskab og årsrapport

Indledning

Et årsregnskab er det endelige regnskab over virksomhedens økonomi i en periode på 12 måneder. Årsregnskabet skal udarbejdes én gang om året. I denne artikel får du viden om, hvad regnskabet indeholder, hvordan du indsender det, og hvilke virksomhedsformer, der er forpligtet til at udarbejde et årsregnskab.

 

Hvad er et årsregnskab?

Når du stifter en virksomhed, er det din pligt at føre regnskab over de aktiviteter, der er i virksomheden. Du skal udarbejde en oversigt over økonomien for det år, der er gået – det er dét, der kaldes for årsregnskabet.

Ligegyldigt hvor stor en virksomhed du har, er du forpligtet til at udarbejde et årsregnskab. Det har til formål at vise, hvordan virksomhedens midler er brugt, ligesom det fortæller om, hvordan den økonomiske situation i virksomheden forholder sig.

Årsregnskabet giver et overblik over, hvordan virksomheden har klaret sig i løbet af året. Der angives både indtægter og udgifter i forbindelse med driften af virksomheden. Årsregnskabet kan således defineres som værende virksomhedens årsrapport.

Alle de økonomiske aktiviteter, der er blevet foretaget gennem året, skal angives i årsregnskabet. På den måde kan virksomhedens udvikling aflæses på baggrund af regnskabet.

Overordnet set har årsregnskabet to mål:

  1. Årsregnskabet danner overblik over, hvordan midlerne i virksomheden er brugt.
  2. Årsregnskabet giver en indikation af, hvordan virksomheden klarer sig økonomisk.

 

Hvad indeholder et årsregnskab?

Ikke alle virksomheder er forpligtet til at indsende et årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. En enkeltmandsvirksomhed og et interessentskab skal eksempelvis ikke indsende et årsregnskab.

For de virksomheder, der skal indsende et årsregnskab, gælder det, at det som minimum skal indeholde følgende oplysninger:

  • Resultatopgørelse
  • Balance
  • Eventuelt noter (eksempelvis ledelsespåtegning og anvendt regnskabspraksis)

Resultatopgørelsen angiver, hvorvidt der er overskud eller underskud i virksomheden, mens balancen har til formål at angive virksomhedens aktiver og passiver.

Nogle virksomheder skal også indsende en ledelsespåtegning, hvor ledelsen redegør for aktiviteter indenfor de seneste år samt forventninger til det år, der følger. Regnskabspraksissen beskriver de regler, virksomheden har anvendt i forbindelse med udregningen af årsregnskabet. Det er med til at sikre, at regnskabet faktisk er retvisende.

Befinder din virksomhed sig eksempelvis i regnskabsklasse D, vil du i mange tilfælde også skulle skrive en ledelsesberetning, ligesom der skal indgå en revisorpåtegning, pengestrømsopgørelse samt andre finansielle tal, der er relevante.

Opret selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser

 

Hvilke krav er der til årsregnskabet?

Regnskabsåret følger i langt de fleste tilfælde kalenderåret, hvilket betyder, at det går fra d. 1. januar indtil d. 31. december. Det er dog også muligt at føre regnskab fra 1. juli og indtil 30. juni, omend det udelukkende er praksis i ganske få tilfælde.

Årsregnskabet indgår som en del af virksomhedens årsrapport, og det skal derfor indberettes samtidig med årsrapporten. Der stilles krav til, at årsrapporten bliver godkendt på en generalforsamling, før den bliver indsendt til Erhvervsstyrelsen.

Der er forskellige krav til, hvilke informationer der skal angives i årsregnskabet. Disse stilles på baggrund af virksomhedens type og størrelse. Der findes forskellige regnskabsklasser, som hver især stiller særlige krav til, hvordan regnskabet skal udarbejdes, hvorfor det er vanskeligt at give en entydig definition herpå.

 

Hvordan udarbejdes årsregnskab og årsrapport?

Når du skal udarbejde årsregnskabet, er det nødvendigt, at du har adgang til alle de informationer, der skal indgå i regnskabet. Du kan godt selv udarbejde dit årsregnskab, men det kan være en stor hjælp at få en revisor til at stå for arbejdet.

Det er forskelligt fra de enkelte virksomheder, om der skal bruges revisor i forbindelse med at udarbejde årsregnskabet. Det kræves i større virksomheder, hvor der er en stor omsætning, men er ikke et krav i mindre virksomheder.

Før du kan lave et årsregnskab, er det nødvendigt, at du har følgende informationer til rådighed:

  • Alle bilag for hele perioden
  • Årsopgørelse fra banken
  • Alle bankudskrifter
  • Kasserapporter

Der er forskellige regler, der gør sig gældende, når du skal udarbejde årsregnskabet. Det har en indflydelse, hvilken type virksomhedsform du driver, da de forskellige former er inddelt i regnskabsklasser.

Der stilles særlige krav til årsrapporten og årsregnskabet, afhængigt af hvilken klasse, virksomheden indgår under. Regnskabsklasserne går fra A til D, og virksomhederne inddeles efter deres form og størrelse.

Klasse A: Små virksomheder som eksempelvis enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber indgår i klasse A. Her skal der typisk ikke indsendes årsrapport, omend man kan vælge at gøre det alligevel.

Klasse B: I denne klasse indgår anpartsselskaber, aktieselskaber, fonde og virksomheder med begrænset ansvar.

Klasse C: Denne klasse har alle virksomheder, som ikke hører under A og B, men som samtidig heller ikke er børsnoteret eller statslige aktieselskaber.

Klasse D: Denne klasse indeholder statslige aktieselskaber og selskaber, som er børsnoteret.

 

Kan jeg selv udarbejde årsregnskabet?

Der er forskellige krav til årsrapporten og årsregnskabet, afhængigt af hvilken virksomheds- eller selskabsform din virksomhed hører under. Hvis der er tale om et kapitalselskab, stilles der i visse tilfælde krav til, at årsrapport og -regnskab skal revideres af en revisor, mens du i en personlig virksomhed selv må stå for det.

Der er imidlertid ingen krav om, at du ikke må gøre brug af en revisor eller bogholder til at udarbejde årsregnskabet. I mange tilfælde er det en god idé at få en regnskabskyndig til at hjælpe dig, så du er sikker på, at det er udfyldt korrekt.

Hvis du indsender et mangelfuldt årsregnskab, kan du risikere at få en bøde også selvom du har handlet i god tro. Der tages således ikke hensyn til, om dit årsregnskab er mangelfuldt, fordi du ikke har kompetencerne til at udarbejde det.

 

En bogholder eller revisor kan stå for årsregnskabet

Det er i mange tilfælde en stor fordel at overlade dit regnskab til en revisor eller bogholder, som udelukkende arbejder med regnskab. Det giver dig en ro at vide, at årsregnskabet og årsrapporten er retvisende, så du kan koncentrere dig om at drive din virksomhed.

Opret selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Se priser
Læs også