X Vores telefoner er lukket fra den 28. marts til og med d. 1 april. Vi besvarer nye henvendelser på e-mail. God påske.
Virksomhedstyper

Virksomhedstyper og selskabsformer

Når man skal stifte en virksomhed, er det vigtigt at have kendskab til de forskellige virksomhedstyper og selskabsformer, som vi har i Danmark. Der er nemlig en del overvejelser at gøre sig, inden man kan træffe den rigtige beslutning om hvilken virksomhedsform eller selskabsform, der passer bedst i ens situation. De forskellige selskabstyper stiller forskellige krav om mængden af startkapital der skal indskydes i virksomheden, hvordan ejeren/ejerne hæfter, krav til ledelse og meget mere. I Danmark har vi overordnet 2 virksomhedstyper og 2 selskabsformer at vælge mellem, som er de mest almindelige.

 

 

Hvad er forskellen på virksomhedstyper og selskabsformer?

Forskellen mellem “virksomhedstype” og “selskabsform” afhænger af, hvorvidt ejeren/ejerne hæfter ubegrænset og solidarisk (personligt) eller begrænset hæftelse. Hæfter ejeren/ejerne personligt er der tale om en virksomhedsform, mens der ved begrænset hæftelse er tale om en selskabsform.

 

De 2 virksomhedstyper er følgende:

  • Enkeltmandsvirksomhed (EVS)
  • Interessentskab (I/S)

 

De 2 selskabsformer er følgende:

  • Anpartsselskab (ApS)
  • Aktieselskab (A/S)

 

Personlig virksomhed eller kapitalselskab?

Du bør først og fremmest tage stilling til, om du vil starte en personlig virksomhed eller et kapitalselskab.

Ønsker du at starte en personlig virksomhed, kan du gøre dette ved at starte en enkeltmandsvirksomhed (EVS) eller et interessentskab (I/S).

Ønsker du derimod at starte et kapitalselskab, kan du gøre dette ved at starte et anpartsselskab (ApS) eller et aktieselskab (A/S).

Er du i tvivl? Se skemaet nedenfor, som kan hjælpe dig med at træffe en beslutning på baggrund af de mest væsentlige vilkår for virksomheden eller selskabet.

TIP: Rul længere ned på siden og læs om fordelene og ulemperne ved hver virksomhedsform/selskabsform

Virksomhedstyper

Derudover så findes der også en række andre virksomhedstyper som f.eks.:

 

I dette indlæg vil vi kun gå i dybden med de mest almindelige virksomhedstyper og selskabstyper samt enkelte af de øvrige.

 


 

Hvad er en enkeltmandsvirksomhed?

En enkeltmandsvirksomhed ejes, som navnet antyder, af én person. Derudover gælder det for en enkeltmandsvirksomhed, at den ikke tæller som en selvstændig juridisk enhed. Det medfører, at du som ejer af en enkeltmandsvirksomhed personligt ejer alle aktiver, som indestår i virksomheden, men det medfører også, at du hæfter med din personlige formue for al gæld i virksomheden.

 

Fordele og ulemper ved enkeltmandsvirksomheder (EVS)

Fordele og ulemper ved enkeltmandsvirksomheder (EVS)

 

Kapital

Der findes ingen lovkrav om indskydelse af en minimumskapital i forbindelse med opstart af enkeltmandsvirksomheder.

 

Hæftelse

I en enkeltmandsvirksomhed tilhører alle dets aktiver dig personligt som ejer af virksomheden. Omvendt medfører dette også, at, at du er forpligtet til at betale kunder osv. fra egen lomme, hvis virksomheden af den ene eller anden grund ikke er i stand til dette. Du hæfter med andre ord personligt og ubegrænset med hele din formue.

 

Ledelse

Modsat andre typer virksomheder, gør intet lovkrav sig gældende om, at en enkeltmandsvirksomhed skal have en direktion. Det er dermed alene op til dig som ejer af virksomheden at træffe beslutninger på virksomhedens vegne. Dog er det muligt at udstede fuldmagter til ansatte, eller andre betroede, til at træffe beslutninger omkring virksomheden, hæve penge fra dennes bankkonto, etc.

