Fordele og ulemper ved ApS

Fordele og ulemper ved ApS

Der er både fordele og ulemper ved et ApS (anpartsselskab). Hvis du overvejer at starte et ApS, er det en god idé at sætte dig grundigt ind i de fordele og ulemper, der er forbundet med selskabsformen. Bliv klogere i artiklen herunder.

Leder du efter hvordan vi kan hjælpe dig med selskabsstiftelse? KLIK HER

 

Et anpartsselskab er et kapitalselskab; en selvstændig juridisk enhed, hvor du ikke hæfter med din private formue – heller ikke selvom du ejer alle anparterne. I denne artikel får du et overblik over de fordele og ulemper ved et ApS, som du bør kende til, før du beslutter dig for at stifte et.

Formålet med artiklen er at klæde dig godt på, så du er forberedt på eventuelle faldgruber, hvis du vælger at stifte et anpartsselskab. Samtidig får du et indblik i de mange fordele, selskabsformen fører med sig. Langt hen ad vejen vejer fordelene nemlig op for ulemperne ved et ApS.

 

Fordele ved ApS

Et ApS er en populær virksomhedsform i Danmark, og det skyldes først og fremmest de mange fordele, der er ved et ApS.

Fordelene ved et ApS er blandt andet følgende:

  • Du hæfter begrænset, hvorfor du ikke sætter din private formue over styr.
  • Du kan indskyde aktiver til at dække startkapitalen på 40.000 kr.
  • Startkapitalen er væsentligt lavere end et A/S.
  • Du hæfter ikke solidarisk.
  • Et ApS fremstår seriøst over for samarbejdspartnere og kunder.
  • Der kan være mere end én ejer i et ApS.
  • Muligheden for kapitalejere gør det nemmere at opnå investeringer.

Mange af ovenstående fordele er ikke udelukkende gældende for ApS, men også ved et A/S, som er forkortelsen for et aktieselskab. Det er dog både billigere og nemmere at komme i gang med et ApS, hvilket er en stor fordel.

Opret ApS med NEMADVOKAT her.

 

Begrænset hæftelse er en klar fordel ved ApS

En af de helt klare fordel ved et ApS er den begrænsede hæftelse, der kendetegner denne selskabsform. I en privat virksomhed – eksempelvis en enkeltmandsvirksomhed – hæfter du med din personlige formue, hvorfor du sætter din privatøkonomi over styr, hvis ikke virksomheden lever op til sine gældsforpligtelser.

I et ApS er hæftelsen begrænset til den selskabskapital, der er indskudt. Der er altså en mindre risiko forbundet med at stifte et ApS i forhold til en personligt ejet virksomhed, hvilket er en klar fordel.

Læs mere om hæftelse i ApS her.

 

Ulemper ved ApS

Ligesom der er forskellige fordele forbundet med et ApS, er der naturligvis også ulemper ved at vælge denne selskabsform.

Ulemperne ved et ApS er blandt andet følgende:

  • Der skal indskydes et startkapital på 40.000 kr.
  • Stiftelsesomkostningerne er større end ved en personlig virksomhed.
  • Der skal udarbejdes en årsrapport, som er tilgængelig for offentligheden.
  • Et ApS kan have pligt til revision.
  • Der skal udarbejdes flere dokumenter ved stiftelse.
  • Der er en lovpligtig arbejdsskadeforsikring.

Særligt startkapitalen kan være vanskelig at definere som værende en fordel eller ulempe ved ApS. Det kan virke som en stor mundfuld at skulle stille 40.000 kr. i startkapital, når man skal stifte en virksomhed. For mange iværksættere er det vanskeligt at finde så mange penge i forbindelse med selskabets stiftelse.

Dog har du mulighed for at indskyde aktiver, hvorfor du ikke nødvendigvis behøver at have startkapitalen i kontanter. Til gengæld er det udelukkende startkapitalen du hæfter med, hvilket betyder, at du ikke kan hæfte med din personlige formue.

