X Vores telefoner er lukket fra den 28. marts til og med d. 1 april. Vi besvarer nye henvendelser på e-mail. God påske.
Forkøbsret i ejeraftale

Forkøbsret af anparter i et selskab

 

Hvad er forkøbsret?

Forkøbsret er en medejer af et selskabs førsteret til køb af anparter eller aktier, som en udgående eller frasælgende ejer måtte ønske at sælge. For at medejerne kan gøre brug af forkøbsret, skal dette skrives ind i en ejeraftale og evt. selskabets vedtægter.

Dette sikrer, at selskabets ejere altid får mulighed for at købe anparter eller aktier først, og derved ikke risikerer, at udefrakommende eller konkurrenter får ejerandel i selskabet.

 

Forkøbsret eksempel

Karsten, Birgitte og Camilla ejer et anpartsselskab sammen. Selskabskapitalen udgør 100.000 kr., hvoraf Karsten har ejerandele for 20.000 kr., Birgitte for 20.000 kr. og Camilla for 60.000 kr. De har fået en advokat til at lave en ejeraftale, hvori det fremgår, at der skal gælde forkøbsret.

Birgitte meddeler Karsten og Camilla, at hun gerne vil sælge sine ejerandele. Både Karsten og Camilla vil gerne gøre brug af deres forkøbsret, så de kan købe Birgittes ejerandele. Da der er en ulige ejerskabsfordeling i selskabet, skal der tages forbehold herfor. Derfor får Karsten lov til at købe ejerandele for 5.000 kr., hvilket svarer til 25% (1/4), hvorimod Camilla får lov til at købe for 15.000 kr., hvilket svarer til 75% (3/4). Dermed opretholdes fordelingen af ejerskabet mellem ejerne.

Forkøbsret i ejeraftale

Prisfastsættelsesmetoder til ejerandele

Man kan bruge forskellige metoder til at regulere forkøbsret. En af de væsentlige vilkår, der skal reguleres i forbindelse med forkøbsret, er, hvordan ejerne ønsker, at ejerandelene skal prisfastsættes. Netop dette vil nedenstående afsnit tage udgangspunkt i.

 

Ved brug af revisor

Ejerandelene i et selskab kan prisfastsættes ved brug af revisor, hvorved der opnås en professionel beregning af købsprisen. Denne prisfastsættelsesmetode benyttes ved, at medejeren, som ønsker at gøre brug af sin forkøbsret (også kaldet den købeberettigede), henvender sig til en uafhængig statsautoriseret revisor, som er udpeget af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Denne revisor skal beregne købskursen på aktierne eller anparterne i selskabet, hvorved prisfastsættelsen af aktierne eller anparterne overlades til en professionel beregning.

 

Tredjemandstilbud

Ejerandelene kan også prisfastsættes ved at benytte metoden om tredjemandstilbud. Såfremt denne metode anvendes, kan den frasælgende part forlange, at ejerandelene skal købes til den pris, som en tredjemand vil tilbyde. Denne metode kræver naturligvis, at den frasælgende part har fundet en uafhængige tredjemand, som er villig til at købe ejerandelene. Købesummen på ejerandelene bliver derfor det beløb, som den uafhængige tredjemand vil tilbyde. Udgangspunktet er dermed, at der bliver matchet på tilbud.

 

Auktionsmodellen

Ejerandelene i et selskab kan også prisfastsættes efter en tredje model kaldet auktionsmodellen eller en musefældeklausul. Denne metode anvendes, hvis der kun er to medejere i selskabet.

Prisfastsættelsesmetoden indebærer, at parterne afholder en intern auktion. Her afgiver de skiftevis bindende tilbud til hinanden. Disse tilbud har en bestemt pris, og denne pris forpligter budgiver sig til at acceptere at sælge sine ejerdele til.

Hvis denne metode vælges, er det vigtigt at aftale en række vilkår for den interne auktion, herunder, hvad forskellen må være mellem de tilbudte beløb. Denne form for metode giver kun mening, hvis deltagerne reelt har mulighed for at overtage ejerandelene fra hinanden. Det vil derimod langt fra være hensigtsmæssigt, hvis en part er økonomisk overlegen, da de vil kunne byde langt højere end den økonomisk svagere part.

Alternativt kan lodtrækning anvendes som model under vilkår for udøvelsen af forkøbsret. Det kan dog aldrig anbefales at lade så store spørgsmål i en virksomhed afgøres ved den slags tilfældighed. Det anbefales derfor, at man fastsætter konkrete vilkår for forkøbsretten, ellers er det muligt at falde tilbage på selskabslovens bestemmelse herom.

