Hvad betyder begrænset hæftelse

Begrænset hæftelse

I forbindelse med en stiftelse af et selskab, vil man som ejer af selskabet hæfte forskelligt, afhængigt af hvilken virksomhedsform man vælger at stifte. Hvordan man som ejer hæfter i et selskab, kan nemlig have en stor påvirkning på ens privatøkonomi. Læs mere om begrænset hæftelse her.

 

Hvad betyder begrænset hæftelse?

Begrænset hæftelse betyder kort fortalt, at man som ejer af et selskab ikke hæfter personligt for eventuel gæld i selskabet. En ejers privatøkonomi vil altså ikke være indblandet i selskabets økonomi, da et kapitalselskab anses som værende en selvstændig juridisk enhed.

Det betyder, at hvis dit selskab har en masse gæld, dvs. det ikke kan betale sine kreditorer, kan kreditorerne ikke kræve, at du betaler med dine personlige ejendele som f.eks. dit hus eller din bil. Dette gør sig omvendt gældende, hvis man stifter en virksomhed med personlig hæftelse, som eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed (EVS).

Starter du eksempelvis virksomhed med en partner, har I det, der kaldes for solidarisk hæftelse – dvs. hvis den ene part ikke kan betale sin gæld, hæfter den anden part for vedkommendes gæld.
Ejer man et selskab med begrænset hæftelse, hæfter man altså kun med de værdier, der er i selskabet. Det er kun disse værdier, som kreditorer kan gøre krav på, såfremt selskabet skylder dem penge. Disse værdier kan eksempelvis være:

  • Inventar og møbler
  • Ejendom eller depositum
  • De penge, der står på selskabets bankkonto
  • Materiel
  • Apparater eller maskiner

Grunden til at det hedder begrænset hæftelse er, at ejerne af et selskab med begrænset hæftelse stadigvæk hæfter for den kapital, som de indskyder i selskabet. Indskyder en ejer f.eks. 40.000 kr. til stiftelsen af et anpartsselskab (ApS), hæfter ejeren for de 40.000 kr. Det eneste ejeren vil risikere at miste er altså den indskudte kapital.

 

Virksomhedsformer med begrænset hæftelse

De selskabsformer, hvor en ejer opnår begrænset hæftelse, er kapitalselskaber. Disse selskaber er;

  • Anpartsselskaber (ApS)
  • Aktieselskaber (A/S).

Du kan læse mere om hvad et kapitalselskab er, her.

 

Anpartsselskab (ApS)

Et anpartsselskab har en minimumsgrænse for indskudt selskabskapital på 40.000 kr. Det betyder, at hvis man ønsker at stifte et ApS, skal man indskyde minimum 40.000 kr. i selskabet ved stiftelsen. Der er dog også mulighed for at indskyde andet end kontanter i selskabet. Man kan i stedet indskyde værdier for 40.000 kr. – dette kaldes for apportindskud. 

På grund af den relative lave minimumsgrænse på 40.000 kr. til selskabskapitalen til et ApS, er denne selskabsform en meget udbredt selskabsform i Danmark. Derudover har selskabsformen også en række fordele, som også selskabsformen, aktieselskab (A/S), har.
Eksempelvis er der ikke noget krav til, at et ApS skal have en bestyrelse. Dette kan dog tilvælges senere hen, hvis man vurderer, at der er behov for flere ledelsesorganer end blot en direktion i selskabet.

Du kan læse mere om anpartsselskaber, her.

 

Aktieselskab (A/S)

I et aktieselskab ligger minimumsgrænsen for selskabskapitalen på 400.000 kr. Der findes ikke lige så mange aktieselskaber i Danmark, som der findes anpartsselskaber, hvilket kan skyldes det høje krav til selskabskapitalen. Som sagt vil en ejer, der stifter et A/S, hæfte for det personen indskyder i selskabet, hvorfor mange måske ikke vil løbe den risiko, der er forbundet med stiftelsen af et aktieselskab.
Stifter man et aktieselskab, vil man altså maksimalt kunne miste de 400.000 kr. som man har indskudt i selskabet.