 

Ejerforhold

Som man kan tyde ud fra navnet, er der kun én ejer i en enkeltmandsvirksomhed. Derfor skal en enkeltmandsvirksomhed oprettes og fungere med én ejer, som skal være en fysisk person. At der kun er en ejer er dog ingen hindring i forbindelse med ansættelse af medarbejdere i virksomheden.

 

Årsrapport

Der findes ingen lovkrav om udarbejdelse og indsendelse af årsrapporter for enkeltmandsvirksomhed. Dog påligger det enkeltmandsvirksomheder at bogføre i henhold til bogføringsloven samt udarbejdes et årligt skatteregnskab.

 

Skat og moms

Ved oprettelse af en enkeltmandsvirksomhed kan du vælge at betale skat på en af følgende måder:

En enkeltmandsvirksomhed skal som udgangspunkt momsregistreres, hvis der skal udstedes et CVR-nummer og der påtænkes at drives momspligtig virksomhed. Det vil i mange tilfælde være tilfældet, men nogle typer af virksomhed er ikke momspligtig, men i sådanne situationer vil der ofte være tale om, at der skal ske registrering for såkaldt lønsumsafgift.

Hvis enkeltmandsvirksomheden reelt ikke driver momspligtig virksomhed eller skal registreres for lønsumsafgift er der som udgangspunkt ikke krav om, at enkeltmandsvirksomheden registreres og tildeles et CVR-nummer.

Læs mere om enkeltmandsvirksomheder, her.

Læs mere om oprettelse af enkeltmandsvirksomhed her.


 

Hvad er et interessentskab?

Et interessentskab kan defineres som en virksomhed ejet af mindst to personer. For et interessentskab gælder at ejerne hæfter personligt og solidarisk med alt, hvad de ejer og har, for virksomhedens forpligtelser over for andre. For et interessentskab gælder det endvidere, at der kun er registreringspligt, hvis ejerne er kapitalselskaber eller hvis virksomheden skal registreres for skatte- og afgiftsmæssige pligter.

 

Fordele og ulemper ved interessentskab (I/S)

Fordele og ulemper ved interessentskaber (IS)

 

Kapital

I et interessentskab findes der ingen forpligtelser omkring at skulle indskyde en vis minimumskapital for at kunne oprette virksomheden.

 

Hæftelse

Ejerne af et interessentskab hæfter personligt og solidarisk for virksomhedens forpligtigelser overfor andre, herunder at betale løn til ansatte, at betale husleje og leverandører osv.

 

Ledelse

I et interessentskab er der intet lovkrav for en bestemt type ledelse, fx en direktion. Ejerne træffer alle beslutninger om og på vegne af virksomheden, med mindre disse har givet fuldmagt til andet. I interessentskaber ses det ofte, at en revisor har fuldmagt til at handle på virksomhedens vegne i forbindelse med bankoverførsler m.m.

 

Ejerforhold

Et interessentskab har mindst to ejere, som kan være både personer og/eller virksomheder. Alle parter er virksomhedens ’interessenter’. Denne form for ejerskab er dermed en mulighed for jer, der vil starte virksomhed og eje denne i fællesskab.

 

Årsrapport

Interessentskaber skal bogføre efter bogføringsloven og udarbejde et skatteregnskab. Interessenterne skal, hvis ejerne er virksomheder, desuden indsende et årsregnskab efter årsregnskabsloven. Hvis ejerne derimod er privatpersoner, findes der ingen krav om indsendelse af årsregnskab.

 

Skat og moms

Interessentskabets ejer vælger en af følgende ordninger til betaling af skat:

Et interessentskab skal som hovedregel registreres for moms og visse skatteforhold.

Læs mere om interessentskab her.

 


 

Hvad er et anpartsselskab?

Et anpartsselskab kan have én eller flere anpartshavere. Et anpartsselskab er en selvstændig juridisk enhed, hvorfor selskabets ejere ikke hæfter personligt for dette, men udelukkende med de midler, som fra start er indskudt i selskabet. Et anpartsselskab skal desuden registres, og får i denne forbindelse et CVR-nummer.

