hvad er betalingsstandsning

Betalingsstandsning

Hvis en virksomhed er i økonomiske problemer, og derfor ikke kan betale det, de skylder deres kreditorer, kan de vælge at gå i betalingsstandsning. Nedenfor kan du læse mere om hvad betalingsstandsning er.

 

Hvad er betalingsstandsning?

Kort fortalt betyder betalingsstandsning, at en virksomhed har mulighed for at få ”en økonomisk pause” eller ”være i helle” i en periode. I denne periode har virksomheden mulighed for at komme tilbage på det økonomiske spor igen og dermed undgå konkurs, da den ikke skal betale regninger til kreditorerne i denne periode.

Når en virksomhed indgiver erklæring om betalingsstandsning, kan det eventuelt være med henblik på at sælge dele af en virksomhed fra inden virksomheden havner i en eventuel konkurs-situation. Dermed kan virksomheden oftest opnå en bedre samlet pris, end hvis denne havde ladet hele virksomheden gå konkurs. Derudover kan formålet med en betalingsstandsning også være at få udarbejdet en samlet betalingsordning med kreditorerne. Betalingsstandsningen er altså til for at give virksomheder muligheden for at undgå konkurs.

I dag bruges begrebet betalingsstandsning ikke længere. I stedet dækker det over det, der i dag kaldes rekonstruktion. Ideen med rekonstruktion er at undgå, at virksomheden går konkurs. Derfor betyder rekonstruktion egentlig, at man prøver at få virksomheden tilbage på sporet igen.

 

Hvordan går man i betalingsstandsning?

Ønsker en virksomhed at indgive erklæring om betalingsstandsning, skal dette indgives til skifteretten i den retskreds, hvor man har sin virksomhed. Her oplyser man skifteretten om, at man har indstillet sine betalinger, da man ikke længere kan betale sine kreditorer.

Herefter vil virksomheden blive beskikket et tilsyn under betalingsstandsningen. Dette vil typisk være en advokat, der kan varetage kreditorernes interesser. Det vil derfor typisk være advokaten, der godkender væsentlige handlinger, som virksomheden foretager sig under betalingsstandsningen.

En virksomhed har oftest mulighed for at fortsætte den daglige drift som normalt under betalingsstandsningen. Dog skal der udstedes en tilladelse fra tilsynet, hvis virksomheden ønsker at foretage større ændringer under betalingsstandsningen.

Senest tre uger efter at en virksomhed indgiver sin erklæring om betalingsstandsning, skal der afholdes et møde med virksomhedens kreditorer i skifteretten. Det er tilsynet der oplyser og indkalder kreditorerne til mødet via brev. I brevet vil der stå følgende oplysninger:

  • Årsagerne til de økonomiske vanskeligheder
  • Seneste regnskab
  • Aktiver og passiver i virksomheden
  • Oplysninger om formålet med betalingsstandsningen

Reglerne om betalingsstandsning angives i konkurslovens andet kapitel. Det kan både være fysiske personer eller virksomheder og selskaber, det man kalder juridiske personer, der har mulighed for at søge om betalingsstandsning.

 

Hvor længe varer en betalingsstandsning?

Som udgangspunkt varer en betalingsstandsning tre måneder, men en virksomhed kan dog søge om en forlængelse på tre måneder mere efter de første tre måneder er gået. Dog kan en virksomhed højest være i betalingsstandsning i et år.

 

Hvad sker der under en betalingsstandsning?

Under en betalingsstandsning vil virksomheden som sagt ikke skulle betale sine regninger til sine kreditorer. Derfor vil kreditorerne under betalingsstandsningen ikke kunne gøre udlæg i virksomheden. Derudover vil de tilbageværende kreditorer skulle oplyses løbende om skyldners (virksomhedens) status.

 

Hvad er alternativet til betalingsstandsning?

Som sagt er betalingsstandsningen et værktøj for virksomheder, som de kan benytte, for at prøve at få deres virksomhed tilbage på sporet igen og dermed undgå konkurs. Kan en virksomhed ikke rette op på deres økonomiske situation eller indgå en betalingsordning med kreditorerne, vil de oftest begære konkurs i stedet.

Vælger en virksomhed at indgive konkursbegæring skal konkursboet udsende en meddelelse – bliver også kaldet proklama – i Statstidende om, at alle virksomheden kreditorer skal indgive deres krav til konkursboet inden en vis frist. Overholder kreditorerne ikke fristen, vil deres krav som udgangspunkt bortfalde.