Copyright

Copyright (Ophavsret)

Når du har copyright, betyder det, at du har ophavsretten til et værk. Et værk kan defineres som alt fra bygningsværker og software til bøger, musik og film. Copyright kaldes på dansk for ophavsret, og i denne artikel får du mere at vide om, hvordan man opnår copyright, samt hvad denne indebærer.

Reglerne for copyright og ophavsret er ikke altid lige nemme at finde ud af. Det kan være vanskeligt at vurdere, hvornår man har ophavsretten, hvor lang tid den varer, og hvornår man krænker andres ophavsret.

I dag flyder information mere og mere frit, da internettet har gjort alt fra billeder, musik og film mere tilgængelige end nogensinde før. Det er derfor blevet lettere at krænke andres ophavsret, end det har været tilfældet før i tiden.

Selvom krænkelse af copyright er blevet mere udbredt, betyder det ikke, at det er blevet mindre strafbart. Faktisk er der kun kommet mere fokus på krænkelse af copyright, efter internettet har gjort det mere almindeligt.

Når du eksempelvis har skrevet en tekst, taget et billede eller optaget en video, må andre ikke uden videre kopiere den eller bruge disse uden dit samtykke.

Men hvad er dine rettigheder egentlig, når din ophavsret bliver krænket? I denne artikel får du svar på alle dine spørgsmål omkring de regler, der gælder for copyright og ophavsret.

 

Hvad er copyright?

Copyright er et amerikansk juridisk udtryk, der på mange måder svarer til den danske ophavsret. Ophavsretten giver ophavsmanden ejerskab over sit værk, uanset om der er tale om et stykke musik, en film, en tekst, et design eller noget helt femte. Dette gælder dog udelukkende, hvis der er tale om et originalt værk, som ikke før har været offentliggjort før.

Alle værker omfattes loven omkring ophavsret, ligegyldigt om der gøres opmærksom på det. Det er tilladt at citere eksempelvis en tekst, hvis blot der gøres brug af reglerne omkring god citatskik. Ophavsmanden kan overdrage sine rettigheder, hvis denne eksempelvis sælges til tredjepart.

Ophavsretten gælder i op til 70 år, efter ophavsmanden er død, og det er udelukkende ophavsmanden, der har tilladelse til at fremstille værket og/eller offentliggøre det. Dog er der ingen regler om, at værket ikke må kopieres til privat brug.

 

Hvilke kriterier skal være opfyldt for at få copyright?

Copyright er stort set det samme som den danske ophavsret. I princippet er det udelukkende ordet, der er anderledes, omend copyright defineres som ophavsret i den danske lovgivning. I USA anvendes copyright-ikonet (©) hyppigt, da det kan være med til at give beskyttelse.

I Danmark har det ikke nogen betydning, da man ikke opnår en udvidet beskyttelse ved at anvende det. Copyright og ophavsret beskytter ophavsmandens rettigheder, så andre ikke blot kan kopiere eller plagiere tekster, bøger, manuskripter, billeder, møbler, musik, databaser, design og lignende, som vedkommende ikke har tilladelse til.

Det er dog nødvendigt, at der er tale om et originalt værk, hvis du skal opnå copyright for dit værk. Det skal altså opfylde de betingelser, der står angivet i loven omkring ophavsret, hvis det skal opnå beskyttelse.

 

Beskyttelse af tekster, billeder og film

Før du kan opnå beskyttelse af billeder, tekster, film og lignende, er der minimum to betingelser, der skal være opfyldt. Det gælder følgende:

  1. Værket skal enten være kunstnerisk eller litterært.
  2. Værket skal være originalt.

Hvordan defineres et kunstnerisk eller litterært værk?

At et værk skal være kunstnerisk eller litterært, kan måske lyde som en forholdsvist åben definition. Den primære definition er, at et kunstnerisk eller litterært værk ikke er en opfindelse.

Hvis du har fremstillet en opfindelse eller idé, du ønsker at beskytte, skal du i stedet tegne et patent, som har til formål at beskytte idéer.

