Fordele og ulemper ved et interessentskab

Står du og overvejer om du skal oprette et interessentskab, så får du her en oversigt over de væsentligste fordele og ulemper ved et interessentskab (I/S).

 

Hvad er et interessentskab?

Inden du begynder at vægte de fordele og ulemper, der er forbundet med et interessentskab, er det først og fremmest vigtigt, at du ved hvad et interessentskab er.

Denne selskabsform er blandt andet kendetegnet ved, at det skal have minimum to ejere. Disse ejere kaldes for interessenter. Ejerne af et interessentskab kan både være fysiske personer eller selskaber, som kaldes for juridiske personer.

Interessentskabet har forkortelsen I/S og denne forkortelse skal stå efter selskabsnavnet, når selskabets navn skal bruges. Et byggefirma kunne eksempelvis have følgende navn: “Andersens byggefirma I/S”.

Denne selskabsform er typisk populær blandt iværksættere, hvilket kan skyldes, at der ikke er noget krav til selskabskapitalen – læs mere om dette nedenfor. Derudover har interessentskabet ikke samme krav til f.eks. stiftelsesdokumenter, vedtægter eller ejerbog, som kapitalselskaber har.

Interessentskaber kan være en fortræffelig selskabsform for dig, som ønsker at starte en lille virksomhed i samarbejde med andre. Det er dog en god idé at sætte sig grundigt ind i de forskellige fordele og ulemper ved et interessentskab, så man kan finde ud af, om selskabsformen passer til ens situation og ønsker.

Læs mere om de forskellige virksomhedstyper her.

 

Fordele

Der findes en lang række fordele ved interessentskabet som selskabsform. Disse er blandt andet:

• Ingen krav til startkapital

I modsætning til kapitalselskaber, som f.eks. anpartsselskaber (ApS) og aktieselskaber (A/S), er der ikke noget minimumskrav til selskabskapital i et interessentskab. Det er derfor relativt billigt at starte et interessentskab, da man ikke skal skrabe f.eks. 40.000 kr. sammen til stiftelsen af et anpartsselskab.

• Ingen stiftelsesomkostninger

Udover at der ikke er noget minimumskrav til startkapitalen i et interessentskab, er der i princippet heller ingen omkostninger til selve stiftelsen af selskabet. Dette indebærer f.eks. gebyrer til Erhvervsstyrelsen.

• Årsregnskab

Så længe én af interessenterne er en fysisk person, er det ikke et krav for interessentskaber at offentliggøre et årsregnskab. Man kan derfor holde sine regnskaber hemmelige.

• Underskud

Er der underskud i selskabet, kan de fratrækkes i interessenternes personlige indkomst. Dette er klart en skattemæssig fordel.

• Virksomhedsomdannelse

Man har mulighed for at omdanne et interessentskab til et anpartsselskab senere hen. Dette gøres via en skattefri virksomhedsomdannelse. På den måde opnår man begrænset hæftelse, som der er i kapitalselskaber, hvilket er attraktivt for mange – både ejere og investorer.

 

Ulemper

Selvom der findes mange fordele ved et interessentskab, er der også mange ulemper forbundet med denne selskabsform. Det er vigtigt, at man sætter sig ind i både fordelene og ulemperne, så man ved om interessentskabet er den selskabsform, der passer bedst til ens situation. Ulemperne ved et interessentskab er blandt andet:

• Risiko for konflikter

Der findes ikke nogen egentlig lov om interessentskaber, hvorfor der hurtigt kan opstå konflikter eller uoverensstemmelser mellem ejerne grundet manglen på aftaler. Dog kan en interessentskabskontrakt hjælpe med at minimere risikoen for konflikter.

Læs mere om interessentskabskontrakten her.

• IP-rettigheder

I et interessentskab kan der let opstå tvivl om, hvem der ejer retten til forskellige IP-rettigheder som f.eks. billeder, apps, hjemmeside osv. Også dette kan som regel løses med en interessentskabskontrakt.

• Ejerkreds

På grund af hæftelsen i et interessentskab kan det være svært at tiltrække investorer eller nye ejere. Derfor er et interessentskab oftest ikke attraktivt blandt investorer. Af den grund bruger mange et interessentskab til at spare op til senere at kunne omdanne det til et ApS.

 

Interessentskab hæftelse

Når man ejer et interessentskab, hæfter man personligt, solidarisk og ubegrænset for alle virksomhedens forpligtelser. Dette ses oftest som den største ulempe ved et interessentskab.

Personlig hæftelse betyder kort fortalt, at man hæfter med sin personlige formue, f.eks. sit hus, sin bil eller andet af værdi. En ejers privatøkonomi og selskabets økonomi er dermed forbundet, hvilket udgør en høj økonomisk risiko – især i tilfælde af gæld i selskabet.

Læs mere om personlig hæftelse her.

Solidarisk hæftelse betyder, at man som ejer også hæfter for ens partners gæld i tilfælde af, at de ikke kan betale. Du risikerer dermed at hæfte for al gæld i selskabet, hvis dine medejere ikke kan betale deres del af gælden.

Læs mere om solidarisk hæftelse her.

Det er vigtigt, at man gennemgår alle fordele og ulemper ved et interessentskab, inden man går i gang med at stifte et. Man kan i værste tilfælde risikere at skulle gå fra hus og hjem, hvis ikke man har styr på økonomien i selskabet.

Dertil bør man overveje, hvem man stifter selskabet sammen med, da man kan risikere at skulle hæfte for vedkommendes gæld.

Det kan være en fordel at tage kontakt til en advokat, hvis man går med tanker om at stifte et interessentskab. Advokaten kan hjælpe med alle de juridiske aspekter af stiftelsen og man er derfor sikret en korrekt stiftelse af sit interessentskab.