Du kan læse mere om aktieselskaber, her.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere

 

Hvad er fordelen ved begrænset hæftelse?

En af de væsentligste fordele ved at stifte et selskab med begrænset hæftelse er, at kreditorer ikke kan gøre krav på din personlige formue, såfremt dit kapitalselskab har opbygget gæld. Din personlige formue er dermed beskyttet mod eventuelle krav fra diverse kreditorer.

Ønsker man at starte en virksomhed, hvor man f.eks. planlægger at handle med større varepartier, afhænge af mange samarbejdspartnere eller at gå ind i en branche, hvor risikoen for at blive sagsøgt er stor, kan det være en klar fordel at stifte et selskab med begrænset hæftelse.

Du risikerer dermed ikke at skulle gå fra hus og hjem i tilfælde af, at dit selskab har opbygget gæld, som det ikke kan betale. Du kan altså maksimalt ende med at miste den selskabskapital, du har indskudt i selskabet samt øvrige aktiver og kontanter, som du eventuelt også har indskudt i virksomheden.

 

Kort om personlig hæftelse

Personlig hæftelse betyder som sagt, at du som ejer af en virksomhed hæfter personligt og med din egen personlige formue, såfremt der opstår gæld i virksomheden. Kreditorer, som du skylder penge, kan derfor gøre krav på dine personlige ejendele for at få deres penge. Det kan eksempelvis være i form af dit hus, din bil eller andre værdifulde ejendele.
Vælger man en virksomhedsform, hvor man hæfter personligt for eventuel gæld i virksomheden, er der større risiko for, at man må gå fra hus og hjem, hvis ikke man kan overholde sine forpligtelser.

 

Virksomhedsformer med personlig hæftelse

De virksomhedsformer, hvor man hæfter personligt er bl.a.;

  • Personligt ejet mindre virksomheder (PMV)
  • Enkeltmandsvirksomheder (EVS)
  • Interessentskab (I/S)

På grund af den personlige hæftelse i disse virksomhedsformer, bør man grundigt overveje, om man ønsker at stifte en af disse, eksempelvis hvis man overvejer at tage et lån for at starte virksomheden.

Læs mere om, hvad en personligt ejet mindre virksomhed er, her. 

Læs mere om, hvad personlig hæftelse er, her.

 

Kort om solidarisk hæftelse

Denne form for hæftelse kaldes også for pro rata-hæftelse – dvs. en fælles forpligtelse. Starter man eksempelvis en virksomhed eller et selskab med en partner, hæfter begge parter solidarisk for eventuel gæld i virksomheden.

Alle parter har dermed ansvaret for at betale af på gælden. Hvis den ene part ikke er i stand til at betale sin del af gælden, kan kreditor kræve, at den anden part betaler vedkommendes gæld. Man skal derfor grundigt overveje, hvem man stifter et selskab med, så man ikke ender ud i uoverensstemmelser med den anden part.

En virksomhedsform med solidarisk hæftelse er f.eks. et interessentskab (I/S).

Læs mere om interessentskaber, her.

Læs mere om, hvad solidarisk hæftelse er, her. 

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig

Overvejer du at stifte et kapitalselskab – dvs. et selskab med begrænset hæftelse, kan det være en rigtig god idé at kontakte en advokat, som kan hjælpe dig med alle de nødvendige juridiske aspekter af stiftelsen.

NEMADVOKATs rådgivere kan hjælpe dig nemt og sikkert igennem din selskabsstiftelse af enten et ApS eller et A/S. Vi rådgiver dig gennem hele processen, så du ikke mister overblikket eller er i tvivl om, hvad næste skridt er.

Vi tilbyder desuden altid en gratis og uforpligtende samtale om din situation.

Er du i tvivl om, hvilken virksomhedsform eller selskabsform du skal stifte, så hjælper vi dig også gerne med dette. Vi har flere års erfaring med selskabsstiftelser og ved derfor hvilke aspekter, som man skal være ekstra opmærksomme på ift. de forskellige typer af virksomheder eller selskaber.

Opret dit selskab med NEMADVOKAT
Nemt, hurtigt og sikkert
Læs mere
Læs også