Et kunstnerisk eller litterært værk kan blandt defineres som følgende:

  • Film
  • Musik
  • Tekster
  • Billeder
  • Malerier
  • Manuskripter
  • Bøger
  • Artikler
  • Databaser
  • Møbler
  • Design
  • Lydfiler

 

Hvad er prisen for copyright?

Du opnår copyright, når du fremstiller et originalt litterært eller kunstnerisk værk. Det betyder derfor, at det i princippet ikke koster noget at opnå ophavsret til dine værker. Dette gælder dog udelukkende for ophavsretten til kunstneriske eller litterære værker, hvorfor du skal ansøge om patent, hvis du vil beskytte en idé eller opfindelse.

Herudover har du mulighed for at anmode om designbeskyttelse, hvis du vil være sikker på, at du er dækket godt ind. Det er ikke gratis, men til gengæld er du bedre stillet, hvis nogen krænker din ophavsret.

Har du ikke designbeskyttelse, er det dig, der skal bevise, at du har ophavsretten, hvilket i visse tilfælde kan være vanskeligt. Har du derimod anmodet om designbeskyttelse, er det den krænkende part, der skal bevise, at vedkommende ikke har krænket din ophavsret. Du er altså bedre stillet, hvis du registrerer dit design, selvom det ikke er gratis.

 

Hvad betyder det, at værket skal være originalt?

Før du kan opnå ophavsret eller copyright, er det et krav, at det kunstneriske eller litterære værk er originalt. Det betyder altså, at du selv skal have fremstillet værket ud fra en original idé, som ikke er et plagiat eller en kopi af et andet værk, der er beskyttet af ophavsretten.

Herudover er det langt hen ad vejen en vurderingssag at definere, hvornår noget er originalt. Du må ikke kopiere dele af en tekst og supplere med din egen, mens du gerne må citere dele af en tekst, så længe du overholder reglerne omkring god citatskik.

Hvis du udgiver et stykke musik, må du i de fleste tilfælde ikke bruge brudstykker fra andre værker, medmindre du har fået tilladelse hertil. Du må dog godt bruge små stykker, så længe det ikke er muligt at genkende det originale værk på baggrund heraf.

Reglerne kan være svære at forstå, men som tommelfingerregel bør du ikke bruge andres værker, hvis du er i tvivl. I langt de fleste tilfælde vil du krænke ophavsretten, når du bruger andres værker.

 

Hvor længe gælder ophavsretten?

Når du fremstiller et kunstnerisk eller litterært værk, har du copyright eller ophavsret på det i hele din levetid. Dog rækker den også længere end det, da ophavsretten gælder i 70 år efter din død.

Dette gælder imidlertid udelukkende for de økonomiske rettigheder, der dækker over retten til at sælge, fremstille eksemplarer samt offentliggøre dit værk. De ideelle rettigheder varer for evigt, hvorfor andre ikke må ændre i dit værk, ligesom du altid skal citeres for dit værk.

 

Er det altid ophavsmanden, der har copyright?

I langt de fleste tilfælde er det personen – altså den part, der fremstiller værket – der har ophavsretten. Der er dog særlige tilfælde, hvor der er andre regler, der gør sig gældende.

Hvis en kunstner eksempelvis har skrevet kontrakt med et pladeselskab omkring udgivelsen af en eller flere musikudgivelser, vil det i visse tilfælde være pladeselskabet, der har rettighederne til værket. Dette defineres i den kontrakt, som kunstneren skriver under på.

Er dette ikke tilfælde, vil det altid være personen, der frembringer/fremstiller værket, der har ophavsretten til det, såfremt det opfylder betingelserne for ophavsret. Andre må altså ikke kopiere dit værk, medmindre du har givet tilladelse hertil.

 

Hvilken beskyttelse opnår du ved copyright?

Når du er ophavsmand til et kunstnerisk eller litterært værk, som opfylder betingelserne for ophavsret, er du beskyttet på flere områder. Disse kan groft set deles op i to hovedpunkter:

  • Ideelle rettigheder
  • Økonomiske rettigheder

 

Hvad er økonomiske rettigheder?