 

Fordele og ulemper ved anpartsselskaber (ApS)

Fordele og ulemper ved anpartsselskaber (ApS)

 

 

Kapital

Ved oprettelse af et anpartsselskab gælder desuden, at man skal indskyde minimum 40.000 kroner i startkapital. Dette enten i form af kontanter eller af andre værdier (apportindskud). Disse andre værdier kan udgøres af fx virksomheder, maskiner, biler, kunstobjekter eller møbler. Det vigtige er, at det som ønskes indskudt, repræsenterer en økonomisk værdi.

 

Hæftelse

Ejerne af et anpartsselskab er ikke personligt ligestillet med selskabet og hæfter derfor ikke personligt for selskabets forpligtelser, hvorfor en ejer som udgangspunkt kun risikerer at miste de midler, der er indskudt i selskabet.

 

Ledelse

For et anpartsselskab er det et krav, at denne skal have en direktion som minimum. Direktionen kan bestå af en eller flere direktører, og kan suppleres af en bestyrelse og/eller et tilsynsråd.

 

Ejerforhold

Anpartsselskaber kan oprettes alene eller sammen med andre. Ejerne kan desuden være både fysiske personer samt virksomheder, herunder andre anpartsselskaber, interessentskaber og aktieselskaber. Ejerne vedtager og gennemfører alle beslutninger vedrørende selskabet på en generalforsamling. Desuden skal et anpartsselskab have en ejerbog, hvori alle ejere skal anføres. De ejere, der ejer mere end 5% af selskabet, skal registreres i Det Offentlige Ejerregister.

 

Årsrapport

Anpartsselskaber skal årligt udarbejde en årsrapport, som skal godkendes på en generalforsamling og indsendes til Erhvervsstyrelsen. Årsrapporten fra store selskaber skal revideres af en revisor, mens små virksomheder ofte kan fravælge revision på en generalforsamling eller i forbindelse med stiftelsen af selskabet.

 

Skat og moms

Skat i et anpartsselskab beregnes som selskabsskat, hvorfor beskatningen ikke sker hos ejerne. Et anpartsselskab skal som udgangspunkt registreres for moms, men det afhænger af typen af virksomhed, der drives i selskabet. Ansatte i et anpartsselskab skal betale almindelig personskat, mens ejerne også skal betale udbytteskat, hvis disse får udbetalt udbytte i henhold til deres ejerandel.

Læs mere om ApS her.

Opret ApS her.

 


 

Hvad er et aktieselskab?

Et aktieselskab kan defineres som en selvstændig juridisk enhed, der reguleres af selskabsloven. Aktieselskaber kan oprettes og ejes af både personer og andre selskaber. Et aktieselskabs ejere hæfter ikke personligt for selskabets forpligtelser, men alene med deres indskud.

 

Fordele og ulemper ved aktieselskaber (AS)

Fordele og ulemper ved aktieselskaber (AS)

 

Kapital

Kravet for oprettelse af et aktieselskab er en indskydelse af minimum 400.000 kroner i selskabskapital. Beløbet kan indskydes både som kontanter og apportindskud, fx virksomheder, køretøjer, produktionsmaskiner, kunstgenstande eller inventar.

 

Hæftelse

Som sagt hæfter ejerne af et aktieselskab ikke personligt for selskabets forpligtelser. En ejer risikerer derfor “kun” at miste det indskud, der er sket ved stiftelsen af selskabet eller løbende er indskudt i selskabet i forbindelse med en konkurs eller lignende.

 

Ledelse

For aktieselskaber er det et krav, at disse har en direktion og en bestyrelse eller en direktion og et tilsynsråd. Vælger selskabet at have en direktion og en bestyrelse, varetager bestyrelsen ledelsen af selskabet i forhold til selskabets overordnede strategi, mens direktionen står for den daglige ledelse. Vælger man derimod at supplere sin direktion med et tilsynsråd, sørger direktionen både for den overordnede strategi og den daglige ledelse, mens tilsynsrådet forestår generel kontrol af selskabet, samt tilsyn med direktionen.

