Huskeliste til start af virksomhed

Opstart af virksomhed – Tjekliste

Sådan bliver du iværksætter: Her får du de bedste råd til opstart af egen virksomhed
Går du med tankerne om at føre din iværksætterdrøm ud i livet? Så læs med her, hvor du får de bedste råd til at bygge en sund og veldrejet forretning op fra bunden af.

Det kan være skræmmende at tænke på at blive selvstændig. Hold gejsten oppe og spring ud i det – men gør dit forarbejde ordentligt.

Forarbejdet består i at søge viden om, hvorvidt din forretningsidé er profitabel, hvordan du starter din egen virksomhed, og hvordan du driver din virksomhed på allerbedste vis.

 

Start egen virksomhed

Ved opstart af egen virksomhed er der et par ting, som du skal have fuldstændigt styr på. Du bør derfor sikre, at du har styr på de fem nedenstående punkter.

Start af virksomhed trin for trin:
  1. Få helt styr på din forretningsidé – og om den er unik
  2. Find ud af, om du skal starte en virksomhed eller et selskab
  3. Få styr på reglerne for bogholderi og regnskaber
  4. Find ud af, om du har søgt de rette tilladelser
  5. Få styr på de lovpligtige forsikringer, du skal have

Hvis du er det mindste i tvivl om, hvad punkterne indebærer, så kan du blot rulle længere ned på siden og læse mere om dem. Så sikrer du, at du gør dit forarbejde ordentligt.

 

1. Plan for opstart af virksomhed

Hvad er  din plan? Opstart af lille virksomhed eller at opbygge et forretningsimperium? Hvorend du befinder dig på skalaen, bør du altid tro på, at din forretningsidé kan hive en god sjat indtægt ind.

Hvordan finder man så ud af, om ens idé er fornuftig eller ej? Du kan undersøge markedet for lignende produkter/ydelser, undersøge om din idé kan patenteres, og du kan søge sparring hos andre med relevant viden og erfaring.

Du kan eksempelvis finde relevante iværksættergrupper på sociale medier, engagere dig med andre iværksættere i foreninger eller få erhvervssparring hos ivækst.dk, hvor du kan finde et landsdækkende netværk af lokale iværksætterklubber.

 

2. Virksomhed eller selskab?

Du skal tage stilling til, om du ønsker at oprette en virksomhed eller et selskab. Er du forvirret over forskellen? Så får du forklaringen her: Ejer du en virksomhed, så hæfter du personligt for virksomhedens forpligtelser. Ejer du derimod et selskab, så har du begrænset hæftelse, hvorved du kun hæfter for det beløb, som du skyder ind i selskabet.

 

Enkeltmandsvirksomhed og interessentskab

Ønsker du at oprette en virksomhed, kan du gøre dette i form af en enkeltmandsvirksomhed (EVS) eller et interessentskab (I/S).

Forskellen på disse virksomhedstyper er blot, at der er minimum to ejere i et interessentskab, hvorimod der kun er én ejer i en enkeltmandsvirksomhed.

Enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er defineret ved:

  • Personlig og ubegrænset hæftelse (I/S har også solidarisk hæftelse)
  • Ingen stiftelsesgebyrer
  • Ingen krav til startkapital
  • Ikke selvstændige juridiske objekter
  • Kan ikke eje andele i andre selskaber
  • Kan ikke overdrages til andre

En enkeltmandsvirksomhed (EVS) eller et interessentskab (I/S) er en god og nem måde at starte op som iværksætter eller selvstændig på. I takt med at virksomheden udvikles, vil der dog ofte opstå et behov for en omdannelse til et selskab. Mange vælger også at starte direkte med et selskab.

 

Anpartsselskab og aktieselskab

Ønsker du at oprette et selskab, kan dette gøres som et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S) – hvoraf anpartsselskabet er det mest populære i Danmark.

Disse selskabstyper adskiller sig i højere grad end virksomhedstyperne EVS og I/S, da der sættes højere og skrappere krav til et aktieselskab end et anpartsselskab.

Anpartsselskaber og aktieselskaber er defineret ved:

  • Begrænset hæftelse, dvs. ejerne hæfter for deres indskud
  • Stiftelsesgebyr på 670 kr. + kræver advokat eller revisor til stiftelsen
  • Kan have flere ejere i stedet for én ejer
  • Kan eje anparter og aktier i andre selskaber
  • Er forpligtet til at indlevere et årligt regnskab
  • Fungerer som en selvstændigt juridisk person
  • Selskabskapital for ApS: min. 40.000 kr.
  • Selskabskapital for A/S: min. 400.000 kr.