 

Uenighed om prisen på ejerandele

Der er flere måder, hvorpå man kan fastsætte prisen for sine ejerandele i et selskab, herunder nævnes brug af revisor, tredjemandstilbud og auktionsmodellen.

Hvilken metode der anvendes, og hvad vilkårene for prisfastsættelsen er, skal fastsættes i en ejeraftale og selskabets vedtægter.

Hvis vilkårene for prisfastsættelse ikke er aftalt nærmere, regulerer selskabslovens § 67, stk. 3. dette tilfælde ved:

 

Hvis vedtægterne ikke indeholder bestemmelser om beregningsgrundlaget for prisen ved udnyttelse af en forkøbsret, skal prisen, hvis der ikke opnås enighed om denne, fastsættes til kapitalandelenes værdi af en skønsmand udmeldt af retten på kapitalselskabets hjemsted. Skønsmandens afgørelse kan indbringes for retten. Sager herom skal være anlagt senest 3 måneder efter modtagelsen af skønsmandens erklæring. Omkostningerne til skønsmanden bæres af den kapitalejer, som ønsker skønsmandsvurdering foretaget, men kan pålægges selskabet, hvis skønsmandens vurdering afviger væsentligt fra prisen og lægges til grund enten helt eller delvist.

 

Kort fortalt betyder det, at hvis det ikke er muligt at opnå enighed omkring prisen på ejerandelene i selskabet, vil det være en skønsmand, der skal stå for prisfastsættelsen. Det er ikke op til kapitalejerne selv at finde denne skønsmand, men denne vil blive udvalgt af retten ved selskabets hjemsted.

Det er ligeledes i selskabslovens § 67, der angiver, at det skal reguleres i vedtægterne, hvad fristen for udøvelsen af forkøbsretten skal være. Det kan eksempelvis aftales, at den købeberettigede skal melde den udgående medejer, at denne vil gøre brug af sin forkøbsret inden for 30 dage.

 

Hvordan får man forkøbsret?

Som udgangspunkt har ejerne i et selskab ikke automatisk forkøbsret til anparter eller aktier i selskabet. Ejerne skal derfor få udarbejdet en ejeraftale, hvori vilkårene for ejernes forkøbsret fremgår. Dertil anbefales det, at forkøbsretten indsættes i selskabets vedtægter som en omsætningsbegrænsning.

Det er vigtigt, at forkøbsretten indsættes i selskabets vedtægter, da forkøbsretten herefter ikke kan anfægtes af tredjemand, såfremt der måtte opstå en konflikt om dette ved salget.

 

Er jeg forpligtet til at bruge min forkøbsret?

Forkøbsretten er en ret – og ikke en pligt. Det betyder, at man som tilbageværende medejer ikke nødvendigvis skal købe anparter eller aktier fra den frasælgende medejer, hvis man ikke er interesseret.

Hvis det skulle ske, at ingen medejere er interesserede i at udøve sin forkøbsret, vil den frasælgende medejer, som udgangspunkt, kunne sælge til hvem end, de måtte ønske.
Det anbefales derfor, og er oftest også tilfældet, at man aftaler, at såfremt ejerandelene skal sælges til tredjemand, hvis ingen medejere er interesserede, må ejerandelene ikke frasælges til en konkurrent. Så sikrer man, at en konkurrent ikke pludseligt er medejer af selskabet.

Hvis alle de tilbageværende medejere ønsker at udøve deres forkøbsret, vil ejerandelene fra den sælgende part blive fordelt forholdsmæssigt. På den måde sikrer man sig, at fordeling af ejerforholdet i selskabet ikke ændrer sig ved salget.

 

Overdragelse af ejerandele til holdingselskab

Det vil altid anbefales, at man ved aftalen om forkøbsret vedtager i vilkårene, at det er tilladt, at en frasælgende medejer kan sælge til sit eget holdingselskab uden om forkøbsretten.

Såfremt dette ikke aftales, vil der opstå en problematik, hvis man som medejer ønsker at sælge til sit eget holdingselskab. Dette kunne være tilfældet, hvis man ønsker at eje et holdingselskab, der skal være ejer af ens andre ejendele.

Hvis man ikke aftaler, at dette skal være muligt, vil ejerandelene skulle tilbydes til de andre medejere, før man kunne sælge til sit eget selskab.

Hensigten bag forkøbsretten er ikke at blokere for at handle med sit eget holdingselskab, og det reelle ejerskab fortsat vil være ens.

Det bør derfor aftales at handle med ens holdingselskab er tilladt uden om forkøbsretten.

Vil du sikre dig forkøbsret gennem en ejeraftale?

 

Læs også