 

Ejerforhold

Aktieselskaber kan stiftes alene eller sammen med andre. Ejerne kan derved være både fysiske personer og selskaber, herunder interessentskaber, anpartsselskaber og aktieselskaber. Alle beslutninger omkring et aktieselskab træffes på dettes generalforsamling. Desuden skal et aktieselskab have en ejerbog, hvori alle ejere skal anføres. Ejere med over 5% af selskabets stemmer/kapital skal endvidere registreres i Det Offentlige Ejerregister.

 

Årsrapport

Et aktieselskab skal bogføre efter bogføringsloven og årligt udarbejde en årsrapport, som skal godkendes på en generalforsamling og indsendes til Erhvervsstyrelsen. Erhvervsstyrelsen offentliggør denne, således at selskabets årsrapport bliver offentlig tilgængelig.

 

Skat og moms

Aktieselskaber beskattes ved betaling af selskabsskat. Et aktieselskab skal som udgangspunkt momsregistreres, men dette afhænger af karakteren af den virksomhed, som selskabet driver. Ejerne, og alle andre ansatte i aktieselskabet, betaler A-skat og arbejdsmarkedsbidrag via deres løn. Hvis ejerne får udbetalt en andel af deres ejerandel, skal dette beløb beskattes som udbytteskat.

Læs mere om aktieselskab her.

 


 

Hvilken virksomhedstype eller selskabsform passer til dig?

Ved valg af virksomhedstype eller selskabsform bør du overveje følgende:

  • Hvor høj en risiko er du villig til at løbe?
  • Hvor meget kapital har du til rådighed?
  • Hvilke regnskabskrav du kan og skal opfylde
  • Hvad dit valg betyder for din skattebetaling

 

Lad NEMADVOKAT hjælpe dig

Vi har forståelse for, at det ikke altid er helt nemt at finde hoved og hale i de forskellige former for virksomhedstyper og selskabsformer. Derfor står vi klar til at rådgive dig, så du får valgt den rette virksomhedsform eller selskabsform, der passer bedst til din nuværende situation. Ring ind til os i dag på tlf. 70 20 41 61, så du kan få en gratis og uforpligtende samtale om dit valg.

Selskabsstiftelse
Se priser og opret selskab her
Se priser

 

Andre virksomhedstyper:

  • Iværksætterselskab (IVS)
  • Kommanditselskab (K/S)

 


 

Hvad er et iværksætterselskab? (Afskaffet pr 14/4 2019)

Et iværksætterselskab fungerer på mange måder ligesom et ’mini-anpartsselskab’. Ved oprettelse af et iværksætterselskab er det derfor et krav årligt at opspare mindst 25% af overskuddet, således at dette beløb fungerer som en bunden reserve, som på lang sigt skal anvendes til at omregistrere selskabet til et anpartsselskab. Reglen gælder indtil der er opsparet et kombineret overskud og selskabskapital på mindst kr. 50.000, hvorefter selskabet kan omregistreres til et anpartsselskab (ApS) med assistance fra advokat og revisor.

 

Kapital

For at oprette et iværksætterskab skal der som minimum indskydes 1 krone i startkapital. Samtidig gælder det for iværksætterselskaber at startkapitalen ikke må overstige 49.999 kroner. Kapitalen kun må indskydes i kontanter (bankoverførsel er fint, men ingen apportindskud med fx maskiner eller andet udstyr).

 

Hæftelse

Ejeren af et iværksætterselskab ikke personligt for selskabets forpligtelser. Dermed er det ’kun’ indskuddet på op til 49.999 kroner man som ejer af at iværksætterselskab risikerer at miste, hvis virksomheden af den ene eller anden grund skulle dreje nøglen om.

 

Ledelse

For et iværksætterselskab kræves det, at dette skal have en direktion som minimum. Direktionen kan bestå af ejeren alene, og kan suppleres af en bestyrelse og/eller et tilsynsråd.

 

Ejerforhold

Et iværksætterselskab kan oprettes alene eller sammen med andre. Ejeren/ejerne kan være en fysisk person, såvel som en/flere virksomheder, herunder interessentskaber, anpartsselskaber og/eller aktieskaber. Alle beslutninger vedrørende iværksætterselskabet afgøres på generalforsamlinger. . Dernæst skal iværksætterselskabet have en ejerbog som de øvrige typer af kapitalselskaber, som er en oversigt over alle ejere. Sidst skal ejere med ejerskab over 5% af selskabet registreres i Det Offentlige Ejerregister.