De økonomiske rettigheder dækker dem, der har en økonomisk værdi. Det gælder eksempelvis, at det udelukkende er dig, der må sælge det værk, du har ophavsretten til. Hvis du har optaget en film, er det udelukkende dig, der har rettighed til at videresælge det, medmindre du har overdraget rettighederne til andre.

Du har også en eksemplarret, som betyder, at det udelukkende er dig, der må fremstille eksemplarer af dit værk. Det gør sig blandt andet gældende, hvis du har taget et billede, som du ønsker at videresælge. Eksemplarretten indebærer, at andre ikke uden videre må trykke dit billede på en plakat og videresælge det.

 

Hvad er ideelle rettigheder?

Ideelle rettigheder betyder, at dit navn skal anføres, hvis dit værk gøres tilgængeligt af andre parter i overensstemmelse med reglerne for god citatskik – eksempelvis hvis du har skrevet en bog, som bliver citeret.

Samtidig giver de ideelle anparter dig rettighed til at modsætte dig ændringer af værket. Har du eksempelvis skrevet en bog, kan du modsætte dig væsentlige ændringer fra forlaget. De har altså ikke rettigheder til at ændre i eksempelvis slutningen, medmindre du har videregivet din ophavsret.

 

Copyright og ophavsret i forbindelse med privat brug

Der er en række undtagelser, der gør sig gældende, når værker anvendes til privat brug. Disse gælder blandt andre følgende punkter:

  • Som udgangspunkt gælder ophavsret og copyright ikke, når der er tale om privat brug.
  • Beskyttelse gælder ikke, hvis en privatperson videresælger et værk, vedkommende har anskaffet sig på lovlig vis.

Du må eksempelvis gerne videresælge en DVD-film, du har købt, uden du krænker ophavsmanden. Du må dog ikke tage penge for at udlåne DVD-filmen til en ven eller bekendt, da dette defineres som værende en kommerciel aktivitet.

 

Copyright på billeder

Hvis du har taget et billede, er det i langt de fleste tilfælde dig, der har ophavsretten. Det betyder, at andre ikke uden videre må kopiere eller anvende det uden din eksplicitte tilladelse hertil.

Dit billede er dækket af ophavsretten, så snart du har taget det, såfremt de kriterier, der er til ophavsret, er opfyldt. Beskyttelsen giver dig ideelle og økonomiske rettigheder til dit billede. Ophavsretten til dine billeder gælder blandt andet:

  • At andre ikke må kopiere dit billede uden din tilladelse.
  • At andre videresælger eller udlåner dit billede uden din tilladelse.
  • At andre bruger dit billede offentligt.

Dine økonomiske rettigheder gælder i 70 år, efter du er gået bort, mens de ideelle rettigheder i princippet gælder for evigt. Du skal derfor krediteres, såfremt folk bruger dit billede.

Copyrighten betyder også, at du ikke bare må bruge billeder, du eksempelvis finder på nettet, uden du har fået tilladelse til det. Der er dog andre regler, der gør sig gældende, hvis det er til privat brug eller har et undervisningsmæssigt formål.

Før du kan opnå copyright for dit billede, skal der være tale om et originalt værk. Du må altså ikke tage et billede af et maleri, hvis dette udgør hovedparten af billedet, medmindre du har fået tilladelse fra kunstneren bag.

I langt de fleste tilfælde vil du derfor have copyright på et billede, som du har taget, hvorfor andre ikke må kopiere eller bruge dem uden tilladelse.

 

Hvad sker der, hvis min ophavsret bliver krænket?

