X Vores telefoner er lukket fra den 28. marts til og med d. 1 april. Vi besvarer nye henvendelser på e-mail. God påske.
Hvad er en arbejdshaveroverenskomst

Anpartshaveroverenskomst

En anpartshaveroverenskomst, også kaldet ejeraftale, er en aftale mellem to eller flere ejere af et anpartsselskab (ApS). Ejeraftaler benyttes også til aktieselskaber og interessentselskaber, hvor de i denne sammenhæng kaldes for en aktionæroverenskomst (A/S) og for en interessentskabskontrakt (I/S).

 

 

Med en anpartsoverenskomst er det muligt for ejerne af et selskab at aftale forkøbsret, konkurrenceklausuler og afstemme indbyrdes indsats – for blot at nævnte nogle få emner.

En anpartshaveroverenskomst er ikke et påkrævet redskab, og et selskab kan stiftes og drives uden – men vi anbefaler som udgangspunkt alle selskaber med to eller flere ejere at indgå en anpartshaveroverenskomst.

Årsagen til dette er den danske selskabslov, der i vidt omfang lægger op til, at parterne selv aftaler de mest væsentlige vilkår i selskabet. Mange tror, at der efter dansk ret automatisk er forkøbsret, medsalgspligt og hemmeligholdelsesklausuler osv. – men det er alle eksempler på elementer, du og dine partnere sammen kan aftale i ejeraftalen, hvis I ønsker det, men som ellers ikke gælder.

NEMADVOKAT kan, udover at stifte de nødvendige selskaber, bistå med udarbejdelsen af anpartshaveroverenskomsten.

Få styr på din anpartshaveroverenskomst i dag

 

Selskabets vigtigste dokument

Anpartshaveroverenskomsten omtales ofte som selskabets vigtigste dokument.
En overenskomst kan sammenlignes med en ægtepagt i et ægteskab: Den kan regulere vigtige emner, men er meget svær at indgå, hvis parterne først er blevet uvenner. Derfor er det vitalt, at I udfærdiger og underskriver overenskomsten, inden drifter kommer for godt i gang, og mens I stadig er gode venner.

Der er talrige eksempler på virksomheder, hvor der mod anpartshavernes ønske er kommet en ny person ind eller anparter er blevet pantsat, fordi der ikke fra starten blev indgået en aftale om de fælles spilleregler.

Læs mere om ejeraftaler her.

 

Hyppige ønsker til anpartshaveroverenskomster:

Forkøbsret til øvrige anpartshavere: Dette sikrer, at en sælgende part ikke blot kan lade nye personer komme ind i selskabet, da de øvrige anpartshavere har ret til at købe de pågældende anparter til samme pris som den nye køber tilbyder.

Medsalgsret og medsalgspligt: Minoriteten i et selskab kan enten gives ret til eller pligt til at sælge til samme pris som majoriteten; dette kaldes også ”drag along” og ”tag along”.

Konkurrencebegrænsninger: Både i forhold virksomhedens nuværende og tidligere kunder.

Hemmeligholdelsesklausuler til såvel nuværende som tidligere medlemmer af selskabet.

At selskabsejerne, trods forskellige ejerandele, har samme stemmer og således i fællesskab skal styre retningen af selskabet.

Meget, men ikke alt, kan og bør reguleres i anpartshaveroverenskomsten. Nogle vilkår relateret til den enkelte person bestemmes i dennes ansættelseskontrakt med selskabet.

 

Medarbejdere, der ejer mere end 5%, er som udgangspunkt ikke omfattet af den almindelige ansættelsesretlige lovgivning (herunder funktionærloven og ferieloven). Det er derfor nødvendigt at udarbejde en udvidet kontrakt, hvor mange tager højde herfor. En sådan kontrakt vil typisk minde mere om en direktørkontrakt end en almindelige ansættelseskontrakt.

Få styr på din anpartshaveroverenskomst i dag
Læs også