 

Årsrapport

Den generelle bogføring for et iværksætterselskab skal årligt ende ud i en årsopgørelse, som skal godkendes på en generalforsamling og efterfølgende indsendes til Erhvervsstyrelsen. Herefter offentliggøres årsrapporten offentligt.

 

Skat og moms

I et iværksætterselskab beregnes skat som selskabsskat. Iværksætterselskaber skal som hovedregel registreres for moms, men dette afhænger af typen af virksomhed, som drives. Som ansat i et iværksætterselskab skal du betale A-skat og AM-bidrag af din løn. Hvis du som ejer får udbetalt udbytte af din ejerandel, skal du betale udbytteskat. Hertil kommer dog, at en ejer af et Iværksætterselskab først kan få udbetalt udbytte, når den bundne reserve og selskabskapitalen tilsammen udgør mere end 50.000 kroner.

Læs mere om IVS her.

Læs om omregistrering af IVS til ApS her.

 


 

Hvad er et kommanditselskab?

Kommanditselskaber omtales ofte som ’hybridselskaber’, da et sådant er en blanding af to eller flere forskellige selskabstyper. Et kommanditselskab består derfor af mindst én komplementar og mindst én kommanditist. Et kommanditselskab kan oprettes af såvel fysiske personer som juridiske personer, herunder andre virksomheder.

 

Kapital

I forbindelse med oprettelse af et kommanditselskab, er der intet krav om indskydelse af en vis startkapital.

 

Hæftelse

Komplementaren i et kommanditselskab hæfter personligt for alle selskabets forpligtelser. Ligeså hæfter komplementarer solidarisk med hinanden, hvis der er flere af disse. Fordi komplementarerne hæfter personligt i selskabet, tildeles disse de forvaltningsmæssige og økonomiske poster i selskabet. Kommanditisterne hæfter udelukkende med det beløb, de har indskudt i selskabet.

 

Ledelse

I kommanditselskaber oprettes ofte en ledelse, som har stærke kendetegn fra den ledelsestype man finder i kapitalselskaber, nemlig en en direktion, som eventuelt kan suppleres med en bestyrelse. Komplementarerne skal desuden skal have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser i selskabet som konsekvens af den personlige hæftelse. Komplementaren varetager som udgangspunkt selskabets ledelse, medmindre andet er bestemt i selskabets vedtægter.

 

Ejerforhold

Kommanditisterne er selskabets ejere og hæfter som nævnt alene med det beløb, som de har indskudt i selskabet. Komplementarerne kan i princippet tildeles en ejerandel, men der er intet krav herom.

 

Årsrapport

Et kommanditselskab skal årligt lave en årsopgørelse, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Om årsrapporten skal offentliggøres eller ej, kommer an på, om selskabet er registreret eller ej. Hvis selskabet er registreret skal årsopgørelsen godkendes af kommanditisterne og offentliggøres. Hvis selskabet ikke er registreret, er der intet krav om at årsrapporten skal være offentlig tilgængelig.

 

Skat og moms

Et kommanditselskab skal ikke beskattes, idet selskabet er “skattetransparent”. Dette betyder, at beskatning af selskabets overskud sker hos ejerne. Dog skal den eventuelle renteindtægt, som kommanditisterne har, beskattes i forhold til størrelsen af den enkeltes andel af selskabet.

Læs mere om kommanditselskab her.

 


 

Hvad skal du vælge?

Valg af den rigtige virksomhedstype eller selskabsform kan have omfattende økonomisk betydning for dig, og din virksomhed i fremtiden. Det er derfor afgørende, og ikke mindst billigere at du vælger den rigtige selskabsform fra start.

Der er mange ting at forholde sig til og ikke mindst sætte sig ind i når du skal vælge selskabsform.

Du kan derfor med fordel tage kontakt til NEMADVOKAT og få en uforpligtende snak med vores selskabsadvokater, om hvilken selskabsform der passer netop dine behov.

Selskabsstiftelse
Se priser og opret selskab her
Se priser

Læs også