Hvis din ophavsret eller copyright bliver krænket, kan du forfølge personen eller virksomheden, der har krænket denne med civile sanktioner eller straf. I disse tilfælde kan du som rettighedshaver anlægge en civil retssag, hvor du kan kræve følgende:

  • Erstatning: Du kan kræve erstatning, såfremt det kan påvises, at du har lidt tab på baggrund af krænkelsen. Tabet behøver ikke udelukkende at relatere sig til krænkelsen, men kan også udregnes på baggrund af efterforskning i sagen. Tabet vil i de fleste tilfældet blive beregnet ud fra et skøn.
  • Vederlag: Du kan kræve et vederlag, som svarer til det, den krænkende part retmæssigt skulle have betalt for udnyttelsen af dit værk.
  • Tilbagekaldelse, udlevering eller destruering: Du kan kræve, at de produkter og varer, der krænker din ophavsret, enten bliver tilbagekaldt, udleveret eller destrueret.
  • Offentliggørelse af dommen: Såfremt du får medhold i din anklage, og krænkeren dermed bliver dømt, kan du kræve, at dommen offentliggøres.

Hvis du som rettighedshaver kan sandsynliggøre, at der er foregået en krænkelse, kan du få fogedretten til at foretage en bevissikringsundersøgelse hos den part, du formoder, har krænket din ophavsret.

Alle krænkelser af ophavsret eller copyright er strafbare. Der er forskellige strafferammer, som defineres på baggrund af krænkelsens karakter. Som udgangspunkt vil der blive udskrevet en bøde, men i særligt grove tilfælde kan krænkelsen udløse fængselsstraf. Det er dog kun i meget sjældne tilfælde, at en person bliver idømt en fængselsstraf.

 

Bearbejdelse af et beskyttet værk

Hvis et værk, der er beskyttet af ophavsretten, bliver bearbejdet, vil det være personen, der har bearbejdet det, der har ophavsretten til værket i den bearbejdede form. Dog har vedkommende ikke ret til at råde over værket på en måde, som krænker ophavsretten til originalværket.

Det betyder eksempelvis, at en person, der har oversat en bog, ikke har ret til at udgive bogen og tjene penge på den, uden den person, der har ophavsretten til det originale værk, har givet sit samtykke hertil.

Hvis ophavsretten for det originale værk er udløbet, kan oversætteren imidlertid frit udnytte oversættelsen, som han eller hun vil, uden det krænker ophavsretten.

 

Citering af ophavsretsbeskyttede værker

Det er tilladt at citere et offentligt værk, så længe det sker i overensstemmelse med god citatskik – og udelukkende i det omfang, der er nødvendigt i forhold til citatets formål. I andre lande gælder tilsvarende bestemmelser, omend de kan afvige fra dansk ophavsretslov.

Som udgangspunkt findes der ingen regler for, hvor meget du må citere af et ophavsretsbeskyttet værk. Det vil derfor være en vurderingssag, såfremt der skulle ske et retsligt efterspil omkring citeringen.

Dog gælder det, at et værk ikke må gengives eller citeres i sin helhed, da ophavsmanden har eneret i forhold til fremstilling. Herudover må et værk hverken blive ændret eller offentliggøres i en form, der krænker ophavsmanden.

 

Er der forskel på copyright og ophavsret?

Ophavsret og copyright er to sider af samme sag, da den eneste forskel på de to begreber er, at det ene er dansk og det andet engelsk. Copyright-symbolet, ©, har ingen funktion i Danmark og Europa, mens der gælder andre regler i USA.

Formålet med copyright-symbolet er at signalere, at der er tale om et copyright-beskyttet værk, omend det ikke har nogen betydning i forhold til en eventuel retssag i Danmark. Alligevel kan det have en præventiv effekt, hvis man bruger det.

Der er altså ingen betydelig forskel på de to begreber, der blot er den engelske og den danske betegnelse for ophavsret.

 

Bør jeg beskytte mit værk på andre måder?

Hvis der er tale om et værk, du anvender i et kommercielt sammenhæng – altså hvis værkets primære formål er at generere en indtægt – er det en god idé at anmode om designbeskyttelse også.

Når dit design eller produkt er designbeskyttet, er du bedre stillet i en eventuel sag omkring krænkelse af dit værk. Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at bevise, at du har ophavsretten til det, hvis du ikke har anmodet om designbeskyttelse.

Læs også