Hvad betyder konkurs

Konkurs

 

Hvad betyder konkurs?

Kort fortalt er konkurs en betegnelse for den juridiske proces, der går i gang, når en virksomhed ikke er i stand til at betale sine kreditorer. Her kan du læse mere om hvad konkurs er, hvad processen er samt hvad personlig konkurs er.

Både virksomheder og privatpersoner kan tages under konkursbehandling, dog er det to forskellige processer der gør sig gældende.

Hvis en virksomhed ikke kan betale sine kreditorer, kan de vælge at gå i betalingsstandsning – også kaldet rekonstruktion – og dermed få et pusterum i en periode. Kan virksomheden ikke komme tilbage på sporet, er alternativet at begære virksomheden konkurs.

Du kan læse mere om betalingsstandsning her.

 

Hvem begærer om konkurs?

Ønsker man at begære en virksomhed konkurs, skal det ske hos Skifteretten. Skifteretten er en del af de danske domstole, og har ansvaret for konkurser. Skifteretten kan indlede konkursbehandling mod et selskab, hvis dette er insolvent (læs mere herom nedenfor) og hvis en kreditor, f.eks. en leverandør eller banken, indgiver en konkursbegæring mod virksomheden hos Skifteretten, hvis de f.eks. har penge eller tjenesteydelser til gode hos virksomheden, som ikke er betalt til den aftalte tid. Når en kreditor indgiver konkursbegæring, kaldes det enten for kreditorbegæring eller fordringshaverbegæring.

Læs mere om konkursbegæring her.

En virksomhed kan også selv indgive en konkursbegæring mod sig selv, hvis denne vurderer, at den ikke længere kan betale sine kreditorer. Når virksomheden, eller skyldneren, selv indgiver konkursbegæring, kaldes det egenbegæring.

Skal du begære et selskab konkurs, skal du udfylde en blanket og sende den til Skifteretten i den retskreds, hvor virksomheden ligger. Konkursbegæringen skal være skriftlig og skal indeholde både navn, adresse og CVR-nummer på skyldneren. Derudover skal dit eget navn, adresse og telefonnummer også fremgå.

Lukning af selskab
Fra DKK 3.500
Bestil her

ekskl. moms og gebyrer

 

Hvornår er man insolvent?

Når en virksomhed ikke længere kan opfylde sine økonomiske forpligtelser, dvs. betale dens kreditorer, er virksomheden insolvent. Med andre ord er virksomheden insolvent når dens passiver overgår aktiverne – dvs. den skylder mere end den ejer. Dog er virksomheden ikke insolvent, hvis den kun i en kort periode ikke kan betale sine kreditorer, da det dermed kun er midlertidigt. Det er desuden et krav, at skyldneren er insolvent førend skyldneren eller virksomheden selv kan begære virksomheden konkurs hos Skifteretten. Som sagt kan virksomheden selv begære sig konkurs, og det behøver derfor ikke være en kreditor, der indgiver en konkursbegæring.

Når retten indleder en konkursbehandling, må det insolvente selskab dermed ikke længere råde over sine penge og værdier. Skulle det ske alligevel, kan retten vælge, at handlerne skal gå tilbage. Dette kaldes omstødelse.

Hvis man som virksomhedsejer ikke reagerer i tide og stopper selskabets drift i tilfælde af, at selskabet er insolvent, kan virksomhedsejeren risikere at blive pålagt konkurskarantæne. Det betyder, at man ikke må deltage i et kapitalselskabs ledelse i en periode på typisk tre år.

Er dette tilfældet, gør man sig klog i at kontakte en advokat, der kan varetage ens konkurskarantænesag. Læs mere om konkurskarantæne her.

 

Hvornår bliver man erklæret konkurs?

Når alle betingelser er opfyldt, vil Skifteretten erklære virksomheden konkurs. Dette gøres ved et såkaldt konkursdekret. Så snart konkursdekretet er udstedt, mister virksomheden retten til at handle. Det betyder, at virksomheden mister sin ret til at overdrage eller bortgive virksomhedens ejendele. Desuden må virksomheden ikke modtage betalinger eller andre ydelser.

Alle virksomhedens kreditorer vil blive sidestillet, når Skifteretten har erklæret virksomheden konkurs. Når virksomhedens kreditorer bliver sidestillet, betyder det, at virksomheden ikke må favorisere nogle bestemte kreditorer. Eksempelvis må skyldneren ikke favoriserer venner, bekendte eller familiemedlemmer, som virksomheden eventuelt måtte skylde penge.

