Deponering af købesum

Deponering

Deponering foregår typisk i forbindelse med handler, som involverer et større beløb, der betales kontant. Ofte vil deponering være fremgangsmåden for betaling i forbindelse med en bolighandel. Deponeringen er en garanti for, at køber betaler sælger den aftalte købesum. I praksis foregår deponering ved, at eksempelvis ejendomsmægleren opbevarer summen, indtil denne frigives, og handlen kan betegnes som værende afsluttet.

Deponering vil ofte blive anvendt i handler, som involverer et større kontantbeløb – som eksempelvis en bolighandel. Pengene bliver opbevaret hos tredjepart, indtil handlen er gennemført, hvorefter de frigives.

Det er sælgers garanti for, at pengene er til rådighed, når handlen er afsluttet, ligesom køber får mulighed for at kræve pengene tilbage, såfremt handlen ikke gennemføres. Deponering er således en garanti, som sikrer begge parter i forhold til de økonomiske aspekter af handlen.

 

Hvad er deponering af købesum?

Deponering er en udbredt metode, som anvendes i handler, der involverer større kontantbeløb. Køber deponerer købesummen hos tredjepart – eksempelvis ejendomsmægler, advokat eller bank – som opbevarer pengene, indtil handlen er gået igennem.

Deponering er også en mulighed, hvis du skylder penge til en kreditor. I deponeringsloven fremgår det, at du som skyldner har ret til at deponere et pengebeløb med frigørende virkning. Dette gør sig eksempelvis gældende, hvis kreditor ikke er tilgængelig, hvorfor du ikke har mulighed for at betale af til vedkommende.

Når pengene deponeres, har kreditor ikke mulighed for at rejse krav mod dig. I praksis foregår denne form for deponering ved, at du indbetaler det beløb, der skyldes, til en deponeringskonto i en bank, hvorefter du anses for at have betalt det skyldne beløb. Nu kan kreditor ikke længere gør krav hos dig, men hos den bank, der råder over deponeringskontoen.

Oftest vil deponeringer dog blive anvendt i forbindelse med handler, der involverer større pengebeløb, som det eksempelvis er tilfældet, når du investerer i fast ejendom.

Brug for hjælp til bolighandlen?
Fra DKK 2.295
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift

 

Hvorfor er deponering af købesum en god idé?

Det er fornuftigt at anvende deponering, når der indgås en handel, som involverer et større pengebeløb. Deponeringen er en garanti for, at sælger får sine penge, når handlen bliver afsluttet. Samtidig sikrer køber sine penge, da disse tilbageholdes hos tredjepart, indtil handlen er faldet på plads, hvorfor sælger ikke kan råde over dem, før handlen er gennemført.

Hvis køber overfører pengene direkte til sælger forud for en bolighandel, kan der opstå problemer, såfremt sælger ikke ønsker at tilbagebetale købesummen. Deponering er altså en sikkerhed, som garanterer, at sælger får sine penge, og at køber får det, der er angivet i købsaftalen.

 

Hvornår bliver deponering anvendt?

Deponering er en udbredt fremgangsmåde, når køber skal betale sælger i forbindelse med en bolighandel. I praksis foregår deponeringen ved, at køber deponerer købesummen hos ejendomsmægleren, indtil købsaftalen er underskrevet og dermed juridisk gældende for både køber og sælger.

Det er også almen praksis, at køber kun deponerer dele af købesummen. Såfremt det er tilfældet, skal der stilles en bankgaranti for den resterende del af købesummen. På den måde er sælger sikker på, at de resterende penge også betales ved handlens afslutning.

Hvis ejendomsmægleren deponerer købesummen, fungerer vedkommende dermed som tredjepart, da han eller hun står for at opbevare købesummen, indtil handlen er afsluttet. Det vil typisk være, når skødet er blevet tinglyst, uden der er anmærkninger fra Tinglysningsretten.

 

Hvordan foregår en deponering?

Størrelsen på det beløb, der deponeres hos en ejendomsmægler, svarer typisk til de omkostninger, sælger har i forbindelse med formidlingsaftalen. Oftest vil der være tale om det salær, ejendomsmægleren får for at gennemføre handlen for sælger, samt eventuelle udgifter til markedsføring og indhentning af væsentlige dokumenter, der relaterer sig til salget.

Det er ejendomsmæglerens pligt at stille en garanti, der registreres hos Erhvervsstyrelsen. Denne garanti har til formål at yde erstatning for forbrugerens tab, hvis ejendomsmægleren ikke er i stand til at afregne det deponerede beløb, der er indbetalt til denne, når vedkommende står for salget af fast ejendom.

Garantien bliver begrænset, så den udelukkende gælder for krav, der er rejst senest fem år efter, det afdrag, der udløser kravet, er afsluttet. På den måde har du som køber sikkerhed for, at du kan få det beløb, der er deponeret hos ejendomsmægleren, tilbage, hvis handlen ikke bliver gennemført.

Et beløb, der er deponeret hos en ejendomsmægler, bliver ikke forrentet. Det gælder dog udelukkende, hvis beløbet ikke overstiger 10.000 kr. Overstiger beløbet 10.000 kr., vil afregningsbeløbet forrentes i overensstemmelse med den udlånsrente, Nationalbanken har offentliggjort.

 

Hvem har ansvaret for deponeringen?

Det er altid køber, der skal sørge for, at deponeringen af udbetalingen sker indenfor det tidsrum, der fremgår af købsaftalen. Typisk vil det ske ved, at køber overfører udbetalingen til ejendomsmægleren. Banken kan også stå for overførslen efter aftale med køber.

Som køber er det dit ansvar at sikre dig, at beløbet bliver fremsendt til deponering, så du kan få dine penge tilbage, hvis handlen ender med ikke at blive gennemført alligevel. Hvis pengene overføres direkte til sælgers konto, er der ingen garanti for, at du kan få dine penge tilbage, hvis sælger ikke imødekommer kravet om tilbagebetaling.

 

Hvilke regler gælder for modtagelse af det deponerede beløb?

Ifølge Formidlingsbekendtgørelsen må ejendomsmægleren – udover et beløb, der svarer til størrelsen på dennes samlede vederlag – maksimalt modtage 10.000 kr. Beløbet må aldrig overstige 200.000 kr.

Beløb, som ejendomsmægleren modtager herudover, skal indsættes på en særskilt konto. Denne konto skal oprettes i sælgers navn, og beløbet skal indsættes seneste første bankdag efter modtagelsen af pengene.

Seneste otte hverdage efter modtagelsen af beløbet, skal ejendomsmægleren fremsende en kopi af pengeinstituttets kvittering til både køber og sælger. Disse regler gælder for alle midler, som ejendomsmægleren modtager, og inkluderer altså både den kontante købesum samt provenu fra eksempelvis salg af pantebreve og lignende.

Brug for hjælp til bolighandlen?
Fra DKK 2.295
Læs mere

inkl. moms ekskl. tinglysningsafgift