Anpartsselskabet er det mest populære at stifte, da ejerne er væsentlig bedre sikret rent økonomisk end ved enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber. Dertil kræver det kun 40.000 kr. i indskud, hvilket er en brøkdel af, hvad det kræver at stifte et aktieselskab. Samtidig er der færre regnskabsmæssige krav til anpartsselskaber end til aktieselskaber.

 

Hvad skal du så vælge?

Det er ganske svært at sige, om du skal oprette en virksomhed eller et selskab, da det kommer an på din situation. Det er dog værd at bemærke, at du, som ejer, er langt bedre sikret i et selskab end i en virksomhed. Det kan dog være svært at skrabe 40.000 kr. sammen til selskabskapitalen.

Ved oprettelse af ApS skal du nemlig indskyde 40.000 kr. i selskabet ved stiftelsen. Netop derfor er der mange iværksættere, der starter en virksomhed for senere hen at omdanne den til et anpartsselskab, hvorved den øgede sikkerhed opnås.

Udover at du er sikret bedre rent økonomisk, da selskabets misligholdte kreditorer ikke kan komme efter din privatøkonomi, så er anpartsselskabet mere anerkendt blandt investorer, kunder og leverandører.

Dertil har du langt bedre muligheder for at optage lån og tiltrække investorer, da de nemt og enkelt kan blive medejere af et anpartsselskab. Anser du din forretning som en hobbyvirksomhed, så er det dog måske ikke nødvendigt at oprette et selskab, men blot en virksomhed.

Det er dog vigtigt endnu engang at understrege, at det er meget individuelt, hvad der er det mest optimale valg. Det kommer ganske enkelt ned til lige netop dine behov og ikke mindst muligheder rent økonomisk.

 

3. Bogholderi og regnskab

Når du driver en forretning, så skal du holde styr på dine indtægter og udgifter. Dertil skal du også sørge for at indberette moms og skat til skattevæsenet.

Du kan enten selv stå for at føre regnskab og bogføre, eller du kan få hjælp fra en revisor eller lignende. Det er meget vigtigt, at du sørge for at leve op til lovgivningen og dens krav hertil, da det ellers kan føre til bøder eller nedlukning af din virksomhed.

Du bør dertil undersøge, hvilke specifikke krav der er til din virksomhedstype/selskabstype. Disse varierer nemlig alt efter, hvilken form du har valgt.

Du er forpligtet til regelmæssigt at bogføre dine indtægter og udgifter efter bogføringsloven. Dertil skal du udarbejde et årligt regnskab efter årsregnskabsloven.

Dertil skal du huske, at du skal gemme alle bilag på dine udgifter og indtægter. Dermed kan du dokumentere overfor revisor eller SKAT, at regnskabet og bogføringen er gjort i overensstemmelse med lovgivningen hertil.

 

4. Tilladelser

Alle virksomheder i Danmark har en såkaldt regnskabspligt, dvs. man skal sørge for at holde regnskab og bogføre. Der er dog visse virksomheder, der har andre forpligtelser.

Sælger du eksempelvis fødevarer, skal du følge fødevarelovgivningen. I sådan et tilfælde må du derfor ikke sælge dine varer, førend du har søgt om tilladelse hertil.

Starter du eksempelvis op som mekaniker, så skal du godkendes af din kommunes tekniske forvaltning, førend du må drive din virksomhed. Dermed skal du følge miljølovgivningen.

Det kan dog også være, at du får brug for et lokale, som skal godkendes til det erhverv, som du fører. Dette skal du søge tilladelse til.

Som du kan se, gælder der forskellige regler og krav alt efter, hvilken slags erhverv du fører. Du bør derfor sætte dig ind i de konkrete regler og krav, som vedrører lige netop din branche.

 

5. Lovpligtige forsikringer

Ved opstart af virksomhed er der en række lovpligtige forsikringer, som du skal være opmærksom på, at du har. Det drejer sig om en ansvarsforsikring på bilforsikring og arbejdsskadeforsikring til både dig og dine medarbejdere.

Dertil kan der være andre forsikringer, som du skal tegne, afhængig af den branche som du befinder dig i. Disse bør du kigge nærmere på, så du er sikker på, at du få tegnet de rigtige forsikringer.

Du kan eventuelt søge professionel hjælp hertil, så du er sikker på, at du får tegnet de rigtige forsikringer.