 

Vil du vide mere om fordele og ulemper ved et ApS?

Der er både fordele og ulemper ved et ApS, men for de fleste vægter fordelene tungere end ulemperne, hvorfor det er en utroligt populær virksomhedsform i Danmark. Hvis du stadig ikke har besluttet dig for, hvilken virksomhed du skal stifte efter at have læst om fordele og ulemper ved ApS, følger her en række praktiske informationer, der kan hjælpe dig med at træffe den rigtige beslutning.

Opret nemt dit ApS hos NEMADVOKAT
Fra DKK 1.295
Læs mere

ekskl. moms og gebyrer

 

Hvad er et ApS?

Et ApS er en forkortelse for et anpartsselskab. Et anpartsselskab er et kapitalselskab, hvilket betyder, at du opnår en begrænset hæftelse, når du stifter denne selskabsform – du hæfter kun for de penge, som du har investeret i virksomheden. Dette må anses som værende den største fordel ved et ApS.

Den begrænsede hæftelse skyldes, at et kapitalselskab – både ApS og A/S – betragtes som selvstændige juridiske personer og økonomiske enheder. Det betyder også, at der skal betales selskabsskat i et ApS.

Særlige kendetegn ved ApS:

  • Indskud på 40.000 kr. i startkapital.
  • Indskuddet kan bestå af kontanter og/eller aktiver.
  • Der er begrænset hæftelse i et ApS.
  • Der kan ikke tilbydes kapitalandele offentligt, hvorfor denne selskabsform ikke kan børsnoteres.

 

Hvilke andre virksomhedsformer findes der?

Før du træffer beslutningen om, hvorvidt du skal stifte et ApS eller en anden virksomhedsform, er det ikke nok udelukkende at kende til fordele og ulemper ved et ApS – du bør også kende til de andre virksomhedsformer, der findes.

 

Kapitalselskaber

Et kapitalselskab er et selskab, der betegnes som en selvstændig juridisk enhed. Der findes primært følgende kapitalselskaber i Danmark:

Tidligere har det været muligt at stifte et iværksætterselskab (IVS), men Folketinget har besluttet at udfase denne selskabsform, hvorfor de ikke længere kan stiftes. Eksisterende iværksætterselskaber skal omdannes eller opløses inden 15. april 2021.

Læs mere om omregistrering af IVS til ApS her. 

 

Personlige virksomheder

I en personlig virksomhed hæfter du med din personlige formue, hvorfor du løber en større risiko end ved et kapitalselskab. De virksomhedsformer, der hører under personlige virksomheder, er følgende:

Det anbefales ikke, at du stifter en personlig virksomhed, hvis du ikke er villig til at løbe den risiko, det indebærer. Til gengæld er det lettere at stifte en personlig virksomhed end et kapitalselskab.

Læs mere om de forskellige virksomhedstyper og selskabsformer her.

 

Skal vi hjælpe dig med at stifte et ApS?

Når du skal stifte et ApS, er der forskellige juridiske dokumenter, der skal indsendes. Det er vigtigt, at de er gyldige og formuleret korrekt rent juridisk. Derfor er det en god idé at få en advokat til at hjælpe med dokumenterne.

Fra kun 1.295 kr. sørger vi for følgende:

Hos NEMADVOKAT hjælper vi dig med at udarbejde selskabsdokumenterne, godkende selskabskapitalen og registrere dit anpartsselskab, så alt er klart. Vi tilbyder en hurtig og nem oprettelse af ApS.

Typisk vil både ApS og CVR-nr. være klar inden for et døgn. Vi anvender digitaliserede processer, så vi kan tilbyde en hurtig behandling, ligesom vi bekræfter din kapital via vores klientkonto hos Nykredit.

Opret nemt dit ApS hos NEMADVOKAT
Fra DKK 1.295
Læs mere

ekskl. moms og gebyrer

Læs også