 

Hvad sker der ved en konkurs?

Når Skifteretten har udstedt et konkursdekret for virksomheden, udpeger denne en kurator. En kurator er kort fortalt en person – oftest en advokat – som har til opgave at varetage kreditorernes interesser. Virksomhedens kreditorer kan dog anmode om at kunne stemme om at vælge en kurator. Denne anmodning skal dog ske inden for tre uger efter, at dekretet er udstedt af Skifteretten. Anmoder kreditorerne om dette, skal der afholdes en såkaldt skiftesamling, hvor kreditorerne stemmer om valg af kurator.

Kuratorens formål er endvidere at afvikle virksomheden, hvilket også kaldes at behandle konkursboet. Dette gøres således, at virksomhedens kreditorer får mest muligt ud af det.

Kuratorens opgave er desuden at sælge, eller på anden måde afvikle, virksomhedens aktiver, f.eks. igennem tvangsauktioner og lignende. Når kuratoren har solgt eller afviklet alle de aktiver virksomheden end måtte have – dette kaldes også for konkursmassen – skal pengene (provenuet) fordeles blandt kreditorerne.

Som udgangspunkt er alle virksomhedens kreditorer sidestillet, dog skal udbetalingen af provenuet fra konkursboet betales i prioriteret rækkefølge – dette kaldes konkursordenen. Udbetalingen er prioriteret således:

  1. Omkostninger i forbindelse med behandlingen af konkursboet, dvs. betaling til kurator
  2. Omkostninger til virksomhedens afvikling, dvs. betaling af retsafgifter osv.
  3. Omkostninger til lønkrav og feriepenge mv.
  4. Leverandørernes krav på afgifter. Det kunne f.eks. være forbrugsafgifter, alkohol mv.
  5. Alle øvrige kreditorer

 

Hvad betyder personlig konkurs?

Personlig konkurs betyder, at det er en privatperson, der er gået konkurs. For at blive erklæret konkurs som privatperson, skal du være insolvent og enten dig eller dine kreditorer skal begære dig konkurs via en konkursbegæring. Ligesom det er tilfældet med en virksomhed, vil du ikke være insolvent, hvis de forhold der gør, at du ikke kan betale dine regninger, kun er der for en periode, dvs. de er midlertidige.

For at du kan blive erklæret personlig konkurs, skal enten en eller flere af dine kreditorer indgive en konkursbegæring herom. Den kreditor, der begærer dig konkurs, skal kunne stille en sikkerhed for dækningen af konkursens omkostninger. Beløbet for sikkerhedsstillelsen er normalt fastsat på 30.000 kr.

 

Hvad sker der hvis man går personlig konkurs?

Når der er indgiver konkursbegæring, mister du retten til at råde over dine ejendomme. Det betyder samtidig, at din formue bliver inddraget, og derefter solgt, så pengene kan fordeles mellem dem der har penge til gode, dvs. dine kreditorer. Du kan altså risikere at skulle sælge enten din bil eller dit hus.

Vær opmærksom på, at man ikke er gældfri efter en personlig konkurs. Mange vil i dette tilfælde søge om gældssanering, efter de er blevet erklæret personlig konkurs.

 

Hvad koster det at begære et selskab konkurs?

Når man skal indgive en konkursbegæring, koster det en retsafgift på 750 kr. Dette skal betales samtidig med, at du sender konkursbegæringen til Skifteretten. Derudover skal du stille en sikkerhed for dækningen af konkursens omkostningerne, hvis det f.eks. viser sig, at der er for få penge til at konkursboet kan betale bobehandlingen selv. Ligesom det er tilfældet med personlig konkurs, er sikkerhedens beløb normalt fastsat til at være på 30.000 kr.

Sikkerheden skal stilles, hvad enten det er dig selv eller en kreditor, der indgiver konkursbegæringen. Lønmodtagere, der eventuelt har løn til gode hos den insolvente virksomhed, skal ikke stille sikkerhed.

 

Hvor kan man se, hvem der er gået konkurs?

På virk.dk kan du se hvilke virksomheder, der er under konkursbehandling.

Ønsker du juridisk rådgivning og hjælp til din konkurs, kan du altid kontakte NEMADVOKAT og få en gratis og uforpligtende samtale, hvor vi vurderer din sag.

Lukning af selskab
Fra DKK 3.500
Bestil her

ekskl. moms og gebyrer