 

Hvad koster det at starte egen virksomhed?

Stiftelsesgebyrer

Vi får tit og ofte spørgsmål om, hvad det koster at starte en virksomhed. Det er ganske svært at svare på, da det naturligvis kommer an på en lang række faktorer. Det er dog muligt at komme nærmere ind på, hvad selve registreringen af en virksomhed eller et selskab koster.

Vælger du at oprette en personlig virksomhed, f.eks. en enkeltmandsvirksomhed (EVS) eller et interessentskab (I/S), kan du gøre dette gratis. Det skyldes, at Erhvervsstyrelsen ikke opkræver noget stiftelsesgebyr for sådanne virksomhedstyper.

Vælger du at oprette et selskab, dvs. et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S), skal et obligatorisk stiftelsesgebyr på 670 kr. betales til Erhvervsstyrelsen.

 

Hjælp til stiftelse og registrering

Dertil vælger mange iværksættere at få hjælp til at oprette deres firma, således stiftelsen og registreringen sker gnidningsfrit. Dette sikrer en stærk og optimal opstart, men koster naturligvis lidt penge.

Får du hjælp fra en advokat eller rådgiver til at starte en personlig virksomhed koster dette typisk mellem 500 – 1000 kr. Får du i stedet hjælp til at starte et selskab koster dette typisk mellem 1.000 – 2.000 kr.

Pengene til rådgivning og vejledning er i langt de fleste tilfælde givet godt ud. Ved at få professionel hjælp får du frigivet tid til at lægge en strategi for firmaet og til at pleje forholdene til dine interessenter.

TIP: Opretter du dit selskab hos en advokat eller revisor, sørge disse for at bekræfte selskabskapitalen uden meromkostninger. Dette skal gøres ved opstart af selskaber og koster op imod 4.000 kr. uden en advokat eller revisor. Læg derfor altid mærke til, hvad kapitalgodkendelse /bekræftelse af selskabskapital koster, såfremt du stifter dit selskab uden en advokat eller revisor.

 

Erhvervskonto

Udover engangsudgifter til selve stiftelsen og registreringen af virksomheden, så vil der i langt de fleste tilfælde være en række løbende driftsudgifter. Du skal eksempelvis have en erhvervskonto forbundet til dit selskab, dvs. anpartsselskab (ApS) eller aktieselskab (A/S). Dette koster typisk mellem 0 – 5.000 kr. pr. år.

Bemærk, starter du en personlig virksomhed, f.eks. enkeltmandsvirksomhed (EVS) eller interessentskab (I/S), er du ikke forpligtet til at have en erhvervskonto. Dog skal du have en konto tilknyttet virksomheden – dette kan være i form af en privatkonto eller en erhvervskonto i en bank. Det er dog ikke alle banker, der vil lade dig bruge en privatkonto til erhverv, hvorfor du måske skal snakke med forskellige banker om dine muligheder.

 

Regnskabsprogrammer

Som erhvervsdrivende er du underlagt regnskabspligt. Derfor skal du sætte dig godt ind i reglerne for at udarbejde regnskaber, da der er en række pligter, som du skal opfylde. Når du skal udarbejde virksomhedens regnskab, så kan dette med fordel gøres i et online regnskabsprogram. På nettet finder du nemt en række forskellige regnskabsprogrammer, som du kan bruge. Her kan du vælge mellem nogle, der er gratis og nogle der koster penge. Disse udgifter skal du  naturligvis også tage med i dit budget.

 

Hjælp til bogføring

Som erhvervsdrivende er du ikke kun underlagt regnskabspligt, men også bogføringspligt. Såfremt du ikke er glad for tal, kan det være en rigtig god idé at få hjælp til bogføring. Dette kan eksempelvis koste 5.000 kr. om året, hvis du skal have hjælp hertil. Du kan med fordel søge lidt rundt på nettet og få set på nogle forskellige tilbud. Dermed kan du få hjælp, der passer til dine behov og ikke mindst pengepung.

 

Arbejdsskadeforsikring

Som arbejdsgiver har du pligt til at sikre dine ansatte mod arbejdsulykker og erhvervssygdomme. Derfor er du forpligtet til at tegne arbejdsskadeforsikringer for alle dine medarbejdere.

Prisen på en arbejdsskadeforsikring kommer an på flere faktorer, herunder hvad virksomheden beskæftiger sig med. Forsikringsselskaberne fastsætter nemlig prisen ud fra, hvor stor risiko der er forbundet med medarbejderens arbejde.

Dermed er det dyrere at tegne en arbejdsskadeforsikring for en murer eller tømrer sammenlignet med revisorer og frisører. Dette skyldes, at en murer eller tømrer vil have langt større risiko for at ende ud i en ulykke eller skade qua deres arbejde.

Typisk koster en arbejdsskadeforsikring mellem 1.200 – 2.000 kr. pr. medarbejder, såfremt de arbejder i et lavrisiko-erhverv. Er der i stedet tale om medarbejdere, der arbejder i et højrisiko-erhverv, kan dette hurtigt komme til at koste mellem 8.000 – 9.000 kr. pr. medarbejder.

 

SKAT af personlig virksomhed

Som ejer af en personlig virksomhed, f.eks. enkeltmandsvirksomhed (EVS) og interessentskab (I/S), skal du indbetale skat af virksomhedens overskud. Som lønmodtager betaler man A-skat, hvorimod en erhvervsdrivende, der driver en enkeltmandsvirksomhed eller et interessentskab, skal betale B-skat. Såfremt du både har en personlig virksomhed og et almindeligt arbejde, betaler du således både A-skat og B-skat.

Du skal lave et skøn over virksomhedens indkomst og fradrag for året. Dette er naturligvis umuligt at vide, men beløbet skal indtastet i systemet på SKATs hjemmeside ved forskudsopgørelsen. Er virksomhedens indkomst og fradrag estimeret meget skævt, risikerer du at blive opkrævet en stor restskat, som du er forpligtet til at betale. Derfor skal du huske at rette din forskudsopgørelse, hvis du kan se, at dit skøn er forkert.

Du kan også gøre brug af virksomhedsordningen (VSO) eller kapitalafkastordningen i stedet for at betale skat efter de almindelige skatteregler. Disse ordninger er mere krævende, hvorfor det kan være en rigtig god idé at få hjælp fra en revisor. Kort forklaret kan virksomhedsordningen resultere i, at du skal betale mindre i AM-bidrag og evt. topskat sammenlignet med at betale skat efter de almindelige regler. Dertil kan du spare penge op i virksomheden, når det godt godt, og så trække pengene ud, når det går dårligt. Kapitalafkastordningen er en alternativ til virksomhedsordningen, da den er lidt nemmere at administrere, og du skal betale mindre i AM-bidrag og evt. topskat sammenlignet med skat efter de almindelige regler.

 

I løbet af året skal du indbetale skat 10 gange:

  • 20. januar – Indbetal skat
  • 20. februar – Indbetal skat
  • 20. marts – Indbetal skat
  • 20. april – Indbetal skat
  • 20. maj – Indbetal skat
  • 20. juniDer skal IKKE indbetales skat
  • 20. juli – Indbetal skat
  • 20. august – Indbetal skat
  • 20. september – Indbetal skat
  • 20. oktober – Indbetal skat
  • 20. november – Indbetal skat
  • 20. decemberDer skal IKKE indbetales skat

TIP: Tilmeld dine skatteindbetalinger til BetalingsService. Dermed behøver du ikke indbetale skat manuelt. Manuelle indbetalinger sker ved at gemme betalingsID til netbank fra SKAT Borger.

 

Ansættelseskontrakt og ejeraftale

Umiddelbart efter stiftelsen bør du og dine eventuelle partnere overveje at få udarbejdet:

  • Ejeraftale: Regulerer det indbyrdes forhold mellem 2 eller flere ejere af et selskab. Kun med en ejeraftalee, også kendt som en anpartshaveroverenskomst, kan du sikre forkøbsret, hemmeligholdelse og andre ofte ønskede elementer
  • Ansættelseskontrakter til medarbejdere
  • Direktørkontrakt til alle, der ejer mere end 5% af selskabet eller interessentskabet

Afhængigt af hvilken virksomhed eller selskab, du driver, og hvad planerne er for virksomheden, kan du overveje øvrige dokumenter.

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig

Når vi stifter dit selskab eller din virksomhed, spørger vi ind til, hvad du skal lave. Her vil vi også foreslå eventuelle relevante juridiske dokumenter, du bør udarbejde – enten nu eller have in mente til senere.

Hos NEMADVOKAT kan du starte din egen virksomhed online, så du på kun få timer kan få fingrene i dit CVR-nummer, så du kan komme hurtigt i gang med at drive din forretning.

Læs mere om dine muligheder her og bestil din virksomhed eller dit selskab online her:

Du får et CVR-nummer, uanset hvilken af de fire muligheder, du vælger.